Graviddagbog: 5. måned, kalenderkoks, misdannelsesscanning og ørl ned af bjergsiden…

Hvornår: April

Sådan havde jeg det:

Vi er inde i en periode, hvor Elise sover helt igennem horribelt om natten. Hun vågner flere gange og er fuldstændigt ulykkelig, og intet hjælper. Vi kan slet ikke nå igennem til hende, når det sker – hun slår ud efter os, hvis vi prøver at røre hende, kaster sutten i hovedet på os, hvis vi giver hende den og bliver kun endnu mere ulykkelig hvis vi prøver at trøste. Ved en tilfældighed opdager jeg, at det eneste, der kan få hende tilbage til overfladen er Gurli Gris. Midt om natten. Det hjælper. Det er totalt sort, men hvad gør man ikke!? Så vi ser meget Gurli Gris og jeg er meget træt. Slidt. Udmattet. Kombinationen af gravid-træthed og flere timers Gurli Gris hver nat.

Vi skal på skiferie i en uge med min familie, og jeg glæder mig til at komme ned og få noget frisk luft. Og til at holde ferie. Og få sol på næsen ovenpå hvad der føles som verdens længste vinter. Men selvom vi har gjort vores bedste for at planlægge, så kokser det alligevel lidt.

Vi har splittet os op, så Elise og jeg kan flyve (med mine forældre) og Skjorten kan køre med hele familiens bagage – ski, udstyr, klapvogn, højstol, rejseseng og hvad man ellers skal have med. Vi har aftalt at han kører tidligt fredag morgen og så flyver vi efter lørdag morgen.

Første koks sker da, SAS meddeler at vores flyafgang er rykket fra kl 9 til 7. Av. De to timer gør virkelig en forskel på dét tidspunkt. Især med en tumling. Jeg løser det ved at booke en overnatning på et lufthavnshotel – så er der styr på morgenlogistikken og vi skal bare trille 100m over i terminalen. Det giver nogle vigtige timer på sovekontoen for en udmattet mor og en, ditto, tumling.

Næste koks sker, da Hillerød Hospital sender mig besked i e-boks om at de har været nødt til at flytte min tid til misdannelsesscanning til, you guessed it, den fredag morgen, hvor Skjorten skal være på vej sydover. Perfekt. På det tidspunkt vil Skjorten være et sted mellem Hamborg og Hannover.

Jeg vil gerne have ham med, men der er ikke noget at gøre. Istedet tager jeg min mor med, og det går så fint. Lillebror i maven er ikke specielt glad for at få taget billeder, og den søde JM må kæmpe lidt for sagen. De tager jo mange billeder og nogle er ret svære at fange, og kræver koncentration – jeg kan ikke lade være med at blive nervøs, hver gang hun bliver lidt stille… Men det går. Og vi bliver sendt hjem med topkarakterer og har endda set den lille mand ligge og vinke ud til os. Puh. Lettelse.

Og så afsted på skiferie. Elise og jeg tjekker ind på hotellet og vi hygger os virkelig. Hun vinker og siger ‘hej heeej’ til alle flyvemaskinerne, der lander og letter. Vi bestiller roomservice og spiser pomfritter i sengen. Og går tidligt i seng. Men hendes lille hovede kan ikke finde ro og hun sover ekstraordinært dårligt den nat. Da vækkeuret ringer kl 5 næste morgen er hun ked af det. Og det er hendes mor også.

Jeg slæber mit tunge trætte barn gennem lufthavnen. Og slæber på en tung mave oven i hatten. Og en overnatningstaske på ryggen. Da vi endelig kommer om bord på flyet er Elise så udkørt, at hun græder det meste af turen til Geneve. Til sidst græder jeg også lidt. Af afmagt, frustration og over at være ‘den mor’ med ‘det barn’. En halv time inden vi lander falder hun i søvn i mormors arme. Helt udkokset. Og jeg tror jeg trækker vejret for første gang siden kl 5…

Og så igennem lufthavnen i Geneve. Bagage-helvede. Og i bus hen til lejebil, som selvfølgelig driller. Vi bruger 1.5 time i en mørk beskidt p-kælder, hvor jeg stæser rundt efter Elise og forsøger at undgå at hun piller ved fremmede biler, bliver kørt ned og/eller bliver alt for beskidt. Fuck, jeg er træt. Og endelig kommer vi afsted. Jeg har telefon-kontakt til Skjorten, som ligger nogle kilometer bag os – han har købt brød, ost, pølse, drikkevarer og vi mødes på en rasteplads for foden af bjergene. Jeg har ikke set ham i 1.5 døgn på det tidspunkt og gensynet er kærkommet.

Og så triller vi videre. Det sidste stykke. Da GPS’en melder at vi er 9 minutter fra at være fremme, må jeg give op og bede min storebror holde ind til siden. Jeg er totalt udmattet. Alt for lidt søvn, alt for megen slæben på en lille sur Elise og så en graviditet on top. Jeg ørler 3 gange ned af bjergsiden og Skjorten, der har har indhentet os, kommer ud med vand til mig. Og som vi har talt om ved tidligere lejlighed er kombinationen af en andengangsgravid bækkenbund og eksplosiv ørl, en træls kombination for en blære, der ikke har tisset siden lufthavnen i Geneve. Perfekt, når man står der i midten af ingenting. Så vi må videre. Min storebror kører eksemplarisk de sidste 9 minutter og da vi kommer frem bliver jeg parkeret på en bænk i skyggen mens vi venter på at kunne få vores lejlighed.

… Det mest positive der er at sige om den slags lavpunkter, er jo tilgengæld at det kun går én vej derfra og det er op – så resten af ferien var heldigvis noget mere positiv. Omend Elise fortsat sov helt af helvedes til.

Det googlede jeg:

… hårfarve gravid.

… frisør gravid.

… grønne produkter hårfarve gravid.

… gravid må jeg spise ost.

Det cravede jeg:

… Iskolde øl, charcuterie, d-vitamin, grapefrugt juice, lemonade og søvn. Rigtig meget søvn.