Som jeg fik nævnt igår, så går jeg og tæller dagene til 2 x ferie – skiferiegarderoben er støvet af for nylig og således helt klar til afgang. Straks værre er det med sommergarderoben, der har ligget gemt væk i noget der føles en menneskealder – så lidt fornyelse må der til. Jeg har derfor klikket den rødternede sag fra Zara hjem og glæder mig nu til at have bare ben for første gang i måååånedsvis. Jeg drømmer om at parre den med uglet strandhår bundet i et tørklæde, flade sandaler, store solbriller og en strandtaske fyldt med skønlitteratur, solcreme og podcasts. Yes. Jeg er klar. Ferie kom an!

1. Kjole fra Zara // 2. Tranfervindue og Papmachéreglen fra Saxo // 3. Solbriller fra Celine // 4. Sandaler fra Balenciaga // 5. Strandtaske fra Ellos

Nå d’damer. Jeg begynder langsomt at finde tilbage til overfladen igen. I kan tro jeg har fået tænkt. Og mange brikker er landet, lige dér hvor det føles allermest rigtigt. Nu er det frustrerende jo bare, at selvom man har besluttet hvordan og hvorledes man synes livet skal leves, så vågner man jo ikke bare op næste morgen og vupti, så er alt faldet på plads:) Desværre… Så nu er der en proces forude med at få tanke omsat til virkelighed, og det kommer jo nok til at tage nogle måneder før vi er i mål. Nuvel. De første brikker forventer jeg nu alligevel at kunne fortælle jer om i løbet af et par uger<3

Ooooog – nu er det jo ikke sådan, at jeg har været helt i hi ude i den virkelig verden. Mest bare i den digitale verden. Så mens jeg har tænkt, har jeg også:

… Nydt at foråret er kommet til byen. For et par weekender siden, sad jeg på en bænk på Kastellet med en podcast i ørerne og nød solens stråler, mens jeg betragtede Københavnerne fare ud af deres vinterskjul, som var det en myretue i brand. Det strømmede med folk i en sådan grad, at man helt forundres over, hvor folk mon har været hele vinteren?
… Været på Den Blå Planet med Pix&Nix og betragtet den smukke havfrue med Nix på skuldrene – og lige dér, med den lille dame på mine skuldre, der aede mig på kinden helt opslugt af havfrue-betagelse, faldt mange af brikkerne helt i hak.
… Set på flere huse. Vi har stadig ikke fundet noget. Suk.
… Spist stenbidderrogn på altanen med min mand. Ren forårslykke.
… Glædet mig virkelig meget til vi om 10 dage tager på venne-skiferie til Val d'Isére med Cath og Ems, og deres mænd.
… Og mindst ligeså meget til at vi bare et par dage herefter tager på solferie med min familie. Jeg skal sove på en solstol i en hel uge.
… Taget de første spadestik til den store forårs-organisering af Kajen. Tilbage hertil ved lejlighed.

Jo. Det har slet ikke været så tosset det der med den lille tænkepause. Men nu må jeg vist også tilbage i omdrejninger igen:) Hvad har I mon fået foråret til at gå med?

Imorges kl 06:31 tikkede der en overordenligt betænksom sms ind fra én, der ellers burde have virkelig travlt med at leve af den pureste kærlighed i en lyserød tosomheds-bobble her to dage inde i hendes sprillans nye ægteskab<3 “Jeg håber alt er ok hos dig. Du er awfully stille i mine feeds rundt omkring og heeeeyy, det skal man selvfølgelig også have lov til” stod dér – efterfulgt af en unicorn-emoji og alt muligt andet rart. Og shit mand – det var jo slet ikke meningen, at hverken dem ude i den virkelige verden eller jer herinde skulle gå hen sådan og blive bekymret for mig, så jeg må hellere lige stikke hovedet ind forbi og vifte lidt med flaget…

