SØNDAGS-OPSKRIFT - sådan pocherer du et æg.. - Acie

SØNDAGS-OPSKRIFT – sådan pocherer du et æg..

SØNDAGS-OPSKRIFT - sådan pocherer du et æg..

Der er ikke nogen tvivl om det – den mest moderne mad man kan fortære these days er avocado-maden. Gerne med pocherede æg on top. Og lækkert det er det også. Jeg skal være den første til at bestille en moderne avocado-mad, når jeg er ude. Heck. Jeg gjorde det igår. På Sokkelund (mhhmmm…. flankeret af en rejemad.. Ren kykke). Og egentlig er det jo verdens nemmeste at lave derhjemme – det kræver ikke det helt store talent, at klare en avocado-mad. Det er lidt værre med de pocherede æg, men med lidt øvelse er det heller ikke noget der burde afskrække… Mine bedste tip har jeg samlet nedenfor – del gerne, hvis I har noget at tilføje. Måske, der er nogen der sidder derude med trickET, som vi alle bør kende!! 🙂

 

Opskrift – Avocado-toast med pocherede æg

  • 2 skiver godt surdejsbrød
  • 1 moden avocado
  • 2 æg
  • frisk koriander
  • lidt chili-krydderi

Rist brødet, skær avocadoen i skiver og læg den på brødet (that’s the easy part). Bring en gryde vand i kog. Tilsæt lidt almindelig lagereddike (ca en halv deciliter). Slå et æg ud i en lille skål. Sæt vandet i gryden i rotation med en ske – der skal ligesom være en lille vand-tornado i midten af gryden. Hæld forsigtigt ægget ned i midten af ‘tornadoen’. Vandets rotation vil få ægget til at samle sig om sig selv. Lad det koge i ca. 3-4 minutter afhængigt af hvor blødt man kan lide det. Tag dem op af vandet med en hulske og lad det lige dryppe lidt af inden det placeres på avocado-toasten. Pynt med chiliflager og frisk koriander. Mhmm…

SØNDAGS-OPSKRIFT - sådan pocherer du et æg..

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til top