Så blev det juli og dermed tid til et nyt garderobe-regnskab. Juni har, hvad tøj angår, været en helt igennem skør måned, fordi jeg i denne måned har fået mere tøj i PR-gave end jeg gjorde i hele 2018. Fjollet. Og meget hashtag-bloggerlyfe. Jeg modtager ikke ret meget tøj i gaver, normalvis, fordi jeg ikke er en ‘PR-rotte’ og for længst har opgivet at deltage i pressedage og tage på pressebesøg – det skete helt af sig selv, da jeg arbejdede fuld tid og ikke havde tid til den slags. Ud fra et ‘blogger-perspektiv’ er det torskedumt, for det er en vigtig del af networking i min branche, så mine kommentarer skal ikke læses som et skjult stik til mine kolleger – snarere tværtimod.
Det har også bragt mig lidt kvaler i fht hvordan jeg skal italesætte det – for hvis jeg viser tingene frem, er det pludselig en annonce. Og det er jo ikke meningen. Omvendt virker det også skørt ikke at italesætte det overhovedet. Jeg er landet på mellemvejen – at fortælle, hvad jeg har fået uden at gå i detaljer med brands og billeder. På den måde, får vi det væsentlige med, uden at ‘reklamere’.
Det købte jeg i juni:
- En hvid broderie anglaise kjole fra Zara (den er desværre udsolgt, så jeg kan ikke linke)
- En t-shirt kjole fra Monki
- En blomstret maxikjole fra MonthofMay
- En hårbøjle fra H&M
Det sendte jeg retur:
- Den her hvide kjole fra YAS – den var for kort til mig og maven, og så var den fra Zara et bedre alternativ.
Det fik jeg i gave:
- 4 kjoler – to flæsede og mønstrede, én sart ferskenfarvet og en lyseblå i bomuld.
- 1 blondetop
- 2 par glimmerstrømper
The one that got away:
- Den her palliet-kjole fra Zara, som jeg er ved at dø lidt over. Ih altså. Jeg har ingen planer, for hvornår den ville være passende, men den mangler helt bestemt i mit skab.
Det tøj jeg har brugt mest:
- Den her blomstrede kjole fra MonthofMay, som er opkaldt efter mig og vitterligt er s å meget mig. Den har jeg fået i gave af Rikke.
- Mine lange basistoppe fra Pieces under mine mange korte sommerkjoler – de er guld værd.
- Mine forskellige slip-in sandaler – fra Hermès, Tamaris og Birkenstock.
- Den hvide brorderie anglaise-kjole fra Zara
Det har jeg i kikkerten for juli:
- Ingenting… Jeg forsøger mig med et lille shoppestop i erkendelse af, at jeg har mere end rigeligt. Istedet tager jeg på loppe på Israels Plads d. 14/7 og sælger lidt ud af garderoben.
- Jeg gad dog godt få mine små fingre i det ferskenfarvede sæt fra Emilie Lilja x Girl Talk x Envii, for det ville da være perfekt til hospitalstasken. Sweatshirten kan I se her og bukserne her. Jeg holder mig dog i skindet.
Hvad er dine tanker om reklame i det her indlæg, samt dit indlæg om at du ikke glæder dig til at du skal på barsel? I det indlæg med barsel skriver du selv at du har fået puslebordet i gave, og efter skriver du annonce og reklame. Skal det ikke stå øverst i indlægget at indlægget indeholder reklame? Og i det her indlæg har du fået en Kjole af Rikke som har firmaet MonthofMay, skal det ikke også markeres som reklame? https://bloggerspace.dk/sponsoreret-indhold/ – Det kan godt være det er mig der har misforstået det (og jeg ved godt at indlægget jeg referere til skriver at anbefalingerne er skrevet ud fra forbrugerombudsmandens anbefalinger, og er derfor ikke repræsentativ for dansk retspraksis). Hvad tænker du omkring det? 🙂
Mine overall tanker er, at der skal være transparens og at I skal kunne navigere i, hvad der er reklame, hvad der er gaver og hvad der ikke er. Det må være det væsentlige for at overholde markedføringsloven: “En erhvervsdrivende skal klart oplyse den kommercielle hensigt med enhver form for handelspraksis, herunder reklame”. (og jeg mener fx ikke at det er en tydelig oplysning af den kommercielle hensigt at markere alting som ‘annonce’ – det skal være muligt for læseren at vide hvad der er betalt, hvad der er gaver og hvad der ikke er).