For venner – I’m ok. Faktisk er jeg mere end ok. Når jeg har været lidt stille skyldes det mest bare, at jeg har gået og funderet lidt over livet – i den mest positive forstand muligt. Altså. Jeg føler mig rimeligt heldig, priviligeret og som sådan én, der har alle muligheder foran sig – og så melder spørgsmålet sig jo unægteligt; hvilke muligheder skal jeg så gribe?! Og det har jeg altså gået og tænkt lidt over. Det er jo nogle store spørgsmål, at gå at bakse med, og når jeg ikke har skrevet om dem i dette forum, så er det jo fordi, det er den slags vi alle sammen har brug for at gå at definere lidt i ro og fred… Men de fylder jo alligevel – og hvordan kan man sidde og skrive om sko, når det er de helt store valg i livet, der er oppe og vende? 🙂

Jeg ved ikke om man kan kalde det en 30års-krise, for det føles ikke særligt krise-agtigt, men måske snarere sådan 30års-perspektiv-agtig!? Jeg har nået alt det og mere til, som jeg havde sat mig for i 20erne – så hvad skal 30erne dreje sig om? Både hvad angår karriere og familie? Og hvad siger min partner-in-crime – hvad er det for et liv, vi sammen vil skabe os? Både fra sådan nogle kedelige økonomi-ting med ‘hvad vil vi prioritere?’ (det store dyre hus eller de mange rejser?) til de langt mere spændende ‘lifedecisions’ (børn? gisp? ja? måske? hvornår? nu? imorgen? om 5 år?), men også hvilken slags veninde/søster/faster/datter/chef/medarbejder/kone vil jeg gerne for mine omgivelser (hvem skal vinde i prioriteringen?).. Så livet er altså taget til en slags revision – fra højt til lavt. Til sundhedstjek. Om man vil. I et håb om ikke bare at fortsætte i hamsterhjulet indtil man en dag opdager, at livet bare skete mens man havde travlt med at hjule rundt. Nej. Der må stoppes op. Tænkes lidt. Og det er bare det jeg gør <3

Og bare lige for at mane enhver tvivl i jorden – det er altså ikke jer, der er taget op til revision. Jer giver jeg altså ikke slip på. Jeg går bare lige og tænker lidt, og med snart 9års blog på bagen, så besluttede jeg at både I og jeg nok godt lige kunne klare, at jeg tog en tænkepause et par uger, uden at det behøvede at blive beskrevet som sådan noget dramatisk og definitivt noget, der vækkede langt flere spørgsmål end stillede svar – men det var jo ikke meningen, I skulle gå derude og bekymre jer<3

Ok – jeg har brugt det meste af weekenden på endelig, at få skrevet del 3 af fortællingen om et bryllup fra brudens POV. Den er lidt overdue, men januar og februar har været lidt hårde ved mig<3 Har I ikke læst del 1 og del 2, så skal I starte dér – I kan finde del 1 lige her og del 2 lige her. Go’ læsning, d’damer!

[Søndag kl 15:53: Vi bruger hele eftermiddagen ved poolen – efter en dag på farten og gårdagens mange begivenheder og nerver, er det rart, bare at kunne slappe den i solen, og jeg nyder hver eneste sekund]

 [… det lyder måske fjollet, men noget af det jeg havde set allermest frem til, var netop disse dovne timer med vores venner langs poolen…. Proseccoen flyder i en lidt strøm, solen skinner, mine pool floats er en stor succes og doven lounge-musik pumper ud af vores medbragte højtaler. Den er fra Ultimate Ears og er vitterligt en af vores bedste bryllups-anskaffelser – den er vand- og stødsikker og dermed helt oplagt til et poolparty..]

