Du læser nu
De sidste strøtanker inden jul…

De sidste strøtanker inden jul…

Jeg tænker, at vi er mange, der bruger dagen idag på at lukke ned for året – tømme mailboksen, rydde op på skrivebordet og den slags praktiske ting, nu hvor juleferien står og tripper henne i døråbningen.. Sådan er det ihvertfald hér på matriklen – og dermed får I altså lige et par strøtanker, der skal bindes knude på og ryddes op i inden også jeg vil lukke computeren i.

… I den her uge har jeg lavet et interview med JyllandsPosten og været ude og besøge RadioNova – begge dele i forbindelse med #BryllupTheBook.

… Om lidt vil jeg kaste mig over årets konfektproduktion – én af mine favoritopskrifter er små stykker af den her lakrids (I’m telling you, den er prisen værd) rullet i marcipan og dækket med chokolade.

… Jeg gik igang med at jule allerede i slut oktober, og alligevel synes jeg julen er forsvundet mellem fingrene på mig. Suk!

Har I set den her fine video, som de søde piger hos Elle, har lavet med os?

… Blomsterkransen på billedet er fra Blomsterkrans, som jeg har linket til tidligere. De laver så pæne ting! Og så kan inderkransen genbruges, så jeg håber, at jeg vil få lang tids glæde af investeringen. For nu, hænger den over pejsen og pynter.

Jo. Det var vist lige dét, der rumsterede derinde. Nu vil jeg gå igang med konfekten og iøvrigt tage hul på lidt juleferie (altså ikke forstået på den måde, at der vil være tomt her på domænet, så derfor vil jeg også vente med at ønske jer glædelig jul).

 Kommentarer (6)
  • Tillykke med jeres bog, der må være mange mange timers arbejde bag, som sikkert har været både sjovt og udfordrende at lave sammen med sine veninder/kollegaer.
    Jeg synes du ser lidt utilpas ud i den video – jeg ved ikke om jeg læser noget forkert ind i det, men håber at jeres venskab har kunne holde til også at skulle præsentere sammen. Det kunne være interessant at høre dine tanker om at lave noget nyt sammen med dine blog kollegaer, der jo driver deres blog/virksomhed på en anden måde. I bliver nok af jeres læsere / folk udefra ser som om i laver meget det “samme” men da jeres forretning er meget jeres person er det alligevel ret forskellig stil bagved.

    • Hvis jeg ser utilpas ud, er det nok snarere noget med at være uvant med at sidde foran et kamera på den måde, for det har jeg ikke prøvet før – at jeg mangler skærmtække i en sådan grad at det skal kommenteres, var jeg nu ikke selv bevidst om, men det er jeg da så nu, haha:)

      Jeg oplever at folk virkelig søger efter intriger og drama bloggere imellem, men virkeligheden er død-kedelig. De uenigheder der har været (hvilket jo er uundgåeligt når 4 mennesker skal sætte deres navn på et fælles produkt) kan tælles på én hånd og er iøvrigt blevet løst i fred og fordragelighed:)

      Og jeg betragter egentlig også vores jobs som ret ens, så jeg kan ikke lade være med at være nysgerrig på, hvor du synes forskellene imellem os ligger? Altså oprigtigt nysgerrig – det er fair nok hvis du ikke vil uddybe:) Bare altid interessant at høre, hvordan folk opfatter ens “brand”.

      Klem

  • Jeg forstår ikke helt det med lakridsen? Er det en opskrift eller bare en henvisning til butikkens facebook side?

    • Altså opskriften er bare at rulle et stykke marcipan om den specifikke (det skal være den) lakridskaramel. Hvis producenten havde haft en hjemmeside, havde jeg linket dertil. Det har de ikke. De er en lille lokal startup der kun har en Facebook-side (og jeg kender dem ikke, og køber selv min lakrids og alt det der jazz – det er bare en pisse god lakridskaramel der er pisse god i midten af konfekt. That’s all). 🙂

    • Ah tak for opklaringen – det var slet ikke en kritik eller noget med spons eller den slags – jeg forstår bare ikke ret meget disse dage i mit hoved med 3 små børn og jul. Desværre ingen fatteevne tilbage måske kommer den igen i det nye år. Sikker på du kan relatere 🙂 God jul

Svar Julie Fjern kommentar

Din email-adresse vil ikke være synlig.

© 2021 acie.dk / All Rights Reserved / A GreatSimple website

Scroll til top