Du læser nu
Beautyfavoritter á la maj..

Beautyfavoritter á la maj..

Så er det igen blevet tid til en omgang beauty-favoritter – jeg har nemlig skrabet et par nye favoritter til samlingen – og genfundet glæden ved et par gamle sager, ditto. Og denne gang er det altså en omgang helt uden makeup – både fordi jeg lige har vist jer mine makeup-favoritter i mit indlæg om nem og enkel hverdgsmakeup, men også fordi jeg med min Mallorca-tan ikke rigtigt får brugt noget makeup for tiden:)

Derfor altså lidt herligheder til krop, hud og hår istedet – dem findes der tilgengæld også rigeligt af:)

  1. Excellence Skincare Harmony Nutri Balance Body Oil: Mit maveskind er et stort virvar af strækmærker, men jeg tager det med ophøjet ro og konstaterer, at det var altså mit lod i livet. Jeg ved at det er genetisk og hormonelt bestemt, og at der ikke er noget at gøre ved det – så hvorfor så gå og bekymre sig om det? Tilgengæld kan de godt klø og derfor smører jeg maven ind i den her sag hver aften (.. når jeg husker det). Den er uden parfume, parabener og allergy-certified. Perfekt til gravide maver, med andre ord.
  2. Touchland Power Mist: Jeg er ved at få fnat af vuggestue-bakterier og er derfor ekstra flittig med håndspritten these days – denne er noget rarere at bruge end de klassiske fra apoteket og noget mere praktisk med sin sprayfunktion.

3. L’Oréal Elvive shampoo uden sulfater: Jeg havde (naturligvis) glemt shampo, da vi skulle på ferie og nappede derfor denne sag i et Mallorca’nsk supermarkede. En shampo uden sulfater – nu måtte det prøves. Til dels inspireret af denne artikel.  Jeg kommer ikke til at forsværge sulfater for evigt, men synes mit hår bliver dejlig blødt – man skal dog vænne sig til, at det slet ikke skummer. Det føles, somehow, ikke så ‘rent’. Jeg ved ikke om den fås herhjemme, men hvis I støder på den i et supermarkede sydpå i sommerferien, så er den altså et køb værd.

4. Rica Opuntia Oil: .. Og vi bliver ved håret. Den her lille olie nappede jeg med hjem sidst jeg var til frisør og den er et lille mirakel på flakon. Mit hår filtrer mærkbart mindre, når jeg bruger den – og så dufter den himmelsk. Rica-produkterne er iøvrigt ‘grønne’ (læs mere her). Jeg har ikke kunnet finde den online, men den fås altså hos frisører

5. Amazing Space Ever Fresh Hand Sanitizer: Tilbage til det med vuggestue-bakterierne – den her sag er luksusudgaven af håndspritten. Plejende og desinficerende i ét – men også noget pricey. Det er ikke sådan én man smører barnet ind i, men derimod gemmer til egne forsømte mor-poter.

6. La Roche-Posay Toleriane Ultra 8: Gammel kærlighed ruster ikke og den her sag er et nyt skud på La Roche-Posay-stammen. en beroligende facemist, der giver fugt til sensitiv hud. Perfekt over makeuppen eller som et sidste beroligende pust inden sengetid.

7. La Roche-Posay Anthelios Ultra-Let creme SPF 50+: Lidt en snyder, for jeg har jo egentlig fortalt jer om den her sag – den er bare så god, at den fortjener at blive nævnt igen. Mit absolutte yndlings-solprodukt. Super let konsistens, super høj beskyttelse. I udlandet har jeg endda haft held til at finde den i en farvet version (altså som en farvet dag-creme)-ish og så er den all I need til hverdag. Selv Skjorten gider smøre sig ind i den hen – og han er ellers ikke meget for solcreme (.. det er vist en madeting).

8. Rica Opuntia Oil DD Haircream: Endnu et Rica-produkt, der måtte med hjem fra frisøren. En leave-in conditioner på spray til travle damer. Den virker varmebeskyttende, farvebeskyttende, de-tangling og giver håret glans. Og så dufter den vidunderligt. Igen.

 

Jo. Månedens favoritter. En blandet landhandel til krop, hud og hår. Jeg er blød og bakteriefri fra top til tå for tiden 😉 

 Kommentar (1)

Svar Katrine Fjern kommentar

Din email-adresse vil ikke være synlig.

© 2021 acie.dk / All Rights Reserved / A GreatSimple website

Scroll til top