Du læser nu
Beautyprodukterne jeg ikke kan leve uden..

Beautyprodukterne jeg ikke kan leve uden..

Igår lagde jeg en story op, hvor jeg var helt stolt af at det var lykkedes mig at få det til at se ud som om jeg har fået mine kindben retur efter graviditeten – det er det ikke (endnu.. I’ll get there), så jeg havde altså snydt. Og jeg blev helt overvældet over, hvor mange søde kommentarer, der kom på mit makeup-look, der var lidt over ambitionsniveauet for en hverdag – jeg var nemlig på date med Skjorten igår aftes…

Jeg kører altid et meget klassisk, velplejet og enkelt makeup-look – ingen dikkedarer og godt til både en middag ude eller en dag på kontoret… Og de produkter jeg ikke kan leve uden, well dem får I serveret hér:

  • Foundation: jeg bruger Vichy Dermablend foundation blandet med lidt fugtighedscreme. Står den alene bliver den for dækkende, men med lidt dagcreme synes jeg, den er helt perfekt og blender perfekt ind i min hud. Jeg bruger 35 om sommeren og 25 om vinteren.
  • Concealer: til at dække de værste render under øjnene bruger jeg NYX HD Studio concealer i farven CW01. Den er billig og god! Skal der rigtig være fest bruger jeg en concealer fra MAC, som virkelig dækker og som virkelig holder – meeen den er lidt for meget til daglys.

  • Setting powder: hvis ikke min concealer skal sætte sig i streger i mine (smile)rynker, så er en transparent pudder et absolut must. Jeg bruger denne fra Vichy.
  • Bronzer: Hoola fra Benefit er perfekt til at give lidt markeringer af hud med sommerglød – den er for meget om vinteren, men lige nu, hvor vi alle har en god sommertan er den perfekt!
  • Blush: jeg bruger en palette fra Revolution i farven HOT SPICE – den var sygt billig og der er tusind farver. Om sommeren bruger jeg en koral og om vinteren en mere gammelrosa. Jeg bruger dem på kindens æble og trækker den forsigtigt ud mod tindingen (meget forsigtigt – it’s not the 80s). Det giver et godt løft.
  • Bryn: mine bryn er egentlig ok, og jeg farver dem også (for ellers forsvinder de helt.. the curse of being blonde) – jeg giver dem en lidt skarpere kant og fylder huller ud med Foolproof Brow Powder fra Benefit.

  • Vippebukker: mine vipper peger nedad, hvis ikke jeg gør noget ved dem – vipperbukkerne fra Shu er en klassiker med rette.
  • Mascara: det her er hands down den bedste mascara jeg har prøvet i meget meget meget meget lang tid. Jeg har ikke ret meget vippe af komme efter – Paradise Extatic fra L’Oréal Paris redder mig fuldstændigt.
  • Læber: det her er det bedste læbeprodukt e v e r til os, der synes at rigtig læbestift ser for ‘malet’ ud, men stadig gerne vil finde den der ‘your own color, but better’ til læber der ellers kan se lidt trætte ud. Den hedder Diorshow Lipglow og giver, netop, bare lidt glød til læberne. Find den her. 
  • Pensler: Én ting er produkter og noget andet er pensler – med alderen har jeg lært, hvor vigtigt det er med gode redskaber. Penslerne jeg ikke kan leve uden er:
    • MAC263 til bryn og hvis jeg en sjælden gang rammer mine øjne ind med en mørk øjenskygge som eyeliner.
    • MAC116 til setting powder over øjne og blush.
    • Zoeva106 til contour – jeg købte den i München i Sephora og jeg e l s k e r den.

Jo. Det var listen og mine absolutte favoritter – som sagt bruger jeg dem ikke til hverdag herhjemme. Der bliver det max lidt concealer, bryn og blush. Max 😉

 Kommentarer (2)
  • Jeg læste først overskriften som “Babyprodukterne jeg ikke kan leve uden..” og blev en anelse forvirret da jeg scrollede ned – lige indtil det gik op for mig at jeg havde fået overskriften galt i halsen. Det er måske også lige vel tidligt for Elise at begynde på bronzer og blush. 😂🙈

  • Er du ikke på din tidligere arbejdsplads mere? Beauty plejer at være off-limits på bloggen synes jeg at kunne huske 🙂 Det kunne være inspirerende/spændende at høre dine tanker om arbejde med (vuggestue)baby, gå ned i tid, skifte branche/stilling etc. hvis det er noget af det du har været ude i 🙂

Kommentér

Din email-adresse vil ikke være synlig.

© 2021 acie.dk / All Rights Reserved / A GreatSimple website

Scroll til top