Du læser nu
Badenymfens festdag og lidt om miljømærker..

Badenymfens festdag og lidt om miljømærker..

Om søndagen hænder det, at vi fylder lidt i karret og lader den lille badenymfe holde sig et bette fest. Det er ikke hver søndag. Og de gange det sker, plejer jeg at være hurtig til at overtage karret og få mig noget well-deserved alonetime. Det gode vand, skal jo ikke gå til spilde;)

Hun elsker det, det lille myr. Elsker at sidde og plaske. Og hvis hun fik lov, ville hun sidde der til hun gik i opløsning. Til hverdag bader hun oftest sammen med mig under bruseren. Det har hun heldigvis fået en alder til nu, hvor det kan lade sig gøre. Så derfor er turene i badekaret altså også en særlig søndags-treat – for os begge to.

For en måneds tid siden, skulle Elise overnatte hos sin mormor og morfar, og mormor ville gerne forkæle badenymfen med en tur i karret. “Hvad vasker I hende med?”, spurgte hun. “Ingenting!”, svarede Skjorten, før jeg selv nåede at få åbnet munden… Han har nemlig ikke ret længere – det er rigtigt, at da hun var lillebitte, så foretrak jeg faktisk at nøjes med at vaske hende uden brug af sæbe. Men nu, hvor hun spiser rigtig mad (… alle mødre ved hvilken konsekvens det har, uden at jeg behøver at gå i detaljer) og iøvrigt kravler rundt de mærkeligste steder og får de mærkeligste ting i håret, så er sæbe altså blevet en nødvendighed…

Og ligesom med så meget andet, så foretrækker jeg altså at bade hende i simple sager uden for mange dikkedarer (historien ville være en anden, hvis hun nu led af fx børneeksem – det gør hun (thank God) ikke), og mine primære krav krav til hendes ‘hudpleje’ er blot, at de skal være Svanemærkede og parfumefri. Og gerne Astma&Allergi-mærkede også, men det er ikke et krav.

Ser I – jeg har én anke mod de der certificeringer, som de færreste kender til eller tænker over. Det koster penge. Mange penge. Både up front, men også hver eneste gang et produkt langes over disken. Hver eneste gang fx et Astma&Allergi-mærket produkt bliver købt, så skal der afleveres penge til Astma&Allergi-forbundet – og det betyder, at der er helt ‘fine’ produkter derude, der ikke har råd til at blive mærket med Den Blå Krans, men som iøvrigt fint lever op til kravene… Og så bliver de valgt fra, af os – forbrugerne. Og den slags skævvridning, generer mig altså en smule. Men altså… Omvendt skal man (… jeg) måske også vælge sine kampe, og det har jeg så gjort hér og valgt den nemme udvej for mig selv.

For det er jo en garant – Svanemærket er Danmarks officielle miljømærke og “Vi stiller skrappe krav til kemikalier. Det er godt for din sundhed og for de mennesker, der fremstiller produkterne, men det betyder også alverden for vores miljø og vores fælles fremtid”. Det er også derfor at anbefalingen fra Miljøstyrelsen, Sundhedsstyrelsen, Lægemiddelsstyrelsen og Arbejdstilsynet til gravide, går på at, netop, købe produkter der er mærket med Svanen (vil man læse de øvrige anbefalinger, kan de findes i pjecen “Gravid? kend kemien. 7 råd til dig, der er gravid eller ønsker at blive det” eller på Miljøstyrelsens Hjemmeside her. )

Anyways – det blev et sidespor. Pointen var bare, at jeg gerne vil være sikker på, at Elise ikke udsættes for unødvendige kemikalier (og her er det med fuldt overlæg, at jeg ikke bruger ordet ‘kemi’) eller parfume. Ud fra et forsigtighedsprincip. Og derfor er det altså SanexZero% der står på badeværelseshylden for tiden. Det er både Svanemærket og Astma&Allergi-mærket (og dermed parfumefri) og så kan jeg ikke kræve ret meget mere, af de produkter jeg bruger til at bade mit barn.

Jeg køber det oftest med mine øvrige dagligvarer på nemlig.com, men har også set det i både Matas og Normal.

 Kommentarer (11)
    • Ja – 51/53:) Hun kunne også have brugt størrelsen mindre, men den her var der plads til at vokse i 🙂

  • Hej Acie!
    Jeg er vild med dit univers, og synes især bloggen har fået et løft efter dit modige valg om selvstændig forretning.
    Jeg har dog grumblet over, om du gør dig nogle overvejelser i forhold til din “influencer”-rolle og klima spørgsmålet? Jeg ved, at du sikkert er træt af at blive banket i hovedet med forbrug, vaner og ‘gør noget mere’ for vi gør vel alle det bedste vi kan gøre. Jeg kan dog alligevel ikke lade være med at være nysgerrig på, hvad I gør hjemme ved jer?

