Hvert år skriver jeg det samme indlæg på den her dag. Idag er nemlig dagen, hvor en masse unge og håbefulde studerende-to-be får svar på, om de er kommet ind på drømmeuddannelsen eller ej? Det er snart maaaange år siden, at det var mig selv ? og jeg har en fornemmelse af, at jer der læser med derude, nok ligner mig sådan plus/minus.. Hvis tesen holder, så er jeres uddannelse formodentlig en done deal. Og derfor brød jeg allerede sidste år med den gamle tradition, der gik på små glade jubelskrig fra nyoptagede (de er nu stadigt velkomne, hvis det er;)), og spurgte istedet lidt bredere; Hvem er I? Hvor gamle er I? Hvad laver I? I disse smartphone-tider, hvor kommentarerne er mere sjældne, er det sværere at ?fornemme? jer end det var en gang. Men jeg ved jo at I er der (og TAK for det iøvrigt!), og håber I har lyst til at dele lidt den anden vej ? det er lidt sjovere, når man ved hvem man snakker med:)

Jeg kan jo starte med mig selv, selvom I nok ved det meste allerede;) Jeg hedder Christine, men de fleste kalder mig AC eller Acie (det er en lang historie I kan få en anden dag..), er 28 år gammel (.. lidt endnu), bor på Østerbro og arbejder til daglig som nordisk digitalchef i et stort internationalt firma, de fleste af jer nok kender.. Jeg har boet i Stockholm, Los Angeles og på den amerikanske østkys, men nu trives jeg ret så fint på Kajkanten i København. Jeg er kærester med Mads på 32 (som går meget i skjorter) og ‘Gaga’ til Pix og Nix, som bor i New York. Og når jeg ikke arbejder så elsker jeg rejser, god mad, at være i sommerhus, god vin, rejemadder, cocktails, pæne sko og ditto tasker. Og ord. Jeg kan godt lide at skrive. Jeg drømmer om at sidde ved havet og skrive bøger, når jeg en dag bliver gammel. Indtil videre får jeg afløb på min blog. Det var mig. Så hvem er I? 😉

Nu hvor køkkenet mere eller mindre er færdigt, så er der igen forhold (.. tid og kræfter) til at få lavet noget ordentligt mad. Vi har – helt ærligt – levet af lidt for meget takeout i juli måned, men det må man jo tage med, når man er igang med at lave nyt køkken;) Det skal dog ikke være nogen hemmelighed, at jeg savnede det – mit køkken altså. Og madlavningen. Så det føles rart, at være tilbage i køkkenet igen – ikke mindst nu hvor det ovenikøbet er blevet så pænt;)

I aften er det blevet til nem grillmad – en svinemørbrad, grillede majs og en grøn kartoffelsalat, som smager af sommer, og ikke tager 100 år at lave fordi der ikke så er meget der skal snittes og hakkes. Opskriften kan I finde nedenfor – den er super simpel!

OPSKRIFT – grøn kartoffelsalat til grillmaden med friske ærter og pesto

• 10 små kartofler
• 1 spsk god pesto (evt hjemmelavet)
• 500g friske ærter
• 2-3 håndfulde ruccolasalat

Kog kartoflerne møre (men lad skrællen sidde på) og bælg ærterne – evt foran fjernsynet, på altanen eller med et glas vin. Det tager ikke ret lang tid, men er totalt ‘sluk-hjernen’-arbejde og det kan jeg godt synes er meget rart, efter en lang arbejdsdag. Vend ærter, kartofler og ruccola med pestoen og sørg for at få den jævnt fordelt.

Jeg er gået lidt i sommerdvale, kan I nok fornemme. Jeg har ikke nogen god forklaring – weekenden blev brugt på at fejre Skjorten, som nu har rundet 32 år; vi var på MASH (traditionen tro), spiste rejemadder, drak bobler, tog en tur i sommerhus og spiste takeout på sofaen. Den slags weekend. Og torsdagen brugte vi på Sticks på Frederiksberg. Drak nogle cocktails og gik i Falkonér og så ‘Papertowns’ med (blandt andre) Cara Delevigne. Og i den anledning var jeg altså trukket i dette outfit – min nye sweaterkjole fra Monki, som er noget så rar. Jeg forestiller mig, at den også vil være mægtigt god på roadtrip, og kan, iøvrigt, mærke på mig selv, at mine garderobe-tanker i stigende omfang centrerer sig om ‘roadtrip-outfits’. Jeg drømmer om kjoler og sneakers. Og min stråhat. Høje temperaturer og sol på næsen. Er det snart d. 15. august!?

