Du læser nu
Tak for dig, 2017…

Tak for dig, 2017…

Jeg er klar over at interwebbet, og blogland i særdeleshed, flyder over med årsberetninger lige i disse dage, men jeg håber at I alligevel vil bære over med mig, og den jeg har valgt at forfatte i dette indlæg. Undervejs i sådan et år er der altid ting, man ikke kan fortælle mens de foregår, men alligevel skinner de så tydeligt igennem, at det nu – og i bagklogskabens klare lys – er næsten åbenlyse. Derfor tænker jeg, at det er lidt skægt, at se tilbage på et år, der var.

5-hurtigeJanuar

Jeg startede året med at ‘føle mig ekstraordinært gennemsigtig‘, som jeg skrev. I virkeligheden var jeg jo gravid, og 2017 var kun ganske få dage gammel, da vi fandt ud af det. Men det kunne jeg jo ikke fortælle endnu. Tilgengæld skrev jeg en del om vores husprojekt og husdrømme – og se lige det her indlæg. Det er så skægt, så tæt vi endte med at  ramme på de drømme jeg hér beskriver.

skiferie-clwr-italien-1-of-1Februar

Vi tog på skiferie, Skjorten og jeg. 7-8 uger henne og min graviditet var stadig en lille hemmelighed mellem os to. Jeg trak frisk alpeluft helt ned i lungerne og sov eftermiddagslur hver eneste dag. Den insisterende kvalme jeg ellers havde levet med, forsvandt i højderne og jeg følte mig næsten som menneske igen. Resten af Februar gik med ikke ret meget – ambitionsniveauet var omvendt proportionelt med antallet af lure. Og så var det allerede i slutningen af feb, at jeg kapitulerede til preggo jeans.

acie-hvor-er-du-1-of-1Marts

Jeg kan knapt huske marts. Jeg kan huske, at jeg lavede et digitalt forsvindingsnummer – uden at det egentlig var rigtig bevidst. Jeg kæmpede stadig med kvalmen, havde lyst til at råbe til hele verden at jeg var gravid, havde det træls på job og skulle lige ‘wrap my head around’, at jeg gik rundt med et lille menneske inde i maven. Livet var på mange måder vendt på hovedet. Og det skrev jeg så lidt om her, uden at kunne snakke om det sådan meget i detaljer.

acie-gravid-skiferie-9-of-10April

Og ligeså træls marts var, ligeså skøn blev April. Jeg var ude af 1. trimester, kvalmen slap sit tag i mig og jeg var ude og rejse det meste af tiden. Først et par dage i Val D’Isere med Croissanterne (Emily&Cath, plus mænd) og så en uge i sydens sol med min familie. Jeg slappede af, bulen voksede og jeg følte det som om, nogen endelig havde lukket mig ud af den osteklokke jeg ellers havde levet i. Da vi ramte uge 17 delte jeg min lille hemmelighed med jer<3

acie-hus-patriciervillaMaj

Maj kom til at handle om hus. For lige pludselig dukkede ‘vores’ hus op. Det hus, der lignede drømmene. Og før vi vidste af det, havde vi skrevet under og købt. Og brugte så det meste af maj på at gå og krydse fingre for at alt papirarbejdet ville gå i orden. Og på at gå og drømme og mentalt indrette. Når vi havde fri. Min arbejdssituation spidsede stadig mere til og til sidst var jeg så tyndslidt, at Skjorten sendte mig til lægen, som valgte at sygemelde mig. Først i 14 dage.

asos-floral-maxi-prettylittlething-bump-style-gravid-15-of-17Juni

De første uger af juni gik jeg således hjemme og havde virkelig meget tid til at bage. Og gå i spa. Og så blev vores lejlighed sat til salg, så jeg brugte også en del tid på at rydde og op gøre rent inden fremvisninger. Det var underligt det der med at gå hjemme og jeg skulle virkelig vænne mig til det, men til sidste begyndte jeg at nyde det i høj grad. Nyde at have mere tid til min lille digitale hobby – jer, altså;) Og så var jeg på nippet til 3. trimester og kunne derfor dele lidt tanker om 2. trimester med jer – dem var I mange der satte pris på<3

maxi-kjole-gravid-berg-shop-12-of-13Juli

Da vi nåede juli blev jeg sygemeldt sådan for alvor (den korte historie er, at jeg blev lidt klemt, af en ny chef, der var et dårligt match og som endte med at blive afskediget et par uger efter min sygemelding – men det ved man jo aldrig før det er for sent), og vidste dermed at der ville gå +1år før jeg skulle tilbage på job. Det føltes som om jeg var gået på barsel, og det var også sådan jeg selv italesatte det (… igen, jeg skulle lige sluge den). Det meste af juli var derfor ret doven. Vi tog i sommerhus. Og jeg hang på tagterassen. Holdt datenights. Jeg drak meget iskaffe. Og så fyldte bloggen hér altså 9 år, hvilket vi fejrede med den hyggeligste tur down memory lane.