 [Søndag kl 18:38: Vi har brugt hele eftermiddagen langs poolen, mens vores gæster er blevet indkvarteret på deres værelser. Og mens vi har dovnet den langs poolen, har slottets personale dækket op til første aftens pizza-party i den fjerne ende af gården.. Vi har bestilt rød og hvid-ternede duge, friske krydderurter på bordene, lokale vin, salater, cold cuts og selvfølgelig pizzaer til den afslappede rehearsal dinner]

[Søndag kl 20:04: Det er en hyggelig aften. Præcis som vi har drømt om. Den lokale vin serveres i karafler til høflig selvbetjening og stemningen er god, afslappet og fuld af kærlighed. Vi skåler igen og igen. Det er første gang vi har vores gæster samlet efter ankomst til Italien, og jeg bliver helt rørt over, hvor mange, der har taget den lange vej for at være med til at fejre os… ]

[… og mens vi mingler rundt mellem bordene for at få skålet med alle, kommer pizzaerne flyvende i en lind strøm fra køkkenet. Gennem de åbne fløjdøre kan vi se dem blive lavet af og taget ud af den varme pizza-ovn inden de flyver direkte ud på bordene… Ved 23tiden er der opbrud. Folk er trætte ovenpå den lange dag, og det er vi også selv. Et par enkelte af Skjortens venner, bliver hængende på gårspladsen og drikker øl til langt ud på natten, men jeg takker af og går i seng – der venter en stor dag imorgen..]

[Mandag kl 07:32: Jeg vågner samtidig med solen og står et par minutter i vinduet fra vores værelse og kigger ned på gårdspladsen. Det virker som om hele slottet sover, og jeg må knibe mig selv lidt i armen, for at være sikker på, at det hele ikke er en drøm. Tænk at stå hér. På et 1000 år gammelt slot i Toscana i solopgangen. Inde bag murerne spredt over slottet ligger alle dem vi holder allermest af og idag – idag skal vi holde fest… vores livs fest]

[Mandag kl 10:21: Vi har spist morgenmad sammen allesammen.. Det er hyggeligt – folk kommer dryssende lidt efter lidt og slår sig ned med en kop kaffe på gårdspladsen. Snakker på kryds og tværs og ligner nogen, der har sovet godt… Vi har ikke lagt nogen planer for dagen, men har inkluderet flere aktivitetsforslag i programmet, så mange tager på ture. Til Firenze eller rundt i området. Skjorten forskansker sig på værelset. Han skal renskrive sin tale til mig, og virker mere nervøs end jeg har set ham nogensinde før. Det er sødt. Selv går jeg igang med at pynte op. Jeg får god hjælp og har planlagt det meste hjemmefra, men guirlanderne skal jo lige hænges op, ballonerne pustes op, skiltene sættes op og og og…]

[Mandag kl 12:42: Det meste af formiddagen ender med at gå med pytning.. Der er egentlig ikke så meget, men vi har nok taget det italienske tempo til os allerede og der bliver holdt mange pauser med snak undervejs på gårdspladsen… Jeg skrev iøvrigt et indlæg om det færdige pynt-resultat til de af jer, der ikke har læst det endnu – det kan I finde her]

 [Mandag kl 14:02: Vi er igen havnet ved poolen, og flere og flere støder til vores lille poolparty, som de kommer retur fra diverse udflugter. Der er igen gang i Proseccoen og den dovne loungemusik. Det er perfekt, og alt hvad jeg nogensinde havde drømt om.. Jeg nyder hvert minut og glemmer helt tiden…]

[Mandag kl 17:22: Jeg kommer for sent fra poolen – jeg har aftalt med vores fotograf, at han skulle dukke op kl 16:30, og da jeg daffer op fra poolen kl 16:52 står han og venter på gårdspladsen… Han er cool – ingen problemer. Jeg lover at skynde mig og råbe, når jeg er klar til, at han kan komme op og tage billeder]

  [Mandag kl 17:53: Jeg får lynhurtigt været i bad og håret bliver krøllet og orndet på rekord-fart. Jeg har øvet mig hjemmefra og ved præcis, hvordan det skal håndteres;) Makeuppen går også lettere end jeg har forventet. Selv den flydende eyeliner arter sig og det lykkedes mig (for første gang nogensinde) at få lavet to helt ens vinger i første forsøg. I’m on a roll!] 