Nu hvor jeg så ofte skriver, at vi bruger weekenderne på dét køkken, tænkte jeg, at det kunne være meget sjovt lige at få aflagt en status-rapport. Vi er stadig ikke færdige, men det begynder da at ligne noget. Faktisk er det primært finish vi mangler nu – der skal males nogle sokler, spartles nogle huller, tilføjes en låne og en hylde i bakkeskabet, der mangler en overskabslåge (eller.. hængsler, for nu at være mere præcis.. de er bestilt) og så – som prikken over i’et – sættes nogle hvide metrofliser op med en hvid fuge.. Det lyder ikke af meget, men jeg vil gerne vædde med, at det kommer til at tage en krig – det gør sådan nogle finish-ting altid;)

Tilgengæld er vi i mål med alle de ‘store’ projekter. Halvmuren blev slået ned, alle de nye overskabe er kommet op, der er flyttet stikkontakter, hængt lamper op, lagt ny bordplade på, alle underskabe har fået nye fronter og vi har skiftet det gamle komfur ud med en indbygget ovn og en induktionskogeplade… Og så er skuffeskabet blevet skiftet. Og selvom vi stadig mangler en del, så er vi nu altså rigtigt glade for resultatet so far – det betyder ret meget for lejligheden, at køkkenet er blevet åbnet op og at det er blevet lidt tidsvarende. Og så elsker (!) jeg, vores nye ‘breakfast’ bar, hvor dette indlæg iøvrigt forfattes Jeg skal sidde her med vin i glasset og pludre mens Skjorten svinger gryderne. Jo. Det er planen. Det bliver perfekt!

Vi har lavet det hele selv (bortset fra den del af elektriciteten man ikke selv må pille ved – det har ungernes morfar, der oprindeligt er uddannet elektriker, stået for..), og det har taget nogle weekender at komme hertil. Men jeg synes egentlig det er meget sjovt, at lave sådan noget – er ikke helt sikker på at Skjorten er enig, men altså.. Jeg smiler sødt og sådan bliver han overbevist om det meste;)

Jeg har vist lidt billeder fra før, samt tidligere, i processen – dem kan I finde her. Er det ikke vildt så stor en forskel det gør!? (eller er jeg bare forudindtaget, fordi jeg ved alle de ting der også er blevet ændret ‘bag facaden’?;))

Se det endelige resultat her // See the final result here

Mit job er lige flyttet – således har min tid på den københavnske vestegn altså fået en afslutning, og istedet bruger jeg nu dagtimerne på Havneholmen i en nabobygning til Fisketorvet. Ikke noget jeg havde tænkt sådan særligt meget over inden vi altså sad herude. Kantinen er endnu ikke åben, så enhver proviantering tvinger os på eksursion til shoppingcentret på den anden side af gaden. Det har allerede kostet mig 3 kjoler;) Jeg håber at the novelty wears off ret hurtigt, men indtil da svinger jeg altså lystigt kreditkortet. Suk.

Mine nyerhvervelser kan I se heroven for. 3 kjoler til 3 anledninger. Den sorte kjole er – når ret skal være ret – klikket hjem fra Weekdays webbiks og jeg håber, at den når at komme inden på fredag, hvor vi skal på datenight på MASH (som jeg skrev om her). Den stod mig i sølle 180kr på udsalg – hurra! Den hvide sweaterkjole tænker jeg vil være god til weekender og storby-ferier (New York, haha) – jeg havde set den online for nogle uger siden, men på Vestegnen er der langt til den nærmeste Monki, så det blev ved tanken. Det samme gælder den stribede skjortekjole, der også findes i en hel lyseblå og i hvid. Jeg tænker, at den både vil være god som en tunika over bikinien, men også til hvide sneaks og storby-liv. Jo. Tre gode kjoler til under 300kr per styk. Det synes jeg altså er et kup.