Som countdown til jul, har jeg været i arkiverne for at finde gamle jule-sager, der fortjener at bli
Se næste indlæg >
REJSER – hæng med til The Village..
Det føles allerede som om det er 100 år siden vi var på ferie, selvom det egentlig bare er 14 dage siden jeg bøffede rundt på den anden side af Atlanten med min Skjorte i den ene hånd og min nevø&niece i den anden hånd. Der er noget lidt overvældende, ved at høre sin 4årige nevø tale engelsk med en tykkere amerikansk accent end man nogensinde selv kommer i nærheden af – og dét på trods af at have boet i USA af flere omgange, og stolt har modtaget et “but where’s your accent!?” flere gange. Glem det. Min nevø er mig overlegen. Tænker man, og sér ham scoote hjemmevandt ned af Bleecker Street på sit røde løbehjul. Gad vide, hvor meget han vil kunne huske, når han engang bliver voksen? Anyways – weekenden er lige om hjørnet, og jeg drømmer mig tilbage til en doven søndag i The Village. Hæng lige med en gang:
[In an empire state of mind – nu har jeg været virkelig meget i New York på det sidste, og synet af nogle af skylinens ikoner får mig altid til at føle mig ‘hjemme’]
[4 år og verdensmand i New York. En lille skør hjelm-kineser, der gerne gør sig til for sin Gagas kamera… Ham hér er noget helt specielt – så meget, at jeg helst holder ham for mig selv, men lige dét her billede kunne jeg altså ikke stå for<3]
[Kig op! Gamle vandtårne, ikoniske brandtræpper og smukke gamle bygninger i varierende højde… I New York gælder det altså om at gå på opdagelse i mere end gadeniveau..]
[Rundt om et hjørne, henover en vej – til højre dukker Freedom Tower pludselig op af nærmest ingenting.. Jeg taber pusten hver gang. Ikke mindst i disse ellers lidt uhyggelige tider..]
[Se venner – det er ikke mange steder på Manhattan jeg ville have lyst til at cykle, men The Village kunne jeg godt lige klare – der er jo cykelsti!]
[Ingen tur til New York uden en gang mexi – tacos, cervezas, jugos; hvad mere kan man bede om? I’ll take on of each, please!]
Jeg tror helt klart, at et ophold som deres vil blive et varigt minde. Har hørt fra flere (nu voksne) expat børn, at det bandt familien sammen på en helt unik måde.
Eneste ulempe ved at få smag på livet uden for andedammen er den udlængsel, som nok altid vil følge. Har selv tre amerikansk fødte børn og jeg frygter lidt, at vi på et tidspunkt bliver spredt for alle vinde. Og håber inderligt, at jeg kan give dem plads til at rejse ud, som mine forældre selv gav mig mulighed for.