Du læser nu
#JulPåKysten – inspiration til juledekorationen, der er smuk helt til juleaften..

#JulPåKysten – inspiration til juledekorationen, der er smuk helt til juleaften..

Nu viste jeg årets julebord frem forleden, og så ville jeg da også godt lige sige et par ord om årets juledekoration. Eller, hvad man nu skal kalde den. Den har efterhånden stået og pyntet på pejsen siden midten af november – det er jo heldigvis forcen, når man bruger blomster, der tørrer pænt op. Jeg skrev lidt om velegnede typer hér, hvis det har interesse.

Fordi vi har et langt bord og fordi jeg godt kan lide dekorationer, der tillader at man kan se personen der sidder overfor, gav årets udtryk mere eller mindre sig selv. I Rema1000 fandt jeg billige bundter eucalyptus og lidt mos, mens hortensiaerne er delvist fra den lokale blomsterhandler og af egen avl. De røde øverst i indlægger hér, har stået og pyntet så fint på min hovedtrappe siden i sommer.

Til selve dekorationen brugte jeg to blokke oasis og så starter jeg altid fra midten i toppen og abejder mig ned og ud derfra. Det er lettest synes jeg. Jeg brugte våd oasis for at se, om eucalyptus og mos ville holde sig pænere, men det synes jeg egentlig ikke var tilfældet. Jeg tror jeg ville bruge tør oasis en anden god gang.

Det tog ikke ret mange øjeblikke at bikse sådan en sag sammen og er heller ikke ret svært – selvom det ser noget avanceret ud. Sådan en dekoration giver ihvertfald lidt på stemningskontoen, når man sætter den på sådan en smuk hvid dug og dækker op.

 Kommentarer (3)

Svar Rena Fjern kommentar

Din email-adresse vil ikke være synlig.

© 2021 acie.dk / All Rights Reserved / A GreatSimple website

Scroll til top