Idag er det et halvt år siden, at jeg blev mor til den her lille sag. Chefen. Mit livs største kærlighed. Siden hun blev født er hun fordoblet i størrelse og ditto er mit hjerte.
Mor-livet er det vildeste ride ever. Hvert lille smil fra hende, får mit hjerte til at galopere. Jeg elsker hendes lille dunede isse, små bløde lår, måden hun trækker vejret på, når hun sover og mest af alt elsker jeg at få de vådeste våde kyssere af mit lille skind. Jeg elsker, når hun falder i søvn i mine arme om natten, midt i sin midnight-snack og jeg vil gøre de dummeste ting, for at lokke et lille grin ud af hende – de er mit drug of choice, de små grin <3
Jeg føler mig stadig som mig. Selvom jeg også er Elises mor. Men pludselig og med et trylleslag, fik mit jeg og mit liv, så mange flere dimensioner – dimensioner jeg end ikke vidste fandtes, før jeg blev nogens mor…
Det fællesskab kvinder imellem, jeg har oplevet efter jeg blev mor, er det vildeste ever. Fra venlige medpassagerer på en flyver, til med-patienter i venteværelset hos lægen, til jér der læser med hér. Så mødre, kvinder, I salute you. Og hvilken bedre anledning end Cornichonens halvårs-fødselsdag til at sende lidt mom-love ud i universet<3
Stort tillykke med de første 6 måneder! 😀 Hun er jo så skøn at følge 🙂
Det er den vildeste følelse at være nogens mor. Selvom det er knap 16 år siden jeg fik min førstefødte i armene, husker jeg tydeligt det rush det gav i hjertet. Den ubetingede stolthed og kærlighed er ikke blevet mindre, selvom både han og hans søster på 12 kan være både møgirriterende og flabede 😉 Det er så stort at se dem gro og udvikle sig til mennesker med egne meninger, venner og en masse ord. At tale om fremtidsplaner og byture med ham er så surrealistisk – og helt fantastisk.
Så velkommen i klubben – det er skønt og hårdt, men vi elsker det!