Annonce for Lidl
Fars dag venter lige om hjørnet og selvom vi er ret nye i hele det der fars/mors dag-game, så synes vi begge to, at det er virkelig hyggeligt, at markere dagen. I år var vi på ferie på mors dag, og jeg forventede derfor forsvindende lidt til dagen, og blev således virkelig overrasket, da Skjorten og Elise rev sig for et par nye Céline-solbriller på shoppetur i Palma.
Sidste år brugte jeg dagen på at forkæle Skjortefar med alle hans favoritter. Gik ned til slagteren og bad om den aller-aller-aller-bedste bøf han havde, serverede en cocktail og diskede op med et hyggeligt grill-setup i haven. Helt stille og roligt, men meget meget hyggeligt.
I år har jeg tænkt mig at køre en re-run på præcis samme setup. En god bøf og en cocktail – nærmere bestemt en Soho Sling. En frisk sommersag, der ikke er for tøset. Lavet med en god gin og timian. Og samme i en virgin-variant til mig selv.
Jeg har brugt én af to nye gin-varianter fra Lidl, nemlig Hortus Artisan London Gin, der indeholder blandt andet lavendel, citrus og rosmarin, der giver en traditionel gin med let krydret smag og friske citrusnoter.
Den anden er variant er den prisvindende irske Wild Burrow Gin, der i 2018 vandt prisen som Irlands bedste gin i Irish Quality Food and Drink Awards. Den indeholder mere utraditionelle ingredienser såsom brombær, fennikel og irisrod, der tilfører en raffineret og unik smag.
(Begge varianter er i sig selv iøvrigt en glimrende Fars Dag-gave til manden der har alt).
Opskrift – SoHo Sling
- 5 cl gin – jeg brugte Hortus Artisan Gin fra Lidl
- 4 cl god æblemost (jeg brugte en lækker sag fra Landmad – det vender vi tilbage til ved lejlighed;))
- Saften fra 1/2 lime
- 5 cl ginger beer
- Æbleskiver og timian til garniture
Fremgangsmåde:
- Fyld et glas med is
- Hæld gin, æblemost og lime-saft på glasset
- Fyld op med ginger beer
- Brug æbleskiver og timian-kviste til pynt
Note: Til mig selv, lavede jeg samme, men i en virgin-variant og det fungerede så fint. Jeg udskiftede gin med 1 cl æblemost og 4 cl gingerbeer. Friskt og godt – og skønt at kunne skåle med.
… Oooog er I på udkig efter andre gode gin-cocktails, så har jeg flere i cocktail-arkivet – det finder I her.
Årh det lyder lækkert, den må jeg prøve af ved lejlighed 😀
Hvor er din fine jigger fra?
Den er købt som del af et lille barsæt i Target i New York for nogle år siden. Måske et af mine bedste køb (altså hele sættet) 🙂
Ja det forstår jeg godt, det er virkelig fint 😀
Det lyder simpelthen så lækkert med æble og ingefær sammen – og gin er godt, det siger sig selv 😁.
A