Du læser nu
Jeg ligger lige lidt efter…

Jeg ligger lige lidt efter…

img_0744… sådan overall. Halser efter det hele. Irriterende, når der er så meget man gerne vil. Og jeg bliver træt af mig selv, når jeg liiiige skal nå at svare på en mail, istedet for at kigge mit barn dybt og kærligt i øjnene og være nærværende, når jeg kan mærke hun gerne vil have kontakt. Øv. Så damer. Jeg skruer lige lidt ned for blusset – kan ikke følge med.

Ambitionen om et dagligt indlæg må lige tilsidesættes et par uger. Og jeg er endnu sløvere i kommentarsporet end normalt. Dem, der tror, at barsel ikke er et fuldtidsjob, skulle have sig en røffel skulle de;) Og heldigvis ved jeg jo, på 10. år, at lidt lavere blus kun opdages af mig selv. Næsten, ihvertfald. Men således er dette indlæg altså også mest bare en dulmen af egen dårlige samvittighed…

Jeg vil begrænse min computer og telefontid til det her lille hjørne. På Cornichonens værelse. Hvor jeg med en silkesnor kan boppe lidt til slyngevuggen, når hun alligevel sover lur. Og derudover vil jeg hellige mig barselslivet. Nyde nybagte boller med damerne fra min mødregruppe, babysvømning, babygymnastik, legetid med Cornichonen, babybio, kaffedates, gå til babyførstehjælpskurser og trille ture med vognen – og skubbe den dårlige samvittighed over digitalt fravær helt ud på et fjernt sidespor…. Og igen – jeg ved godt, at I ikke forventer en forklaring. Det er bare rart – for mig selv – at have sagt det højt <3

 

 

 Kommentarer (11)
  • Nyd du barselstiden med god samvittighed. Den første barsel er noget særligt <3 (opdagede jeg, da jeg var på nr. 2). Hvis I på et tidspunkt skal have en søskende til Elise, opdager man pludselig, hvor meget tid man havde første gang 😀 Det kom i hvert fald bag på mig (og hele min mødregruppe). Så nyd det – det er en dejlig tid

    • Hvor er det rigtigt, god pointe 😉 Med nr. 2 (og 3!) er det noget helt andet – inden man kommer hjem efter aflevering af nr. 1, får an dårligt set sig om, inden man skal afsted og hente igen… Barsel med den førstefødte er helt afgjort noget særligt, på den gode måde. Omvendt skal man selvfølgelig først finde sig til rette i morrollen mv., så der er også ting, som bliver nemmere jo flere børn man får 🙂

  • Nyd din barsel. Vær til stede. Det er det der tæller. Vi, dine læsere, er ger også på den anden side. Dbh Lotte

  • Lyder helt rigtigt, søde du <3 Hvis du kigger rundt i blogland og frekvensen af indlæg, så er der en meget tydelig 1:1 afspejling af, hvem der har børn 😉

  • At være på barsel er så meget hårdere end at passe et fuldtidsjob! Det er krævende på en helt anden måde. Du er på 24/7 og kan ikke bare spise frokost en halv time, hvor du får læst dagens avis og snakket med kollegaerne, eller gå på toilettet uforstyrret. Sidde og tjekke mails og tage tingene i dit tempo. Nope, du skal hele tiden være i alamberedskab og klar, alt foregår på babys præmisser, og når mindsteguldet endelig sover, er der 100 huslige ting, man lige vil have klaret. Så fuld forståelse for din prioritering, der er det eneste rigtige.
    Hilsen en mor til tre, der nu er tilbage på ferie – jeg mener, arbejde! 😉

  • Øv, men meget forståeligt!
    Jeg har elsket, at når jeg logger på pcen kan jeg lige starte med et indlæg fra dig, inden jeg kaster mig over det rigtige arbejde (medmindre jeg var på kontoret før kl 8 😉 ).
    Jeg har dog også været lidt imponeret af, at du kunne spytte så mange indlæg ud, samtidig med din barsel, og jeg syntes det er fedt at du lige fortæller, at vi faktisk ikke alle sammen kan nå det vi egentlig gerne vil. For det er jo rigtigt. Og jeg tænker ikke selv nok over det. Og prioriteringen er jo helt rigtig, vi skal nok blive hængende, men hende den lille, hun er lynhurtigt 10 år og har sin egen YouTube-kanal, eller hvad de unge nu gør til den tid 😉

  • Enig – god ide! Blogger selv og er på barsel. Jeg har virkelig undret mig over at du havde tid til at poste dagligt. Bevars, man kan skrive 5 indlæg i weekenden når ens mand er hjemme og så planlægge dem til resten af ugen… meeen det er ikke helt det samme. SÅ helt forståeligt hvis du ikke har tid til det. Jeg kan selv max få to ud om ugen, ofte kun 1 eller ingen. Så nyd du bare tiden med mini-dig – den kommer ikke tilbage men det gør du selv – – med fuld styrke endda :-). Kh N

  • Jeg synes, at det lyder som en frygtelig god idé, og selvom jeg vil savne dine indlæg, synes jeg, at det netop er sådan en udmelding som denne, der gør din blog til en af de bedste. Selvom jeg som læser er klar over, at jeg kun ser en side af bloggernes liv, så er det svært ikke at spejle sig i det, og komme til at få dårligt selvværd over, hvor let jeres liv kan se ud i forhold til mit eget. Derfor hilser jeg det meget velkomment, når vi som læsere kan se, at I også blot er mennesker, der ikke kan klare det hele og ikke altid lever på en lyserød sky. TUSIND TAK!

  • Rigtig god ide! Vi venter i den anden ende, so no harm done. Det sjove med barsel er også at man selv føler at man har været væk længe, men for ens kolleger og omgangskreds, så er det kun et splitsekund.

Kommentér

Din email-adresse vil ikke være synlig.

© 2021 acie.dk / All Rights Reserved / A GreatSimple website

Scroll til top