Den transparens synes jeg (i nogle tilfælde) at forbrugerombudsmandens retningslinjer misser (og det er værd at notere, at det ‘blot’ er retninglinjer. Først og fremmest skal man forholde sig til loven), men jeg er med på, at de er udformet som en slags laveste fællesnævner (af nogen, der ikke nødvendigvis kender mediet specielt godt) og i sin natur, derfor, er ret sort/hvide.
I de to indlæg du fremhæver, mener jeg (og det gør du også, kan jeg læse på din kommentar), at det er tydeligt, at jeg har fået et puslebord og en kjole i gave (hvilket jo er noget pjat, for i praksis er intet gratis, fordi jeg betaler skat af alt jeg modtager, så at best har jeg fået de to ting til 50%, men det er endnu en komplicering af sagen, så lad os se bort fra det i den givne snak:)). Hvis jeg havde markeret det som annonce, kunne du omvendt blive i tvivl om jeg havde fået penge for at skrive om det. Det har jeg ikke. Og den tvivl skal ikke opstå – det er ikke ‘tydelig oplysning’.
Dertil kommer den lille krølle på halen, at der er forskel på gaver. Og også på de to gaver du nævner. Puslebordet var jeg blevet spurgt om jeg ville modtage – og så skal det markeres som reklame og annonce, som jeg gør i præcis det åndedrag det bliver nævnt. Kjolen, derimod, vidste jeg ikke ville komme. Den kom uden forudgående aftale. Den skal markeres som gave, hvilket jeg så også gør. Omend det er jo igen er tricky og ikke sort/hvidt, for sender Rikke mig den kjole, fordi vi har været veninder i 10 år eller fordi jeg har en blog? Det er jo ikke alle med en blog, hun har sendt en kjole. Omvendt har hun givet flere kjoler til veninder uden blogs. Så hvor går grænsen mellem privat og blog? (det er et retorisk spørgsmål for at understrege kompleksiteten – som du har erfaret, har jeg markeret det som gave, så jeg har accepteret, at hun har sendt det til mig fordi jeg har en blog. Måske. Men altså. If in doubt).
Som artiklen er inde på, så mangler der retspraksis og præcedens på området – og “Du bestemmer selv, hvordan du vil markere en omtale som reklame, så længe dem, der læser/ser omtalen, bliver klar over, at det er reklame, når de ser omtalen.”.. Det gør det jo ikke nemmere, men for those interested og for what it’s worth, så har jeg altså ‘bestemt’ følgende retningslinjer for mine kanaler:
1. Hvis jeg laver et indlæg som er et betalt samarbejde, så skriver “Annonce for xxx” øverst og som det allerførste
2. Hvis jeg laver et indlæg på baggrund af en gave (jeg har takket aktivt ja til), hvor modtagelsen af denne gave er det væsentlige i indlægget, så skriver jeg “Annonce for xxx” øverst og som det allerførste. Det er ikke nødvendigvis det mest transparente, men indtil retspraksis vedtager andet, så accepterer jeg det…
3. Hvis jeg skriver et indlæg, hvor der indgår en gave (som jeg har takket aktivt ja til), men som et underpunkt eller nævnt som én af mange ting (der ikke er gaver), så skriver jeg, at jeg har modtaget det i gave (ved den aktuelle omtale) efterfulgt af reklame eller annonce, så læseren kan springe det over, hvis de vil.
