De fleste af jer, har nok fanget, at Skjorten og jeg, gerne frekventerer Salon39 på Frederiksberg, når der er dømt date night på Kajen, og det er ikke tilfældigt – hér kan man nemlig kombinere to af vores fælles favoritter: byens bedste burgere og mega gode cocktails. I mange år har jeg altid bestilt den samme sag til burgeren, nemlig en Lynchburg Lemonade (iøvrigt som følge af en anbefaling fra en tjener). Sidst jeg var dér kunne jeg ikke finde den på cocktailkortet mere (oh, skræk og rædsel..), men de ville stadig godt lave den til mig, da jeg spurgte efter den. Phew. Den er sød, syrlig og absurd lækker (.. intet mindre) – måske min favorit over alle cocktails?
I anledning af Frank Sinatras 90 års fødselsdag, sendte Jack Daniels mig i sidste uge opskriften på Lynchburg Lemonade (og andre Sinatra-favoritter), men det var helt absolut min lemonade-favorit, der stjal min opmærksomhed. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg har altid troet at det var en Salon39-opfindelse og ikke en decideret cocktail, som man kunne gå ind og bestille i enhver cocktailbar. Turns out, I was wrong. Og endnu bedre – nu har jeg opskriften, så jeg kan lave den selv. Ofte. Hurra!
Lynchburg Lemonade Cocktail
- 2 cl Jack Daniels
- 2 cl sour (halvt sukkerlage, halv citronsaft)
- 2 cl Triple Sec (orangelikør)
- Lemonade
Fyld en shaker ½ med isterninger og tilføj Jack D, Triple Sec og sour. Shake grundigt, og si den over i longdrinkglas, der indeholder frisk is. Fyld op med lemonade.
Er helt vild med denne drink og vil gerne have den på kortet til vores kommende bryllup – MEN, vil gerne nøjes med Rynkebys lemonade, skal den forryndes med vand eller bruger man den ufortyndet? Købes sour eller skal jeg selv i gang?
Vi var på cocktail bar i weekenden og da jeg ikke helt kunne overskue det imponerende drinkskort, så kom jeg hurtigt i tanken om denne anbefaling. Og jeg er også allerede pjattet med den, hold op den er lækker og frisk.
Må man spørge om du har en favorit lemonade til denne cocktail?
Det har jeg i hvertfald – min egen hjemmelavede;) Den opskrift har jeg delt her https://acie.dk/opskrift-lemonade-med-lime-og-mynte/. (men hvis det alligevel bliver for stort et projekt, så er den fra Rynkeby altså også helt glimrende;))
Du laver simpelthen de lækreste og fineste cocktails!
Den her må jeg også lige have prøvet 🙂
KH Christina
https://christinaelisabeth.dk/
Uh, den lyder god! Vi har netop indført cocktail hour i weekenden, og min bedre halvdel sværger til Negroni (campari, rød martini og gin), men jeg mangler at finde min “signatur” drink.. Den må prøves!
Den er VIRKELIG VIRKELIG god – du må endelig prøve den!