Okay, jeg har nølet lidt med at få delt disse indlæg. Måske fordi jeg lidt følte, at vi kørte i cirkler og at det hele alligevel endte med at dreje sig om det med søvnen, og der måtte jo også være grænser for, hvor meget halm jeg kunne tærske på dén konto.
Men men – jeg føler nu alligevel, at tingene har udviklet sig og at nye spændende udfordringer er kommet til hér i morskabet. Det skal dog ikke være nogen hemmelighed, at det blevet lettere. Så hvis du sidder derude med en lille 7måneders sag på armen og er træt, så fat mod! Det er ikke løgn, hvad de siger – det bliver nemmere. For hver eneste dag, der går bliver det nemmere – og pludselig en dag sidder du og tisser helt i fred og uden at dit barn står og skriger på den anden side af toiletdøren. Og nogen siger endda også, at pludselig en dag, så får du en hel nats søvn – men der er jeg altså ikke kommet til endnu 😉
Derimod bakser vi med 3 udfordringer lige for tiden – søvn (surprise..), temperament og grøntsager. Suk.
Den første, søvnen, er jo en gammel traver. Vi håbede at det ville hjælpe at Elise fik dræn og så vupti, ville hun sove igennem til den lyse morgen. Sådan er det ikke helt. Hun sover bedre, det gør hun. Men hun sover ikke igennem. For tiden oplever vi, at hun kan vågne meget ulykkelig på det samme tidspunkt hver aften – ca. kl 23… Når det sker, er det eneste der hjælper, at lægge sig ned og sove sammen med hende, og vi tænker derfor, at det måske er en tryghedsting? Synes bare det er mærkeligt, at det nærmest er på klokkeslaget hver aften. Vi har også mistanke om, at der er nogle tænder på vej, så det hjælper selvfølgelig heller ikke på sagerne.
Så er der den med temperamentet. Phew. Jeg ved ikke hvor hun har det fra, host. Men hun kan smide sig på gulvet i arrigskab, ved den mindste modgang – og gerne hvis jeg stopper hende i, at gøre noget der kan resultere i, at hun kommer til skade. Og så kan jeg stå der og forklare nok så mange gange, at ‘skatter, det er jo for, at du ikke skal komme noget til’ og hun er ligeglad. I de situationer, er der kun én ting der virker og det er en svingtur (og helst fra hendes far). Det er selvfølgelig en billig pris at betale og det med temperamentet er, for så vidt heller ikke et stort problem – indtil videre smiler vi bare af det og forsøger at ‘hjælpe hende igennem’ det. Og på sin vis er det også skægt at opleve sit lille menneske træde i karakter og for alvor vise noget personlighed – omend jeg satser på, at hun vokser fra de vildeste tantrums inden hun bliver voksen.
Og så den sidste… Grøntsager. Indtil videre kan jeg klemme avocado i hende, og det tæller naturligvis også. Til gengæld er hun benhård med alt andet – det er kun, hvis jeg camouflerer grønt i en bolo, at det lykkes med andet. Og jeg har prøvet med alt. Agurk, peberfrugt, majs, ærter, broccoli, kål y’name it. Jeg har endda forsøgt at forklæde grøntsagerne i forskellige slags frikadeller (broccolifrikadeller blandt andet), men hun lader sig ikke narre. Jeg har også prøvet at give hende en gaffel med både rigtig frikadelle og broccolifrikadelle på, og man kan da ikke sige, at der er noget galt med barnets mundmotoriske udvikling, for det bliver lynhurtigt sorteret, broccolidellen ryger ud og mormorfrikadellen ryger ned. Go figure.
Jeg har en søn på 1 1/2 der heller ikke vil spise grøntsager. Vi har også pres over det. Pt laver jeg næsten dagligt smoothies af frosne hindbær, banan og broccoli og/eller spinat. I starten brugte jeg kun hindbær og banan og dem lappede han i sig, så jeg begyndte at snige mere og mere grønt i. Jeg synes, at det kører lige nu og jeg kan godt snige 50-100 g grønt ind på den måde på en dag.
Baby er 1 måned herhjemme og hvor er jeg glad for at høre det bliver lettere 😳
Det, en af de andre skriver, med vuggestuen er sandt. VOres er ret kræsen hjemme, mem i vuggeren spiser hun alt med glæde… hun er forresten 16 mdr og vågner også et par gange i løbet af natten.
Til det med grønsagerne… så prøv at præsenter hende for forskellige grønsager. Når i alligevel spiser så bare lig det på hendes tallerken eller foran hende uden forventning om hun spiser det. Men bare lad hende undersøge det. Så er jeg sikker på hun lige pludselig nok skal proppe det i munden… vi har haft samme show herhjemme.
Som A også skriver, lyder det som night terror. Vi har døjet enormt meget med det, og har erfaret, at der ikke er noget at gøre ved det. Det går over igen med tiden, og indtil da, må man bare være der for dem 😊
Med hensyn til maden, så døjer vi med det samme. Hun vil hverken have grøntsager eller frugt. Til nøds spiser hun noget i lasagne og pasta, så det er vores go-to sammen med en multi-vitamin, og så kommer det med maden nok, når hun er klar til det (håber jeg) 😊
Klemposer fra Ella’s kitchen med grøntsagsmos er et hit herhjemme – Specielt broccoli, pærer og ærter er et hit…også ude af posen som sovs/ dyppelse til f.eks. frikadelle
Mht. mad: Jeg var kræsen som barn. Idag spiser jeg alt. Så jeg er ikke så bekymret for min to-årige, hvis diæt primært består af frikadeller, fiskefrikadeller, boller i karry og banan.
