SØNDAGsLÆSNING – det læste I i 2015..

SØNDAGsLÆSNING - det læste I i 2015..

Jeg er klar over, at I nok har læst 1000 af disse indlæg allerede, men bær over med mig – når man sidder på den anden side af skærmen, er det altså ret sjovt at følge lidt med I, hvad I synes der var allermest spændende at læse med om… I overrasker mig lidt – jeg vidste ikke at I var SÅ vilde med opskrifterne. I en slags blandet landhandel – de sunde, de søde, de hverdagsagtige og de mere specielle.. Eller brylluppet. På en eller anden måde opfattede jeg sidstnævnte, som en lille smule… hmm… ekskluderende måske (?!)’ for jer, der nu ikke står og har den slags på tapetet.. Men jeg elsker det jo selv og er glad for at indlæggene herom ikke kun er til min glæde:) Nuvel. Her er de så. De 10 mest læste indlæg på acie.dk i 2015 – og med dét er jeg klar til at kickstarte 2016.

 

  1. DIY-guiden til den polstrede sengegavl – del I
  2. Opskrift på sweet potato parmesan fries
  3. Opskrift på spicy kyllingedeller med spinat
  4. Historien om at blive friet til – “Det starter med en ring..”
  5. DIY-guide til en polstret sengegavl – del II
  6. Om at prøve brudekjoler for første gang – “Første kjoleprøvning done”
  7. Et lidt pladderromantisk indlæg om ham jeg allerbedst kan lide – “Om ham og mig..”
  8. Tre juice-opskrifter der er lige til at gå til..
  9. Tre sunde takeout-muligheder, som virkelig redder hverdagen på Kajen..
  10. Opskriften på de der forbudte Dumle Muffins.. Mhmm…

 

… Og inden vi runder 2015 af, tænker jeg, at det er en oplagt mulighed at spørge lidt ind til, hvad I gerne vil læse mere om? Her på 8. år kunne en agurk godt bruge lidt inspiration og feedback – selvfølgelig er der nogle ting, der er off limits (beauty for eksempel.. på grund af mit job.. Og min Skjorte.. Fordi han ikke har lyst..), men derudover er der frit slag.. Hvad synes I allerbedst om her på acie.dk? Og hvad savner I mon mere af? Flere opskrifter? Flere rejse-guides? Flere DIY-guides? Mere personligt? Mere bryllup? Hit me!

16 kommentarer

  • Jeg ville rigtig gerne læse noget mere om dig, som person. Det er forståeligt at din forlovede ikke ønsker at deltage i bloggerlivet og du ikke kan lave anbefalinger af div. produkter, hvis det konflikter med dit job, men det kunne være fedt med lidt privat / personligt. Uden at gå på kompromis med det ovenstående. Og gerne flere DIY’s. Jeg er også ret vild med når du laver anmeldelser af gode mad steder, så man kan få lidt inspiration. God skrivelyst, jeg har fortsat læselyst 🙂

  • Jeg istemmer kommentarerne omkring kontorkluns og gør-det-selv. Derudover overvejede jeg om der kunne komme en “Skjorten anbefaler” – jeg har en idé om, at han også opholder sig på kontor til daglig og går op i hvad han har på, og jeg tænker at jeg nok ikke er den eneste læser som har én “magen til” derhjemme.. fx stod jeg og lavede noget så sindsoprivende som at sortere strømper til tørrestativet i går og tænkte på min ongoing quest med at finde ordentlige sorte strømper.. Har Skjorten nogle favoritter der? Samme med skjorter, sko, suits, køkkengear osv, osv. Jeg tænkte det måske kunne være en lille flig af Skjorten til os, uden at han skulle udlevere sig selv 🙂

  • Jeg er også stiktosset med bryllupssnakken selvom det er langt fra min virkelighed. Romantik kan altid sætte lidt kulør hverdagen – please keep it coming! I øvrigt en sand fornøjelse at alle mine yndlingsblogdamer skal giftes i 2016: dig, Rockeren, og Christina nu også – SÅ hyggeligt! 🙂

