Hej Agurk, vi har ikke talt med dig siden lige inden du fødte, så det må være på sin plads med en lille catch-up… Hvordan har du det? Hej venner! Jeg har det GODT, kan I tro… Føler mig meget heldig med min lille fine familie, huset og det – på mange måder – nye liv, jeg lever.
Det var dejligt, det er vi glade for at høre! Og hvordan går det med din lille Cornichon? Trives hun? Ja, det synes jeg. Det virker sådan. Hun er heldigvis en ret rolig lille dame, og bliver kun sur, hvis hun er utålmodig (.. hvor mon hun har det fra?!). Hun er det fineste lille rolige væsen<3
Det må også være rart, men sådan en lille rolig sag. Og du havde en god fødsel? Ja for dulens. Rigtig god. Dét kan jeg sagtens gøre igen, selvom den tog næsten et døgn og selvom Cornichonen ikke var den mindste baby på fødegangen;)
… Var der ikke også noget med, at du ville dele din fødselsberetning med os? Mjoo… det kom jeg vidst nok til at skrive på et tidspunkt, men for at være helt ærlig, er jeg ikke helt tryg ved at gøre det. Netop fordi jeg havde sådan en god oplevelse, ville jeg blive vildt ked af at få en eller anden dum kommentar, og jeg gider simpelthen ikke have mit livs fineste minde ‘mudret til’… Men altså.. Jeg er ikke helt afklaret. Måske jeg ændrer mening i et modigt øjeblik og trykker udgiv, for den er skrevet:)
Alright, alright.. Ærgerligt, men vi forstår dig selvfølgelig godt. Nogle ting er private. Hvordan har det ellers været, at blive mor? Hm.. Vildt, synes jeg. Og så alligevel ikke. På den ene side som det vildeste mindblow og på den anden side totalt og fuldstændigt naturligt. Jeg er jo stadig mig. Jeg har bare fået en lille baby. Jeg var i Lyngby Storcenter forleden dag, og det føltes skørt somehow – jeg kan huske, at jeg som lille pige var der med min mor, senere som teen med veninderne og op igennem mine 20ere for at gå på rov i H&M, fordi alle de gode sager aldrig blev udsolgt i dén i Lyngby. Og så gik jeg der pludselig med min barnevogn og min lille datter. Det gav et sug i maven, på den gode måde. På lykkemåden.
Det kan vi virkelig godt forstå! Hvad har været det sværeste, hvis du skal nævne én ting? Jeg tror de fleste frygter det der med for lidt søvn, fordi den slags bliver italesat enormt meget, men for mig har det slet ikke været så slemt – jeg har fundet ud af, at jeg snildt kan eksistere på 4-5 timers afbrudt søvn. Nej det sværeste har været amningen. Og det der med at man pludselig ikke bare er sig selv mere. Hver weekend tager Skjorten Cornichonen et par timer, mens jeg tager ud og handler. Aldrig har jeg nydt at gå i Netto i sådan en grad. Og bare lige være mig selv.
Haha, det er lidt sjovt .. Og vi har godt hørt, at det med amningen kan være en kamp. Men for nu at runde af på en positiv note – hvad har så været det bedste? Den var straks værre, for der er virkelig meget godt ved at blive mor. Mit hjerte slår et slag over af lykke, når min datter smiler til mig og når jeg ser Skjorten sammen med hende. Det er det vildeste. Jeg kan vitterligt savne hende helt ind i hjertet, når hun sover en lang lur. Jeg har hørt andre sige det, og har i mit stille sind tænkt, at de liiiiige skulle skrue ned for sig selv. Nu er det mig. Jeg er den slags mor. Sådan bliver man jo tit klogere;)
Så sandt, så sandt. Kan I nu have en god weekend, alle 3. Tak for snakken! Lige over venner, lige over. Rigtig gid weekend og tak fordi I kiggede forbi <3
Har i lagt koneklubben lidt til side?
Det håber jeg da ikke – så er der et memo jeg ikke har fået:)
Det er jeg glad for at høre, det var så hyggeligt, at det hele hang lidt sammen… 🙂
Åh, hvor er det bare grinagtigt genkendeligt det med, at en tur i Netto pludselig er den vildeste luksus!! 🙂 Aldrig har jeg handlet så meget ind som de nu tre gange, jeg har været på barsel 🙂 Jeg har det nemlig helt som dig – det er utroligt, så lidt søvn ens krop kan vende sig til at overleve på, og bare vent til hvis I får flere. For den første gang er endda klart der, man har det sværest med søvnen, synes jeg – derefter er man bare vant til afbrudt søvn, så det er slet ikke problemet, når der kommer flere. Nej, det er nemlig dét med at føle sig fanget og begrænset, som du er inde på. Og det kan jo stadig godt være lidt et tabu at nævne. Man skal altid lige understrege først, at JA jeg knuselsker da mine børn og ville for intet i verden undvære dem. MEN; jeg er så enig med dig i, at den absolut største omvæltning som mor – og i særdeleshed som ammende mor – er, at det til tider kan føles som det mest frustrerende fængsel at være i. Jeg har ammet alle mine tre børn i et år, og det har været et bevidst tilvalg med dem alle (jeg har så også haft meget let ved at få amningen til at fungere). Men i al den tid, man ammer, har man jo ikke rigtig sin krop for sig selv. Mine børn har tilmed heller ikke villet tage hverken sut eller flaske, så jeg har ageret den store sut og både stillet tørst, sult og trøstebehov. Altid skal man være i beredskab og stille sig selv og sin krop til rådighed, både dag og nat. Til tider føler man, at man baby bare en forlængelse af en selv, en permanent attachment. Så mens man er på barsel og er sammen med baby dag ud og dag ind, ja så bliver selv den korteste tur i supermarked bare pludselig den største optur! Jeg mindes at blive helt høj af ligefrem at kunne CYKLE en kort tur for mig selv ned efter en liter mælk og en pakke bleer – hvilken frihedsfølelse det var ikke at gå rundt med en vogn og baby påklistret! 🙂 Men sådan er det bare, mens de er små. Og ja, man skal nyde det hele, for selvom det er jordens mest gennemtærskede kliché, så er det så sandt, at alt med børn er i faser, og hver fase har sine udfordringer og fordele. I det store billede er de kun babyer et splitsekund. Man får heldigvis både sine bryster, sin krop, sin søvn (ok delvist) og mere alenetid igen efter det første års tid. Pøj-pøj med det hele, og tillykke 😉
Så fint svar Anita, jeg har det præcis på samme måde – godt skrevet 🙂
Og skønt indlæg Acie 🙂 det er vildt at blive mor og verdens fornemmeste titel.
God weekend 🙂