4. Hvis jeg modtager en gave (uden forudgående aftale), så skriver jeg, at jeg har fået det i gave.
5. Hvis jeg er inviteret til et event skriver jeg “Inviteret/Reklame” til det der er relevant for eventet.
6. Hvis jeg får penge får at deltage i et event, markerer jeg det som annonce til det der er relevant for eventet.
… Som skrevet øverst er det ikke sort/hvidt og der mangler præcedens, men mine tolkninger mener jeg imødekommer hensigten (som er at enhver kommerciel hensigt skal være tydelig) med markedsføringsloven og derfor er jeg villig til at stå på mål for dem, hvis det skulle komme så vidt som en retssag. Det har jeg imidlertid ret svært ved at forestille mig:)
Jeg håber det var svar nok 🙂
klem
Tak for svar!! Hvor er det bare spændende at læse dine overvejelser. Jeg synes personligt det er sådan et spændende område, da bloggere og influencers er mennesker der deler ud af deres private liv, men samtidigt jo også er businesses. Så tak for et professionelt og transparent svar. Det er svært som læser/forbruger at navigere i hvornår tingene bliver overholdt, og jeg kunne forestille mig at det må være lige så svært at være på den anden side, nu hvor loven er så vag på det område. Fortsat god dag 🙂
Hvilken loppemarked er det du taler om? Kan ikke finde på nettet… og er så dårligt til at jæger på loppermarkeder… men er på ferie fra den kommende fredag, så kunne det godt være at jeg dukke op
Det er Trendsales/Tradono loppemarkede nu i weekenden: https://www.facebook.com/events/israels-plads-1361-k%C3%B8benhavn-k-danmark/trendsales-market-israels-plads/2339692719621080/
Juni måned har været helt skør mht tøjindkøb. Der har været så meget lækkert tøj synes jeg og jeg måtte have det hele 🤦🏼♀️
Især en pailletjakke/cardigan i lys lilla. Den er SÅ fantastisk, men jeg ved ikke helt hvornår jeg skal bruge den. Ville ønske jeg kunne uploade billeder til min kommentar, så du kunne se den. Den gør mig glad. Det gør din kjole også, som jeg synes du skal købe. Du bliver glad 😍
Alt for meget siger min konto 😂 3 kjoler 1 par bukser og 1 skjorte … Farligt med det udsalg altså ….Men næste måned bliver bedre – næste måned……
Jeg hepper på at du smider noget op på aciesalg-profilen, for vi er sgu meget ens i størrelse og stil 👏🏻🎉😍
Så fine indkøb og gaver du der har fået i hus;-)
Vi har fået nye sandaler, et par sommerbukser, en kimino, to toppe og en flæsetrøje.
en kort buksedragt og en sommer”jakke”. Det er vores rov for sommeren og fødselsdagsgave.
Ønsker du og familien en god aften 🙂
Har fået et eller andet med gult, så har både købt fin silketop i gul, og en gul/hvid kjole og en mellemlang plisseret nederdel i gul, og så jagter jeg et par fine hæle i ægte læder i en pæn gul farve. Men synes alt jeg kan finde er ruskind i brændt karry nuancer.øv.
Men udsalgsguderne har være venlige, fandt et par Valentino rockstuds nedsat 70% og så var der ekstra 20% oveni lige den dag, Så blev der også lige til et par Aquazurra Slingbacks i sort slangeskind, men så var udsalgsbudgettet også godt og grundigt udtømt 😉
Har du ikke en salgsprodukt..? Elsker din stil og vil gerne købe noget af det du sælger. Bor bare 350 km væk 😉 Så kommer ikke lige forbi loppemarked den dag..
Har du ikke en salgsprodukt..? Elsker din stil og vil gerne købe noget af det du sælger. Bor bare 350 km væk 😉 Så kommer ikke lige forbi Bryggen den dag..
Fine køb! Jeg har også noget med kjoler og broderie anglaise 🙂
Jeg har skåret gevaldigt ned på shopping i 2019. Det startede med at være noget, jeg gjorde bevidst, men nu køber jeg bare mindre. Måske fordi 80 blazere er rigeligt 😀
I juni har jeg købt en stråhat og en shapewear-underkjole i nude, begge fra H&M.
PS: Aldrig gå ned på pailletter!