Du læser nu
Cornichonen er selvfølgelig en….

Cornichonen er selvfølgelig en….

img_2385

… lille dame <3 Det var virkelig sjovt at læse jeres bud – jeg fornemmer (uden at have talt), en overvægt af drenge-gæt, og det kan jeg ikke fortænke jer i, for det var også mit eget gæt. Lige indtil nakkefoldsscanningen ihvertfald – den venlige sygeplejerske ville ikke sige det mindste pip om kønnet, men scannede alligevel ‘sædestilling’ og for mig var det ret tydeligt, at der var noget, der ihvertfald ikke var der.

Jeg turde ikke være 100% skråsikker, for jeg er ikke ligefrem scanningsekspert og har kun set ganske få scanningsbilleder i mit liv (og så tidligt kan piger og drenge også virkelig ligne hinanden), meeeeeen jeg synes nu nok.. Et par uger senere fik vi endelig besked, og jeg kunne ikke lade være med at fælde en lille tåre (.. okay.. nærmere 10), over beskeden om en lille pige<3 (det havde jeg nu nok også hvis beskeden havde været en dreng… er en kende grådlabil for tiden.. damn hormones…)

Og selvom garderoben jo er ret neutral, så har der alligevel sneget sig et par små lyserøde Moonboots ind – de er importeret fra Val D’Isère, og blev spottet i en butiksrude af Emily & Cath… Jeg skulle lige sunde mig ved tanken, og slog deres begejstrede “Vil du ikke ind og se dem?” hen med et “Arrhh, jeg ved nu ikke rigtigt damer…”, men måtte alligevel forbi den lille biks dagen efter og have dem med hjem. De er komplet åndssvage og hun får dem højest sandsynligt aldrig på – men i håbet om, at vi er ved at bygge en lille skiløber, må man jo ikke gå ned på gear. Nogensinde. Heller ikke af den slags, der bare er til, for at man kan se smart ud hors les pistes. Og så var det jo et fint minde fra en fin tur. Den tur, hvor hendes mor gik og bryggede på hende i alpesolen.

Ah ja – og tak iøvrigt for tippene om kimono-body’er. Dem har jeg nu bestilt et par stykker af 🙂

 Kommentarer (8)
  • Zaras bodyer de bedste!!!! Petit Bateau hvis du vil skeje ud – og de der grimme gule pletter (det sker) går væk, hvis du lægger bodyen i solen efter vask.

  • Yay velkommen til girlsquadet. De bliver de mest fierce små damer, alle dem der er kommet den sidste tid. 🙂
    Og yes, masser af kimono boyer, men lov mig ikke at bruge for mange penge på dem. H&M´s er helt perfekte. For jeg siger dig; et de vokser pænt hurtigt ud af dem og 2. sker der et uheld, så er det pænt svært at få pletten væk… Just saying 🙂

  • Tillykke med den lille pige ❤️ Jeg fældede også en tåre, da vi fik kønnet at vide på vores datter (og vist også da lillebror blev afsløret). Og så har jeg egentlig været sådan lidt grådlabil lige siden. Det mindste – og jeg sidder med tårer i øjenkrogen og en klump på størrelse med et meget stort stykke toblerone i halsen. Det der moderskab gør noget ved tårekanalerne… 😉

  • Kæmpe stort tillykke 🙂
    Det er jo svært spændende det hele.
    Elsker ligesom dig lyserødt, så min pige har også haft lidt lyserødt grej, da hun var lille 😉
    De er jo alt for kære de små moonboots.

  • Stort tillykke! En lille pige! Det bliver dejligt!

    Det lykkedes mig aldrig at få lavet en lille pige, og jeg kan fornemme på de vennepar som kun har piger, at lysten til at få både 3 og 4 stk er stigende! Så odds’ene for storfamilie er gode 😉

Svar Lisbet Fjern kommentar

Din email-adresse vil ikke være synlig.

© 2021 acie.dk / All Rights Reserved / A GreatSimple website

Scroll til top