En middag med Moët

.. Og Emily, selvfølgelig;) I don’t get out much – altså I blogsammenhæng. Det er helt og aldeles selvforskyldt, for som vi snakkede lidt om for et par uger siden, så er der i forvejen meget på programmet, og når tid er éns knappeste resource, så må der prioriteres og skæres ind til benet. Modeuger, pressedage og -events, nej det går altså ikke. Takker pænt for invitationen, men kan “desværre ikke komme den dag”. Men så engang imellem, dukker der noget op, der er så spot on og på magisk vis passer i en travl arbejdskalender, at det ville være fysisk umuligt for mig at takke nej. Sådan var det, da der landede en invitation til en magisk aften på Kokkeriet med Moët og Emily. Michelin-mad. Jo, hvad siger I!?

Vi fik mange (… rigtigt mange) flasker champagne i bryllupsgave. Men det er dejligt – for vi drikker meget champagne på Kajen. Det ved vores venner, så det var nok derfor de fandt det så passende. Vi sender også altid en flaske til vores venner, når der er noget at fejre for dem – så det var nok også en slags gengæld (af den virkeligt hyggelige slags). Jo. Vi kan godt lide champagne.

Og så var det en helt glimrende anledning til at få set nogle virkeligt rare damer. Emily ikke mindst, men også Moëts brand manager, der både er en gammel kollega og god veninde. Og så alle de andre seje damer der var med. Et sted undervejs, sad jeg og blev helt stolt af mig selv, over at have fedtet mig ind i dét flotte selskab – et hurtigt blik om bordet, og jeg kunne ikke se andet end damer der junglerer bogkontrakter, starter virksomheder, besidder chefstillinger, laver børn og inspirerer tusinder og atter tusinder hver evig eneste dag. Wauw. Hvordan skulle jeg kunne være andet end at være helt stolt over at være på kram og fornavn med sådan et slæng?

Nuvel. Tilbage til middagen. Det var magisk. Vi startede med et glas (… og efter de første 3 holdt jeg op med at tælle) og lærte noget om champagne. Noget vidste jeg i forvejen, mens andet var nyt. Jeg har tænkt, at det kunne være sjovt, at skrive et indlæg for sig selv om 10 ting man skal vide om champagne – det må jeg få gjort! Derfra gik vi i køkkenet. Jeg blev sat på hold med Emilie og Emily, og sammen skulle vi stå for forretten. Jeg blev sat til at skylle muslinger, mens Emilie sørgede for at nappe lukkemusklen af kammuslingerne. Emily blev betroet jobbet med at kappe bladene af rosenkål – en noget omstændig proces, så jeg endte med at komme hende til undsætning. Undervejs sørgede vi selvfølgelig for at holde os hydrated i rigelige mængder bobler, og da både stemningen og håndteringen af skarpe knive til sidst var tilpas løssluppen endte kokkene med at sende os ud af køkkenet.

Det forstår man jo godt. Og naturligvis var der dækket smukt op i private dining lokalet på Kokkeriet. Med piccolo-flasker som bordkort. Tjekket. Og derfra var kimen til en virkelig hyggelig middag lagt. Vi fik serveret 3 retter og nogle mellemretter. De 3 retter var alle flankeret af hver sin champagne. Årgangschampagnen til forreten, non-vintage rosé til hovedret og nectar imperial til dessert. Perfekt. Helt perfekt faktisk.

Jo. Det var en virkeligt god aften. Sådan én af dem, der får sin egen side i den indre skrapbog over store og gode oplevelser. Maden var, needless to say, helt fantastisk, selskabet ligeså og hvor var det bare prikken over i’et-agtigt, at få champagne til en hel middag. Kan I forestille jer noget mere festligt?! Jeg har allerede sagt til Skjorten, at det synes jeg altså vi skal gøre til nytår. Det ville være så meget os og så perfekt til nytår – nu skal jeg bare lige have overtalt ham til, at vi også skal have inviteret en 10-15 af vores nærmeste venner, hehe. #waitandsee