Du læser nu
11 måneder: det jeg kæmper mest med som mor lige nu..

11 måneder: det jeg kæmper mest med som mor lige nu..

[Lille mus slapper den inden puttetid]

I tog så godt imod mit indlæg om det med mor-kampene, at jeg tænkte, at det fint kunne blive en lille føljeton. Både fordi, I forhåbentligt er nogen, der kan spejle jer i mine struggles, men også fordi det er meget rart for mig selv, at se hvordan vi faktisk rykker os. Og hvordan der sker noget. For der er sket noget – allerede. Og det ved man jo godt – “alt er en fase” og bla bla – men nogle gange kan det være rart at have det sort på hvidt.

For en måned siden kæmpede vi bravt med maden. Kæmpede med, at alt røg ind, men intet røg ned. Hun levede af klemposer fra Semper (for dem jeg selv lavede gad hun slet ikke, suk) og hvidt brød. Og jeg var træt af det.

Der gik ikke ret meget mere end en uge fra jeg havde udgivet dét indlæg til den første lille snas frikadelle røg ned. Hurra. Aldrig har et barn fået så meget ros. “EEEEEEJJJJJJ hvor er du dygtiiiiig”, hørte jeg mig selv hvine eksalteret. Slap af mor.

Og det var altså startskuddet. Fra mikroskopiske bidder til lidt større og lidt større. Og nu kører hun frikadeller ned, som var der no tomorrow. Og grøntsagskødsovs. Og avocadobidder. Og broccoli. Det er favoritterne. Men altså.

Og da den nød ligesom var knækket, og jeg var sikker på, at hun ihvertfald ikke lå og sultede om natten, så samlede jeg lidt mod. Tog tilløb. For med tiden blev det mere og mere klart for mig, at jeg havde givet mit barn en dårlig vane. Havde skabt en søvnassociation i et par hiv af en flaske. Og når hun halvvågnede af den lette søvn (som vi alle gør – 15-20 gange hver nat), så kunne hun ikke bare lægge sig om på siden og sove videre. Hun kunne kun komme videre i søvnen, hvis hun fik sin flaske. Suk. I’d created a sleep monster.

Men når først man er noget frem til dén konklusion, så er sagen jo klar og man ved, hvad der må gøres. “Kold tyrker”. “Afvænning”. Og det er ved Gud ord, jeg ikke synes var specielt rare at sige til min lille 10-måneders Møffi. Men altså. Noget måtte gøres – og nu var det jo min skyld, at vi overhovedet var havnet i den situation, så jeg måtte også bide den i mig. Og tage det ansvar, der var mit som mor.

“Det kan være den bare giver hende vildt meget tryghed”, kørte rundt i hovedet på mig. Og hvem vil nægte sin baby tryghed? Jeg måtte finde en anden måde.. Og det mest trygge jeg kunne forestille mig, var altså mig selv. Så vi købte en voksenseng til hendes værelse (hvilket vi skulle have gjort for længst, but that’s besides the point), og så forberedte jeg mig på et par hårde nætter – men dog et par nætter, hvor jeg kunne rykke ind til hende og trøste, kramme, kysse, nusse og møsse hende ligeså meget hun orkede.

Den første nat var hård. Hun holdt nattefest i flere timer. Den anden nat, var lidt bedre. Men ikke meget. Og jeg kom kun igennem fordi vi tog i sommerhus, hvor farmor og farfar kunne sørge for underholdning i dagtimerne, og jeg kunne sove. Både længe. Og eftermiddagslur. Den tredje nat var lidt bedre. Den fjerde nat var god. Den femte nat lignede en vinder. Og nu er vi så dér. Hun sover ikke igennem. Men hun sover bedre. Lige nu ser vores nætter sådan her ud:

  • 19:00 – godnatgrød, tegnefilm og putter med mor på sofaen
  • 19:30 – bliver puttet med en flaske
  • 23:00 – vågner, skal have sutten og dynen
  • 03:30 – vågner, får en flaske i den ene hånd og sutten i den anden, og så klarer hun selv resten.
  • 06:30 – godmorgen

… Og så er der de nætter, hvor hun har ondt for tænder. Eller er lidt pjevset. Eller lidt morpjevset. Og så ser nætterne lidt mere rodede ud. Men nu har jeg muligheden for at lægge mig ind til hende, tage hende op til mig og så putte resten af natten. Og det er rart, for hele familien. Far får sin søvn, jeg skal ikke ligge og pendulere frem og tilbage mellem værelserne hele natten og Elise har dermed nogle lidt friskere og mere overskudsagtige forældre.

