GUIDE – hurtige krøller, der holder..

GUIDE - hurtige krøller, der holder..

Da jeg viste dette billede, spurgte én af jer, om jeg ikke ville lave en guide til mine krøller – sådan én har jeg faktisk lavet før (hvor jeg brugte glattejern), men teknikken og værktøjet har ændret sig siden da, så hermed en opdateret én af slagsen. Eller. Snarere – mine bedste tip til bløde krøller, der tager 7 minutter at lave, men tilgengæld holder hele dagen. Eller natten. Bevares. Hvis det er med den på;) Jeg tænker, at det er oplagt med sådan en guide i disse festlige juletider – jeg vil (som altid) undlade at komme med specifikke hårprodukt-anbefalinger, for jeg arbejder i branchen og ingen er tjent, med min tvivlsomme objektivitet, men lidt generelle tips&tricks er vist ikke af vejen:)

 

  • Inden jeg krøller sørger jeg for at mit hår er helt tørt. Knastørt.
  • Derefter sprayer jeg tørshampoo i hele håret og ikke kun hårrødderne – også selvom det er nyvasket! Det giver mit glatte skandi-hår lidt struktur og får krøller til at holde bedre.
  • I længderne bruger jeg også varmebeskyttelse – men ikke i toppen. Det får mit hår til at klaske.
  • Jeg har været igennem mange tools, for at opnå én og samme frisure – glattejern, krøllejern og nu en såkaldt ‘wand’. Den er god. Glattejernet synes jeg slider for meget og krøllejernet giver let et uehdligt buk fra klemmen.. En wand er det bedste fra both worlds og SUPER let at bruge. Jeg bruger det her fra GHD, som varmt kan anbefales (.. pun intended).
  • Jeg har hverken tid eller tålmodighed (både generally speaking, men absolut også når det kommer til mit hår), så for at speede processen op deler jeg mit hår i 6 lige store sektioner. Først i to, og derfra hver side i 3. Jeg starter med at krølle den bagerste sektion og arbejder mig fremad. Hver tot skal have et lille minut.
  • Når alle 6 totter er krøllet giver jeg hele håret en gang hårspray og lader krøllerne kølle mens jeg tager makeup på.
  • Som det sidste, inden jeg går ud af døren, vender jeg hovedet ned af og ryster krøllerne. Det løsner dem op og gør dem bløde – lige som de skal være.

 

Med ovenstående tricks tager det mig under 10 minutter at krølle hele håret, mens krøllerne holder indtil næste gang jeg vasker hår (bevares – afhængigt af hvordan jeg lige får sovet på dem. En blød knold er god!)

 

GUIDE - hurtige krøller, der holder..

4 kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til top