Så nærmer påsken sig, og måske I er nogle, der har inviteret til påskefrokost? Selv skal vi ud og rejse, så vores påskefrokost bliver både lidt forsinket og lidt uformel.
Men men – Rosendahl har igen bedt mig om at give et bud på et smukt dækket bord og således har jeg altså været igang med at lege påskefrokost i utide. Jeg ville gerne lave noget, som så ud af ‘meget’, men som egentlig ikke krævede det store – hverken når det kom til pynt, blomster eller service. Hvis I er i humør til yderligere påskeinspiration, så har Rosendahl lavet et helt lille påskeunivers hér – jeg har selv noteret mig idéen med de guldbelagte æg. Så flotte!
Jeg har igen dækket bordet med vores Grand Cru-stel, som I også har set tidligere til jul (man går jo næppe ud og køber nyt stel hver sæson), men som med sine helt klassiske linjer altså fint passer på mit påskebord – der gerne måtte ose lidt af at påsken også er den tid, hvor foråret rigtigt springer ud.
Det kan godt være lidt fristende at gå helt påske-kyllinge-amok med de gule farver, men jeg ville altså gerne have noget, der var mere naturfarvet og roligt. For ikke at sige ‘sofistiskeret’.
Jeg har dækket med en hvid hørdug og med naturfarvede hørservietter, som jeg har snoet om et lille æg – det er det letteste trick i bogen, men giver det helt rigtige påske-touch uden den store effort. Har man brug for en lille guide, så kan I finde den lige her (og jaja, ananas-i-egen-juice-alarm og “se mig, mor – er du ikke stolt?”).
Og derudover et lidt uortodoskt valg, men altså – jeg tænkte, at det trods alt er de færreste, der har dedikerede ølglas stående i skabet. Jeg er en øl-dame, så jeg burde egentlig have det, men det har jeg ikke. Tilgengæld synes jeg godt, at man til festlige lejligheder som denne, kan slippe afsted med at servere øllen i et stort rødvinsglas. Oftest vil valget stå mellem et vandglas eller et rødvinsglas (altså i mangel på ølglas), og hvor de fleste måske ville vælge det flade vandglas, så hermed en lille opfordring til at lade øllen komme på stilk istedet. Det kan altså noget….
Og så kan vi jo skrive øl-glassene på ønskesedlen, så vi har dem til næste år.
Blomsterne ville jeg også gerne holde ret enkle – jeg nappede en bomuldsgren fra en af mine evighedsbuketter og så gik jeg ellers i haven. Fandt et par grønne grene, der med et lag guldfarvet spray-maling pludselig blev lidt glam og så klippede jeg et par lavt-hængende grene af vores kirsebærtræ i blomst. Igen som en slags reference til den her tid, hvor vores haver langsomt er på vej i blomst, men endnu står ret golde og grenede…
Jo, det var tankerne bag sæsonens bord og jeg håber, at jeg har kunnet give en idé eller to videre. I disse tider er det så mægtigt moderne med meget spraglet keramik, men jeg sætter altså stor pris på at have et stel, der er helt klassisk i sit udtryk.
Som en slags basis-garderobe til bordet. Så kan man altid skeje ud med pynt, blomster og accessories (og heck – tilføje et skørt æggebæger eller en serveringsskål á la hotteste keramik-mode) – bare basen er i orden.
Hvor ser det bare smukt ud! Jeg brugte også det trick med servietterne sidste år – og så var der bare anthonberg æg i midten 😉