Når hun bliver en 13-14 måneder tænker jeg, at vi skal trappe ud af natflasken (kl 03). Men én ting af gangen. For alles skyld.

Så som I nok kan læse, er der blevet taget et par kvantespring siden sidst vi var inde på emnet. Og det føles så godt, så rart. Nu kæmper vi med andre ting – mest af alt “morsygen” (jeg hader det ord). På sin vis er det virkelig dejligt, at være hendes trygge base. På den anden side, ville det også være meget rart, at hun ikke gik helt i spåner, hvis jeg så meget som lægger an til, at gå på toilettet. Jeg føler nærmest, at jeg udsætter hende for svigt af dimensioner, hvis jeg skal tisse. Det er opad bakke. Hvornår vokser de mon fra det? Jeg har på fornemmelsen, at det her er en af de virkeligt lange faser (indsæt lidt træt ansigt).

PS og en lille fodnote: tak fordi I holder igen med “de gode råd” til netop indlæg som dette. Det føles sårbart nok, at dele kampene og “det svære” og jeg vil så nødigt overvældes af andres erfaringer i en sådan grad, at jeg opgiver at dele… Jeg forstår godt at det frister, og til dels inviterer tilmed, så derfor altså denne eksplicitte bøn. Jeg lover, at jeg nok skal være meget t y d e l i g, når jeg efterspørger råd. I har så mange gode!

 Kommentarer (19)
  • Altså jeg faldt bare over at Elise er så god til at sidde og hygge i stolen selv! Min søn på snart et år vil ikke se ipad, tv eller sidde stille for en stund – jeg må da vinde den stol, så han kan få en rolig stund efter dagpleje 😉

    • No worries. Min datter er først nu begyndt at ville sidde stille og se tv. Og hun bliver to år næste måned. (Og lige inden nogle får tics, så ser hun selvfølgelig ikke tv, og slet ikke Gurli Gris…hader den gris, men shit hvor børn elsker hende, nå sidetrack).

  • Tak fordi du deler, det er SÅ dejligt at høre andre i samme båd, det trøster altså lidt, for wauw det hårdt 😫 Vores datter en en uge yngre end din Elise, så det fantastisk at kunne følge med dig på dennerejse også! (trofast følger gennem årene). Vi har gået i to uger 5 gange om natten i vores nabolag med en skrigende baby, der ikke ville sove.. aldrig har jeg været så ked af det og frustreret. Fra den ene dag til anden dag vendte det. Det eneste jeg har fået slået fast angående børn er, at man kan ikke regne med en skid 🙈 Og den værste sætning i verdenen er: “det bare en fase……..” – men det ER (åbenbart) bare en fase, men derfor er det hårdt og man har brug for at dele det med andre i samme situation.
    Så TAK acie og held og lykke herfra, og pisse godt gået! 💜

  • Jeg elsker de her indlæg! Min søn er et par dage ældre end cornichonen og vi var igennem præcis det samme med maden og nu med “morsygen”! Tak fordi du deler 😊

  • Morsyge kender vi alt til herhjemme – både den 4,5 årige og den lille på 6 mdr – hårdt for både mor og far. Meeen det hjælper mig lidt at kalde det “at være morGLAD” og ikke morSYG – for det er jo bare det de kære børn er, og det er jo faktisk rigtigt dejligt at tænke på – selvom at gå på toilettet selv uden dårlig samvittighed heller ikke er at kimse af 😊😊

