Jeg er hårdt ramt af et L.A.-tilbagefald efter en ret perfekt dag langs stranden i Venice og Santa Monica. Vi lejede cykler og cruisede op og ned af strandpromenaden. Kiggede på mennesker (… det er people-watching på syre der foregår i Venice), sad i solen på en bænk, faldt over en basketball-kamp og så muskelbundter give den hele armen (pun intended) på Muscle Beach. Blev varme og kastede os i bølgerne – Skjorten med et boogie-board, som skabte helt barnlig begejstring. Og til sidst, da både vi og dagen, var blevet trætte, kunne vi solen gå ned over Stillehavet og farve himlen alle nuancer af lyserød, orange og lilla.. Det bliver overordentligt svært for mig, at forlade Californien igen, men alt har jo en ende og imorgen går turen til New York… Det bliver nu heller ikke så dårligt;)
Der er altså virkelig noget over de der solnedgange over vand! Og så de brede strande i Cali! Åh! Men heldigvis er det lykkedes at overtale manden og barnet til en tur i januar. Bliver så skønt!
Åhh, jeg dør. Af misundelse. Af længsel efter et sted jeg har drømt om i mange år. Af eventyrtrang. Jeg forstår godt at det bliver svært at forlade igen, men NY lyder nu heller ikke forfærdeligt.
KH
Det er da den mest fantastiske solnedgang! Skønt!
Like the beautiful biker look you wear – a white shirt with blue denim shorts belongs to my all time favourites 🙂
xx from Bavaria/Germany, Rena
http://www.dressedwithsoul.com
Hvor ser der også skønt ud 🙂 Kan godt forstå du er ramt.