[Mandag kl 18:12: Jeg har fået selskab af mine brudepiger, der hjælper mig med den sidste klargøring. Stofknapperne knappes i ryggen, makeuppen tjekkes, jeg får hjælp til at sætte perlespændet i nakken helt rigtigt og til sidst hjælper de mig med at få blomsterkronen på.. Jeg skal mødes med Mads i slottets tårn kl 18:15 og jeg er spændt – han ved godt, at der en ny kjole, men jeg tror ikke han forestiller sig, at det er en ny brudekjole. Hvor mit brudelook i Danmark var under hensyntagen til hans ønsker (og det der magiske øjeblik, når kirkedørerne går op), så er mit italienske look i langt højere grad mit eget projekt.. Og blomsterkransen er en beslutning jeg har taget i sidste øjeblik hjemmefra – jeg er i tvivl om min klassiske mand, vil synes jeg ligner et fastelavnsris, men nu har han jo sagt ja, så jeg gir’ den fuld skrald, med blonder, slæb, perler og blomsterkrans…

Mit hjerte hamrer, da jeg stavrer op af trapperne til slotstårnet. Det er næsten ligeså spændende som i kirken et par dage i forvejen. Jeg glæder mig til at se hans ansigtsudtryk, når han ser mig.. Jeg stopper et øjeblik på sidste trappeplateau og tager et par dybe vejrtrækninger inden jeg går op af de sidste trin. Ok –  I’m ready!]

…… Ooooog – det må vidst være dét for dette afsnit. Jeg satser på, at del 4 kommer lidt hurtigere end del 3 gjorde det, så hang tight 😉

Billederne i indlægget er taget af Christina, Cathrine, Emily, mig selv og Funkybird Photography

…. I februar nød jeg nogle sjældne dage med solskin. Der var ikke mange, men de få der var, blev værdsat i så svær grad, at de næsten burde skamme sig. Lad os håbe på maaaaange flere af den slags i marts (.. tak.). Jeg har også spist croissanter, blødkogte æg og drukket kakaomælk, fordi de sløve weekendmorgener og deres stærke kontrast til hverdagens forjagede morgen-ensemble bringer så umanerligt megen lykke.

…. Jeg har også brugt tid med dem jeg holder mest af. Snakket ørerne af hinanden til damebrunch og smilet af mine flotte (og helt enormt adrætte) veninder, når de står dér og deler deres smarthed med verden. Hver eneste goddamn day er der mere end 130.000 mennesker (ja… jeg har talt sammen – forklaring følger), der synes mine veninder er optur, bare ved at være dem de er. Jeg stiller mig lige og er lidt stolt af dem herovre.

… Jeg har også været virkelig træt af vinter. Og gråvejr. Og regn. Og tåge. Og blæst. Og jeg har klynket virkelig meget over det herinde. I know. Så derfor har jeg drømt en hel masse om solskinsferie og driver-liv. Gerne noget der involverer kokosnødder, flamingo-floats og mange drinks. Tak.

Og så har tankerne om at bygge det perfekte hjem også fyldt en del. Jeg er blevet betaget af en gammel trappeopgang og dens smukke linjer (… not to mention den perfekte grå nuance) og har sat pris på de små ting som at få blomster af min mand hele to gange på én måned. Se dét er det perfekte hjem – dét hvor kærligheden holder til.

.. Og så har jeg drukket meget champagne med mange venner. Blandt andet til quiz-aften, hvor altså ét af spørgsmålene gik på, hvor mange følgere dame-vennerne har til sammen. Der var også mange andre spørgsmål (som fx “Hvad er Drakes navn på instagram?”). Vi spiste pizzaer, fordi det nogle gange ikke behøver at være mere fancy end dét. Bare man er omgivet af gode mennesker. Og hvilken slags mennesker er bedre, end den slags, der selv tager desserten med?! Ja jeg spørger bare..