I weekenden fik jeg lokket Skjorten med på stranden – for første gang i år. Måske for eneste gang i år. I Danmark ihvertfald. Jeg regner med at vi får taget revanche i Californien;) Igen var jeg hoppet i min DIY off-shoulder kjole; den perfekte strandkjole, hvis jeg selv skal sige det. Og ikke ret svær at sy – måske jeg burde få lavet en guide? Anyways – vi drønede op langs Strandvejen, stoppede på vejen ved en sandwhich-biks og byggede en lille madkurv og endte i Vedbæk, hvor det både var til at finde parkering og god plads i sandet. Jeg nåede aldrig i vandet (jeg duer ikke til koldt vand… er en ægte piv-skid hvad det angår), men fik da dyppet storetåen en enkelt gang (og fik straks gåsehud over hele kroppen… hård type)… Og således føles det altså for alvor som om det faktisk har været sommer i år. Stranden – tjek. We did it.
OUTFIT – en dag på stranden..

Det er ikke dansk sommer uden en piv-kold badetur 😉
Vi har heller ikke været meget på stranden i år, det har jo ikke rigtigt været strandvejr 😉
Jeg vil gerne se en guide på kjolen.
/Camilla