…. I februar nød jeg nogle sjældne dage med solskin. Der var ikke mange, men de få der var, blev værdsat i så svær grad, at de næsten burde skamme sig. Lad os håbe på maaaaange flere af den slags i marts (.. tak.). Jeg har også spist croissanter, blødkogte æg og drukket kakaomælk, fordi de sløve weekendmorgener og deres stærke kontrast til hverdagens forjagede morgen-ensemble bringer så umanerligt megen lykke.
…. Jeg har også brugt tid med dem jeg holder mest af. Snakket ørerne af hinanden til damebrunch og smilet af mine flotte (og helt enormt adrætte) veninder, når de står dér og deler deres smarthed med verden. Hver eneste goddamn day er der mere end 130.000 mennesker (ja… jeg har talt sammen – forklaring følger), der synes mine veninder er optur, bare ved at være dem de er. Jeg stiller mig lige og er lidt stolt af dem herovre.
… Jeg har også været virkelig træt af vinter. Og gråvejr. Og regn. Og tåge. Og blæst. Og jeg har klynket virkelig meget over det herinde. I know. Så derfor har jeg drømt en hel masse om solskinsferie og driver-liv. Gerne noget der involverer kokosnødder, flamingo-floats og mange drinks. Tak.
Og så har tankerne om at bygge det perfekte hjem også fyldt en del. Jeg er blevet betaget af en gammel trappeopgang og dens smukke linjer (… not to mention den perfekte grå nuance) og har sat pris på de små ting som at få blomster af min mand hele to gange på én måned. Se dét er det perfekte hjem – dét hvor kærligheden holder til.
.. Og så har jeg drukket meget champagne med mange venner. Blandt andet til quiz-aften, hvor altså ét af spørgsmålene gik på, hvor mange følgere dame-vennerne har til sammen. Der var også mange andre spørgsmål (som fx “Hvad er Drakes navn på instagram?”). Vi spiste pizzaer, fordi det nogle gange ikke behøver at være mere fancy end dét. Bare man er omgivet af gode mennesker. Og hvilken slags mennesker er bedre, end den slags, der selv tager desserten med?! Ja jeg spørger bare..