  • Sejt gået! Det er sku hårdt arbejde! Vi står selv midt i det, bare med ammetår. Du skriver hun stadig får mælk der ved halv 4 tiden. Havde i på forhånd sat jer for at det var deromkring hun skulle have “lov” at spise igen? og så trøstede indtil det tidspunkt? Og super indlæg. Virkelig rart at høre hvordan andre griber det an 🙂

  • Det hjalp mig meget, da jeg accepterede, at jeg havde et barn med relativt mange natlige opvågninger og slap tankerne om, hvornår det mon ville vende/blive bedre. Min søn på nu 2,5 år vågner som oftest mindst 2 gange hver nat og skal have hjælp til at finde sutten/puttes med dynen/lidt vand at drikke/over i vores seng. Indimellem sover han igennem. Nogle gange flere nætter i streg. Sådan er det bare, og det ‘fylder’ ikke i vores liv. Someday sover han igennem, og det bliver da dejligt, men man kan altså sagtens fungere med afbrudt søvn. Jeg synes tankerne om, hvor træls det var, fyldte meget mere end en egentlig fysisk træthed.

  • Tak fordi du deler! Kan genkende mange af dine struggles og ja, det er rart at man ikke er ene.
    Og så bliver jeg altså nødt til at harcelere lidt over, at du eksplicit frabeder dig råd (forståeligt og ret utroligt at det er nødvendigt), men at der alligevel er 2 ud af indtil videre 5 kommentarer, hvor der gives uopfordrede råd. Suk altså…

    • Det er sjældent, jeg kommenterer men er enig med Line.. Ikke at jeg kan genkende dine struggles (endnu?); min dreng er kun 3 mdr., men synes, det er SÅ sejt, du vil dele “kampene” og de sårbare ting 🙂 Er sikker på, du er en mega sej mor og elsker at følge med – du er en stor inspirationskilde for mig som mor 🙂

  • Vi er nøjagtig samme sted med vores søn på 7 mdr. og hold nu kaje en kamp altså. Her står den på ca. 15 natlige opvågninger, flaske for at komme videre i søvnen og spaghetti bolo på klempose. Vi tog en kold tyrker med mad om natten og nu bliver der spist masser af mad om dagen + vi er nu nede på 5 opvågninger på de gode dage 🙈 Tak fordi du deler! Det er rart at vide man ikke er alene i verden 🎈OG du er sej. Det kræver så meget viljestyrke ikke at stikke barnet en flaske for at få lidt søvn 👊😂

  • Hej AC. Dejligt at følge med og reflektere over vores egne “kampe” og op- og nedture med den lille herhjemme.
    Et lille tip – og jeg håber ikke du tager det ilde op – hos os havde det en positiv virkning på søvnen at skrue ned på fjernsynskiggeriet, især lige inden sengetid. Det de ser kan åbenbart køre rundt i hovedet på dem når de sover og forstyrre søvnen. Og det givet egentlig meget god mening når man tænker på at vi heller ikke bør glo på vores skærm inden vi skal sove.
    Bare et tip – måske kan det gøre noget godt for jer.

  • Har gjort det samme med min dreng på 6 mdr, han skal have mit bryst i munden for at sove videre 🙄 når han er ude af sit tigerspring er det og en kold tyrker herfra. Men med masser af tryghed❤️

  • Puh, morsyge….den har vi døjet med så længe jeg kan huske. Min datter er nu 2 år og 9 måneder og hun foretrækker stadig mor over far, især på dage hvor hun er lidt træt og pjevset. Synes dog det er lidt bedre i perioder hvor far-datter har mulighed for at tage noget one-on-one time med hinanden, væk fra mor – og det gælder forresten også med andre voksne end far. Det kunne måske være værd at prøve for jer også?

  • Morsyge, åh ha. Min søn på nu fem havde det aldrig. Min datter på knap to år har haft det i voldsom grad fra hun var syv-otte måneder. Det er lidt bedre end det har været, men det er så mega stressende at gå i bad, mens jeg kan høre hende skrige og hyperventilere nedenunder.

    Godt gået med både maden og søvnen!

Kommentér

Din email-adresse vil ikke være synlig.

© 2021 acie.dk / All Rights Reserved / A GreatSimple website

Scroll til top