    Mit spørgsmål udspringer af, at jeg måske er kommet til at dømme dig på baggrund af eksempelvis, at du nu vil sælge en 1 år gammelt sofa, eller indkøb på etsy og ebay, som skal fragtes hele jordkloden for at ende hos dig.

    Jeg er derfor nysgerrig på, hvordan du/I tænker over klimaforandringerne og bæredygtighed? Mest af alt, fordi jeg selv kunne bruge inspiration til hvordan man får et skønt hjem som jeres uden at overforbruge og ‘køb ind og smid væk’ 🙂 Jeg håber at min gode intention er tydelig i kommentaren – det er altså ikke for at være en regelrytter-moster!

    • Hej Laura

      Du må være ny;)

      Du kan læse nogle af mine tanker her:
      https://acie.dk/2018/04/29/mindre-plastik-i-maj/
      https://acie.dk/2017/11/14/hverdagsliv-6-tip-til-mindre-madspild/

      Hvad angår at sælge en 1 år gammel sofa, er nøgleordet jo netop SÆLGE – og ikke smide ud. Jeg køber og sælger virkelig mange ting på Den Blå Avis (alene i denne måned har jeg solgt to stole og en autostol og købt en flyverdragt til Elise). Meget af Elises legetøj er iøvrigt købt i den lokale Røde Kors (den slags der kan vaskes i enten opvasker eller vaskemaskine, skal det siges), hvor jeg ligeledes donerer den anden vej. Og så har vi slet ikke snakket om alt det vi har arvet fra hendes fætter og kusine af udstyr og tøj:) Så det er vist svaret – nogle ting køber vi nye, andre ting er arvet og andre ting igen er købt på brugt. Ligesom vi sælger mange ting også.

      Og hvad angår både Etsy og Ebay, køber jeg primært fra England (også pga told og moms – omend de dage jo vist er talte, ref Brexit).

      Og jo, jeg kan godt forstå dine intentioner, men du skriver også, at du har dømt mig (inden du spurgte og dermed lod tvivlen komme mig til gode;)), og det bryder ingen sig vist om 🙂 Og når man sådan bliver dømt, er det svært ikke at gå i defensiven og sende en lille tanke til det indlæg Mette-Marie forfattede hér: https://mettemarieleilange.dk/2018/07/boer-min-moral-vaere-hoejere-din-fordi-jeg-blogger/

      Som du selv skriver er vi alle mennesker anno 2018, der gør det bedste vi kan og gerne vil vores børn den bedste fremtid, samtidig med at vi skal have en hverdag og et liv til at fungere.

      kh og god weekend <3

  • Åh hvor ser det hyggeligt ud 🙂
    Ih jeg glæder mig sådan til at få et badekar. Både til min datter og jeg 😃
    Lidt random spørgsmål måske, men hvis I helt frit kunne vælge i dag, ville I så vælge hjørnebadekar eller en jaccuzi/spabad igen? Jeg kan ikke finde ud af, hvad der er bedst/smartest, og om det stadig er så besværligt at rengøre spabade, som rygterne siger ☺️

    • Av, det er et godt spørgsmål. Nu kom vores jacuzzi med huset og er ikke et valg vi selv har taget. Jeg har brugt det en håndfuld gange, to be honest. Men altså – når jeg gør, er det også VILDT lækkert… Så tjo tja.. Ej, jeg ved det simpelthen ikke.

    • Haha undskyld, jeg ved også godt at det lidt var et first world problem 🙈 Tak for svar alligevel 😆😊

  • At du med fuldt overlæg bruger ordet ‘kemkalier’ i stedet for ‘kemi’, gør sådan en som mig, der læser til kemiingeniør, rigtig glad! 🙂

  • Jeg er enig med dig i, at det er et problem at det er så relativt dyrt for de mindre mærker at blive ‘en del af’ de forskellige mærkninger. Og så synes jeg at det er dejligt at du ikke nævner parabener som noget du undgå! De er jo ikke farlige 🙂

    • Nej – netop. Og principielt er det faktisk i strid med markedsføringsloven at reklamere med at noget er uden parabener, da det er at ‘gøre noget ufarligt farligt’… Men altså. Sådan er der jo så meget. Jeg er langt mere bekymret for de alternativer, der bliver brugt istedet for parabener :-O

Kommentér

Din email-adresse vil ikke være synlig.

© 2021 acie.dk / All Rights Reserved / A GreatSimple website

Scroll til top