    Jeg har fulgt med i en del år (siden 2008, tror jeg?) og blev dengang meget fanget af dine studier og eventyr. Noget der bare fortsatte som du gik fra studerende til mega cool business woman. Nu er jeg er nok deromkring hvor du var i år 2008: på ret kurs, men med et hav af mulighederne foran sig. Jeg synes du er meget inspirerende og vil rigtig gerne høre noget mere om dine karriere-mæssige overvejelser gennem de sidste år på studiet og på vej ind på (det rigtige) arbejdsmarked. Det behøver slet ikke være konkrete virksomheder der nævnes – det ved jeg du ikke vil (og fuldt forståeligt). Men hvad drømte du om? Hvad var dine mål? Hvordan arbejdede du med dem? Har du været meget målrettet eller sprunget på muligheder som de er dukket op? Hvad har været vigtigt for dig at prioritere? Stod jobtilbuddene i kø, da du var færdig eller knoklede du i jagten på én bestemt stilling? Hvad drømmer du om nu – karrieremæssigt altså?

    Ja, det blev en længere smøre… Men jeg håber, det gav mening og at du kan lokkes til at dele lidt ud af dine overvejelser 🙂

  • Flere outfits til job- og pænt hverdagsbrug, det kunne være rigtig fedt at se 🙂

    Og så savner jeg lidt “en dag med acie”-indlæggene, hvor vi kommer med på farten og følger med time for time, fx når du er på business trip. Eller okay, måske ikke lige hver time, men you get the point 😉

    Og så dine opskriver – specielt med sunde hverdagsretter – er bare skønne og inspirerende, så flere af dem! 🙂

  • Jeg glæder mig også til mere bryllup! Hvem kan ikke lide bryllup?

    Og så vil jeg også gerne som flertallet se og høre lidt mere om business delen af Acie. Både garderobe, men også mere personlige overvejelser om hvor du ser dig selv være på vej hen på arbejdsmarkedet. Selvfølgelig med det forbehold at man aldrig ved om arbejdsgiver læser med 😉

  • Du rejser så meget, at det er til at blive helt misundelig over 🙂
    Selvom jeg har indtryk af, at en del af turene er business eller familiebesøg, så tænker jeg alligevel, at du må kende til nogle sparetricks på rejsefronten.
    Hvor finder man gode flybilletter/hoteller, der er til at betale?
    Har du gode alternativer til de klassiske storbyer?
    Top 10 must sees på en destination…

  • Jeg har læst med helt fra dengang, bloggen var en tråd på et eller anden forum, jeg ikke engang kan huske længere. Og selvom jeg ikke skal giftes, så vil jeg læse om bryllup! 🙂

    • PS. Og tak for en skøn blog! Jeg har fulgt med helt fra start – så hyggeligt! :-* 😀

  • Jeg er vild med personlige indlæg, opskrifter og outfits og så synes jeg også det er hyggeligt at høre om bryllup – så meget, du nu har lyst til at dele 🙂 tak for en dejlig blog!

  • Jeg elsker dine opskrifter, fordi billederne er vildt flotte og appetitlige, og så er opskrifterne meget lækre og nemme at gå til. Og du kan aldrig skrive for mange personlige indlæg og indlæg omkring bryllup!! 😀

  • Først og fremmest tak for alle dine fine indlæg, det er en fornøjelse at følge dig.

    Jeg elsker særligt meget lidt flere ting om karriere, business rejser, corporate outfits mv. det er en stor inspiration og du virker som noget af en power woman inden for business – det er så sejt!

    Godt nytår!

  • Jeg er vild med de lidt personlige indlæg, hvor du åbner dig op, og man fornemmer hvem og hvordan du er 🙂
    Jeg kan også godt lidt indretnings-ideer og opskrifter af enhver art.

    Bryllup springer jeg hurtigt over, for det har ikke min interesse, men det deler du heldigvis med mange andre læsere 🙂

    Tak for en god blog! Jeg har fulgt dig i 4 år, og det var indtil nu været fantastisk!!

  • Jeg kunne vildt godt tænke mig at se fler corporate outfits 😉 Det er noget, der giver mig helt vildt meget inspiration og noget jeg virkelig kan bruge. Det er rart at få nogle fif til for eksempel gode “habitbukser” man kan bruge på arbejde, selvom man måske ikke lige er en str 34 😉 Det synes jeg også du er virkelig god til! Ellers tak for god læsning!

  • Jeg er altså vild med bryllup og glæder mig så meget til at følge med i 2016 også.

    Men jeg skal sådan set snart i gang med mit første rigtige job, og vil så gerne at du genoptager dine indlæg om business wardrobes, og gerne nogle dos and don’ts . Det er en ny verden der åbner sig.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til top