Vores nye stue – og 3 ting du skal vide, inden du køber en veloursofa..

Annonce for Sofakompagniet.dk

I har jo allerede set den lidt – vores nye stue, og selvom jeg stadig har et par hængepartier (gardiner, blandet andet, som vi snakkede om. Tak for alle jeres input iøvrigt.. jeg blev så forvirret, at jeg aldrig fik bestilt nogen nye, go figure) og et Kabe-projekt (I’ll get back to that!), så fortjener den nu alligevel at blive vist frem. Og ligesom den gamle sover, så har vi igen indrettet med sager fra Sofakompagniet.dk –  med lænestolen Ava, der er perfekt til hyggelige læsestunder (både med og uden barn) og sofaen Nohr, der er lidt mere maskulin i udtrykket. Det sætter Skjorten pris på;) Begge har vi fået lavet i farven “Velour Steel Grey”.

Der er flere årsager til, at vi skiftede den petroleumsblå Astha ud – og én af dem skal vi snakke om idag. For selvom farven var smuk, så var den svær. Både at indrette med, men også at holde. I er tit nogen, der spørger om det ikke er helt håbløst at holde velour og mit svar er altid det samme – “nej, slet ikke! En våd klud kan tage det meste!”. Men farven derimod, den var svær. Klar petroleumsblå. Mørk og alligevel klar. En støvmagnet, der afslørede selv det mindste støvkorn. Ville jeg holde den præsentabel, skulle jeg støvsuge hende h v e r eneste dag.

Sådan behøver det ikke nødvendigvis være for alle – men vi har jo en lille dame, der kravler rundt nede på gulvet og oppe i sofaen. Hendes små knæ slæber støv og krummer med rundt. Og til sidst blev jeg bare træt. Farven var ikke børnevenlig – lidt som en sort bordplade eller et mørkt gulv, der afslører selv det mindste støvkorn.

Så nej. Vejen frem måtte være noget lysere. Noget gråt. Noget, der var lidt lettere at holde, hjemme hos os. Vores hjem skal være rammen for et liv – hér skal leves. Hér skal være plads til at spise havregrød foran fjernsynet. Og spise ostehapsere i læsestolen. Jeg vil ikke bruge mit liv på at gå og være nervøs for ting – jeg vil bruge mit liv på at nyde de der små øjeblikke istedet.

Og når vi har valgt at gå med velour igen, er det ikke tilfældigt – ud over at det er pænt, så er det altså også praktisk. Jo, you heard me. Praktisk – og I’ll tell you why.

1. Velour er super slidstærkt: Slidstyrken på møbeltekstiler måles ud fra en enhed, der kaldes Martindale. Til sofaer i private hjem anbefales et minimum på mellem 15.000 – 25.000 Martindale for at kunne klare normalt slidtage. Hos Sofakompagniet.dk har deres velour helt op til 100.000 Martindale. Det er det samme slidstyrke, som fx det stof tekstilsæderne i togene er lavet i.
2. En våd klud kan klare det meste: Gylp? Grød? Lille snotnæse? Ostehaps? Vi har udsat vores sofa for lidt af hvert, og er endnu ikke stødt på dét, der ikke kan klares med en våd klud (eller en vådserviet i en snæver vending). Vil man give sofaen endnu bedre modstandskraft kan man vælge at imprægnere. Det har vi gjort (ref Cornichon). Vi købte den her i sin tid – også fra Sofakompagniet.dk.
3. Vær forsigtig med varme opladere: Hvis man er typen, der gerne arbejder i sofaen, så vær lige forsigtig med varme opladere – varmen kan ‘stryge’ de små velourhår og efterlader din sofa med et skørt apple-oplader formet aftryk. Har jeg hørt. Host.
4. Støvsugning: Den bedste pleje at veloursofaen er jævnlig støvsugning – det gælder sikkert alle sofaer, iøvrigt. Men de store møbler tiltrækker meget støv og det er en god idé at huske at støvsuge den, når man alligevel svinger støvsugeren over stuegulvet.
5. Bløde strøg: Da jeg for et par måneder siden havde besøg af nogle boligjournalister til en boligreportage, lærte jeg et lille trick.Bløde strøg. Det elsker velour. En let strygende hånd over velourstoffet jævnligt vil forhindre rynker og udglatte folder.

Så jo. Man kan trygt købe en veloursofa, selvom man har små børn (med snotnæser og ostehapsfingre). Jeg har kun de bedste erfaringer hermed. Det eneste man skal være opmærksom på, er ikke at vælge en for mørk farve, for farven kan være yderst afslørende i fht støv og pletter.