Frosne knogler og brune lår

Venner, jeg f-f-f-f-ryser stadig. Og nu skal det blive sne imorgen (are you kiddiiiiiiing me!?). Jeg har derfor begravet mig i arkiverne og har fundet sol og sommer frem. For der må det tunge skyts frem, når februar nu insisterer på at slæbe os igennem, hvad der synes som en uendelighed, på trods af sine sølle 28 kalenderdage. Puh. Jeg tæller dagene til årets påskeferie, kan jeg godt fortælle jer. Billederne her er fra sidste års af slagsen (påskeferie, altså) – fra Puerto Rico, palmestrande og brune lår. I år går turen til Gran Canaria, og jeg skal bruge en hel uge på at skvulpe rundt i poolen på en poolfloat med Pix og Nix under hver sin arm, mens varmen liiiigeså langtsom tør mine gennemfrosne knogler op. Lyder det ikke rart?

Sidst jeg var på GranCa havde jeg lige mødt Skjorten (#nyforelsket #limettilmobilen), Pix var en lille prut og Nix boblede i sin mors mave. Vi boede på et resort, der serverede champagne til morgenmaden, jeg drak mojitos til frokost og kolde øl i badekarret om eftermiddagen. En slags all-day vacay buzz. Jeg læste Brett Easton Ellis’ “Glamorama” langs poolen, vinkede til Pix når han sejlede forbi på sin krokodille-float og fik en lille omelet-mand, til at lave mig en omelet hver eneste morgen. Det eneste jeg shoppede hele ugen var en mini-sombrero (because why not!?) og et par ekstra solbriller – og så så jeg sådan her ud. Mere eller mindre all week long. Armen altså. Jeg fryser allerede lidt mindre…. Vi gør det igen, gør vi!