flytning-flyttetipsAugust

I august fyldte jeg 31. Og så overtog vi endelig huset. De første uger gik med slibning af gulv og maler-arbejde, den sidste nedpakning af lejligheden og alt for mange ture til Ikea. Og Ilva. Og Bauhaus. Og så flyttede vi endelig. Og nød sensommeren i nye rammer – og at mine damer havde arrangeret det fineste babyshower. Og så delte jeg lidt statistik på jer  – mon I stadig kan se jer selv i gennemsnittet? Og nu hvor det lige har været jul, kan jeg ikke lade være med at smile ekstra lykkeligt over det sidste afsnit i netop dette indlæg. Når virkeligheden overgår drømmene<3

gravid-kjole-acie-uge-40-outfit-6-of-15September

I september lå jeg allermest bare på sofaen. Og havde virkelig meget vand i kroppen. De første par dage gik med at komme på plads i huset, men derfra var energien brugt. Jeg viste jer, hvordan vi var kommet på plads i entreen (mens alt andet sejlede;)), min garderobe var reduceret til en håndfuld sommerkjoler og klipklappere, vi snakkede lidt om instagram , jeg havde termin og så lavede jeg en lille video-housetour til jer.

acie-mor-stokke-trailz-barnevogn-6-of-10Oktober

Endelig kom hun så, vores lille Elise. Et par dage for sent, og jeg kan stadig have det ret #mindblow over, at jeg har født. At jeg har prøvet det. At jeg kan det. Yas. Så det meste af oktober gik også med at lande i ny rolle. Og i ny (mor)krop. Jeg havde min debut som stroller-mom kun et par dage efter fødslen (.. det gider jeg ikke næste gang – var, som altid, for utålmodig), jeg lavede en liste over de ting vi havde brugt mest de første uger, vi tog på flere barselsdates (… det gider jeg tilgengæld GODT igen) og så skrev jeg et par ord om det der med at føde et “stort” barn.

7-hurtigeNovember

I november var vi landet lidt i det hele. Næsten ihvertfald. Huset var ikke nyt-nyt længere, Cornichonen ej heller. Der var lidt mere ro på. Jeg viste mit trætte korpus frem og fik lidt hug for at have været doven (.. træt) med billedsorteringen (… #cutamomsomeslackwouldya), jeg delte nogle små (ligegyldige?) ting jeg har lært af at blive mor, begyndte at jule virkelig tidligt med en lille video, delte gode podcasts og funderede lidt over det der med at råd kan være så nemme at give og så svære at tage imod (og det ægrede mig lidt, at det ikke lykkedes mig at få diskussionen løftet fra det konkrete eksempel til det mere generelle, men jeg prøvede så godt jeg ku’).

juleaften-jul-pa%cc%8a-kysten-6-of-9December

Og så December. Det sidste kapitel i 2017. Det føles som om måneden er fløjet afsted. Vi var i skoven og fælde juletræ – en udflugt jeg havde drømt om i flere måneder og som i højeste grad levede op til forventningerne. Og så fik jeg endelig samlet mod til at få delt min fødselsberetning – lidt angst, men det føles somehow vigtigt at dele min gode oplevelse, for jeg ved hvor meget jeg selv satte pris på at læse andres. Jeg fortalte om Cornichonens navn, bagte småkager og dækkede julebord. Og så sendte jeg jer en lille julehilsen fra vores første jul på Kysten. Og første jul som forældre.

Jo. 2017 var et helt særligt år for mig. Så fuld af nye begyndelser. Og af ditto afslutninger. Jeg blev mor og dét gav i sig selv en masse perspektiv. Men også balladen på job, lærte mig noget vigtigt. På sin vis føles 2017 som det år, hvor jeg blev rigtig voksen. Fandt en ro. Og en retning. Og en base. Jo. 2017 var god ved mig. Og nu er jeg klar til 2018. Helt klar<3 Rigtig godt nytår til jer derude – pas på jer selv i aften. Og så ses vi på den anden side!

 

 Kommentarer (11)
  • Kære Acie
    Tak for din årsberetning og ikke mindst for at dele de også lidt hårde sager med job. Min kæreste og jeg er begge i nogle uduelige jobsituationer, som vi netop har taget store spadestik for at gøre noget ved. Og så er det bare dejligt at læse om dig, som jeg synes er så mega cool, og om hvordan du også har oplevet dumme jobsituationer og klaret den mega sejt. Dét faldt på et noget så tørt sted og bekræftede mig i, hvor vigtigt det er at tale om skodjobs, jobtvivl og lysten til at gøre noget ved det. TAK 🙂

    • Hvis ret skal være ret, så fortjener jeg ikke den respekt – det var udelukkende Skjortens (og min læges) fortjeneste, at jeg blev sygemeldt. Og jeg slugte den kun, fordi jeg var gravid og havde andet at tænke på end mig selv. Havde jeg bare været mig, ved jeg ikke hvor det var endt. <3

    • Godt gået af Skjorten så 🙂 og godt at du passede på dig selv og på den lille guldklump. Hvis du har lyst, så kunne det være rigtig spændende at læse mere om, hvordan du oplevede det – har selv været i konflikt med chefen, og det er SÅ svært at håndtere. Og så lige emneskift: godt nytår til dig og dine og alt det bedste for 2018!

Svar Fade4Fashion Fjern kommentar

Din email-adresse vil ikke være synlig.

© 2021 acie.dk / All Rights Reserved / A GreatSimple website

Scroll til top