JUL - inspiration til ønskesedlen.. - Acie

JUL – inspiration til ønskesedlen..

JUL - inspiration til ønskesedlen..

Så gik den ikke længere – igår spurgte både min egne forældre, min svigersøs og min svigermor efter min ønskeseddel. Jeg tænker, at I sikker er nogle, der har modtaget lignende telefonopkald i løbet af de sidste par dage. Med alderen er jeg begyndt at starte på min ønskeseddel i GOD tid. For jeg ved jo, at den her dag kommer. Og få ting er værre end, at sidde og forsøge at vride ønsker ud af en inspirationsforladt hjerne. Nej. Man skylder ligesom, at have gjort sig lidt umage. I år ønsker jeg mig bøger – Bryllupsbogen, SMART og Christianes Beautybog. Jeg er en rigtig beautynørd – det snakker jeg ikke rigtigt om hér, men det er jo mit job. Jeg er omgivet af beauty hver eneste dag, og kan en hel masse om ingredienser og teknologien bag; hvis jeg en dag skifter job og industri, så må jeg lukke op for ekspertisen;)

 

Derudover er der en del bolig-sager på listen – i velour. Skjorten har endelig overgivet sig og NU må velouren flytte ind. Puffen vil sammen med HAY stolen udgøre det perfekte læsehjørne – jeg stod søndag aften og trykkede næsen flad mod Normanns ruder på Østerbrogade. Novra, den er pæn. Selvom kompromiset nok alligevel ville ende på den grå variant (… jeg forstår det ikke – den kødfarvede velourpuf er da enormt mandet!?). Bordet fra OxDenmarq er en genganger – det tager jeg som et godt tegn. Et langtidsholdbart ønske. KitchenAid-maskinen ligeså. Tilgengæld er jeg blevet lun på tanken om at ligne en flue i de franske alper – Oakleys Flight Deck goggles er jo alt for s.e.j.e.. Har jeg nævnt, at jeg skal afsted over nytår? Nedtællingen er begyndt.

 

Jo. Det er mine ønsker i år. Jeg er klar, over at blogland oversvømmes af sådanne indlæg i disse dage, men jeg labber dem selv i mig med stort velbehag og tænker at man ikke kan få for meget inspiration, hvis man netop er havnet i den situation, hvor ønskesedlen skal fremtvinges på rekordtid;)

 

1. About a Lounge Chair fra HAY // 2. Halskæde fra Carré // 3. Speedlite fra Canon // 4. ‘Bryllupsbogen’ af Jesper Høvring // 5. Vandglas fra HAY // 6. Georg Jensen damask sengetøj // 7. KitchenAid Artisan mixer // 8. Puf fra Normann // 9. Sengetæppe fra H&M Home // 10. Armbånd fra Maanesten // 11. Wegners Y-Stole // 11. Goggles fra Oakley // 12. Gubi grasshopper lampe // 13. Christianes Beauty Bog // 14. SMART // 15. sofabord i marmor og messing fra OxDenmarq

[INDLÆGGET INDEHOLDER AFFILIATELINKS]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til top