Vores taktik er at spise varieret og lade ham se madglæde ved forskellig mad. (Prøve på) ikke at gøre et issue ud af måltidet (selvom det er pissefrustrerende når barnet spiser selektivt) og sørg for at der altid er én ting, vi ved at han kan lide. Jeg tror på “monkey see, monkey do”.De små skal nok få lyst til at smage mere hvis de ser andre have glæde ved maden. Ofte starter min søn ud med at sige “NEJ!” når han får tilbudt noget, men hvis vi bare lader som ingenting og spiser videre og hyggesnakker ved bordet uden at fokusere for meget på ham, så ender han typisk med lige at smage lidt på NEJ!-maden alligevel.
Søvnen… tjae, vi har stadig 3-7 opvågninger hver nat, så ingen gode bud her. Jeg satser på at når næste barn en dag kommer bliver det én, der sover igennem hurtigt. Der må være lidt retfærdighed til jo! 😀
Tough med søvnen – been there og føler så meget med dig! Men det bliver bedre. Måske ikke med det samme og måske ikke på én gang. Vil bare dele, at min 2 årige, som i særligt slemme perioder snilt kan vågne mellem 5 og 7 gange på en nat, i nat sov uafbrudt mellem 20.30 og 04! Det kan ændre sig i nat, men det bliver langsomt bedre.
Jeg ved ikke om det er nogen trøst, men da min svigermor tilbage i firserne fortvivlet gik til lægen med to drenge, der nægtede at spise andet end kartofler og rugbrødsmadder med leverpostej, sagde lægen, at det var helt ok. Når de er klar, vil de begynde at spise mere varieret. Han fik ret og begge drenge er blevet store og stærke og alt andet end kræsne. Det råd vil jeg holde fast i, når lillemanden i maven en dag (med al sandsynlighed) bliver en kræsenpind. Og så vil jeg gemme dit indlæg, til når jeg er på barsel og har brug for at huske, at alting bliver lettere med tiden. 😊
Håber at I snart vil se fremskridt på alle tre punkter. 😘
Det lyder hårdt med søvnen, Acie. Jeg krydser for det bliver bedre. Snart. Meget snart 🤞🏼
Mht det med grønt. Det oplever vi også med vores søn. Efter 1 års kamp har vi givet op men han gider agurk og peberfrugt og skjult grønt. Alt andet gider han ikke. Jeg gider ikke at tvinge ham men glædes ved han gider lidt. Og tror på det ændrer sig om et år eller to 🤞🏼🤞🏼
En ting har jeg lært og det er, at tvang ikke hjælper. Opfordring og opmuntring er godt, men tvang virker ikke for os. Det betyder ikke, at man skal give op, men vælge at tilbyde så meget man orker, men tvang har sjældent positivt effekt hverken nu eller på sigt.
She looks super cute and hopefully she will sleep soon during the night and eat even vegetables! And I think temper is temper 🙂
xx from Bavaria/Germany, Rena
http://www.dressedwithsoul.com
Jeg tror desværre ikke, du kan forvente, at hun sover igennem i så ung en alder. Det gør de fleste først, når de er en 3 – 4 år. Jeg har selv en på 22 måneder, som vågner og klynker eller græder, til tider meget voldsomt, en 3 – 4 gange hver nat. Jeg skal have en mere til maj, så jeg må indrømme, at det kan være ret hårdt at komme gennem dagen til tider. Tiden flyver fog heldigvis afsted, så lige pludselig ER de bare store og sover igen ( og vil ikke putte mere *suk*).
Vores dreng på 16 måneder fik dræn i efteråret efter utallige mellemørebetændelser og massiv væske på begge øre. Trods store forhåbninger sov han heller ikke meget bedre det første stykke tid, men det er heldigvis vendt 🎉 Jeg har ladet mig fortælle at den “kropslige hukommelse” kan spille ind, og det derfor tager lidt tid før det lille menneske opdager, at det ikke længere gør ondt/er ubehageligt at sove eller ligge ned. Og så er der jo netop både tænder, tryghed, adskillelse, udvikling og så videre, og så videre, der også spiller ind.
Things will get better 🙏🏻
Tænker på, om det du måske oplever om natten kan være night-terror.
Vi har generelt ikke haft udfordringer med søvnen, men kender den slags opvågninger. I en lang periode er vores datter vågnet ulykkelig og det eneste der hjalp var at sove videre hos os, så det gjorde hun bare i den periode.
Søvnmangel og et hidsigt temperament der ind i mellem stikker af.. Det kunne være mig 😉
Men hey, jeg spiser da mine grøntsager.
– A
Hahahahahahahaha <3
Det lyder super normalt og genkendeligt. For at bruge en rigtig slidt gammel traver, så vil jeg blot sige “det er en fase”… For med undtagelse af temperamentet, så ændrer det andet sig hurtigt. Det er ikke andet for end at blive ved med at servere grønsager. Og så glæde sig over at hun sandsynligvis spiser alt hvad der serveres i vuggestuen, og dermed ikke går glip af sine vitaminer. Gruppepres i vuggestuen er en god ting 😉