Ah – endelig weekend!
Jeg skal på shoot i dag, og tager Carlsen med på armen, mens jeg efterlader den lange og Elise alene hjemme. De finder sikkert på noget festligt, at tage sig til, mens jeg og Carlsen er #bloggeragtige. Eller altså. Carlsen skal helst bare sove (krydser fingre), mens jeg skal være bloggeragtig. Jeg glæder mig til at kunne fortælle anledning og, iøvrigt, vise frem:)
Søndagens planer er langt mindre fancy. Vi tager på ferie i næste weekend, så min søndag skal gå med noget så festligt som vasketøj og begyndende pakning. Jeg må udnytte, at vi er to voksne hjemme, så jeg kan få lavet noget uden en baby på armen. Det er trods alt lidt lettere at folde vasketøj på to hænder.
Og med lidt held bliver det også til 10 minutter med mit seneste strikkeprojekt (… en novice sweater fra Petite Knit i hvid mohair). Jeg var allerede startet, men kom i problemer og måtte bede min svigermor om hjælp. Hun pillede skidtet op og sagde jeg skulle starte forfra. Ha.
Og måske også lidt tid med en kop weekendkaffe og lidt weekendlæsning? Hér er ihvertfald et par artikler jeg har bogmærket den seneste tid.
☕️Tilbage i 00’erne ville vi allesammen gerne have vores ‘money right were we can see them, hanging in our closet’, gå i Manolo’s og være cool, tjekkede Carrie.. Men “Vor tids heltinde” er en helt anden og langt mere badass 😉
☕️Noget af dét jeg kan synes er allersværest i disse klimabevidste tider, er at vide, hvad der faktisk gør en (positiv) forskel. Den her kommentar fik mig til at stoppe op, for det kan da ikke være godt for miljøet med alle de der mange tilbudsaviser, der bliver trykt hver uge vel!?… Vel?
☕️“18 things they don’t tell you about having invisalign, from someone who’s had it for 2 years” – kan genkende ca. det hele.
☕️Jeg oplever alt oftere at møde kvinder, der har taget samme beslutning som mig. Beslutningen om at pause karrieren i en årrække, for at kunne være mor (dermed overhovedet ikke sagt, at det ikke kan lade sig gøre, eller at de der lykkes med at kombinere karriere og moderskab er ‘dårligere’ mødre (snarere tværtimod) eller noget som helst i den retning. Jeg siger bare, at jeg møder flere og flere mødre, der har valgt at lade være. Punktum.). Og det er da påfaldende. Den her kronik ramte mig. “Min chef spurgte mig: Du er ikke sådan en, der holder en lang barsel, vel?”
☕️Jeg går og brygger på et indlæg om, hvordan det går med mine investeringer – jeg har langt henad vejen fulgt den strategi jeg skitserede, da vi tidligere snakkede om det. ETF’er krydret med passionsaktier. Sidstnævnte er en blanding af klassiske C20-aktier og nogle projekter jeg ‘tror på’ af mere end økonomiske årsager (.. solceller, pulvervacciner mv). “Verdens største investeringsbanker sætter penge i klimaet. Her er håndbogen til dig der også vil igang”
☕️For en måneds tid skrev Kirstin til mig, at hun havde forfattet en digital fortælling om danmarks første og eneste skoleskyderi. Formatet fungerer virkelig godt og historien er vild. “Flemming stod bag Danmarks eneste skoleskyderi“
☕️”Læge advarer mod Gwyneth Paltrows nye Netflixserie: – Lad være med at se den“… Jeg er virkeligt fodformet hvad mange ting angår. Pseudovidenskab og udokumenterede påstande er et par af dem.
Yes. Det var listen. Må I have den dejligste weekend – og del endelig, iøvrigt, hvis I selv er faldet over spændende artikler, podcasts eller lignende derude.
Artiklen i weekendavisen er ret interessant. Og fedt at udviklingen går fra det mere materialistiske og over til noget mere substantielt.
Det lyder lidt rigeligt selvopofrende i mine ører, at du har ofret karrieren. Du har sagt dit job op og er nu selvstændig. Dine børn er stadig i institution, du tjener stadig penge, sikkert udmærkede penge, det kommer ikke os ved, din mand har et efter alt at dømme særdeles vellønnet job. Måske ikke i forhold til resten af Rungsted, men i forhold til virkeligt mange andre. Selv kunne vi i hvert fald ikke med 2 lægelønninger finansiere noget, der ligner samme bolig, bilpark, indretning, serviceniveau mm. Måske har du arvet, investeret, vundet i Lotto, kommer ikke os ved, men når du viser dit liv og jeres valg frem, så kan de tænkende af os jo godt se, at det er sgu lidt over gennemsnittet. Fred være med det, men måske nærer du selv forestillingen om det priviligerede bloggerliv og den rige mand, når man ligefrem tagger sit liv med homesweetkysten og skriver om rengøringshjælp og ny bil og julegave fra børnene fra Halberstadt? Ret beset bruger I som bloggere jo jeres arbejdstid på at lave alt det, som vi andre skal nå efter arbejde og som vi så kan sidde og tænke, at det var da satans, at vi ikke fik fundet overskuddet til at få flettet en julegrans eller købt en ny sofa eller fik vasket sofaen med maskinen til det formål. Så fint nok, at du har truffet et valg om at tjene dine penge på en nemmere måde end chefjobbet, men jeg tror måske du skal overveje, hvordan du viser den materielle del af jeres liv frem, hvis du ikke vil skydes i skoene at være rig og priviligeret. Masser af mennesker arbejder rigtigt hårdt for at få samfundet til at køre uden økonomisk mulighed for at housewive den på fuldtid. Verdens største highfive til os!
Jeg er klar over, at du næppe kender mange af dem, i hvert fald ikke ud fra dine karriereindlæg at dømme, men skænk os lige en tanke i morgen tidligt, mange af os har været på arbejde i flere timer før du har drukket kaffe og lavet havregrød……
…Men hvorfor går man rundt og ‘skyder nogen i skoene at være rig og priviligeret’ i det hele taget? Hvorfor er det “okay” at hade/misunde/håne?
Bloggen er et helt og aldeles åbent arkiv gennem 12 år. Fra en tid som studerende på kollegieværelse, til min første lillebitte leje-lejlighed med den grimme brune (lånte) lænestol, gennem studier og sene nattetimer på læsesalen, til første job i bunden af fødekæden, til den selvstændige forretning der blev startet on the side (og hvis det er så nemt at være blogger, som du antager, så be my guest:)), til købet af min ejerlejlighed, til de lange arbejdsdage og tidlige morgenfly der blev til trin op i hierakiet, og nu, i ægteskabet og moderskabet. Det hele ligger frit og åbent. Der er ingen fortælling om et pengetræ i baghaven, arvede penge eller den store lotto-gevinst. For det findes ikke. Der er bare helt almindeligt arbejde.
(i øvrigt propper du ord i munden på mig – flere steder – men jeg skriver ingen steder, at jeg har ‘ofret min karriere’, og nu er det hele afsættet for din kommentar, så jeg tillader mig at påtale fejlen).
I læser da Mathildas indlæg helt skævt? Hun påpeger jo bare, at du selv er ophav til de forestillinger, folk gør sig. Der er da ingen antydning af andet, end at du tjener dine penge selv? Mathilda påpeger bare, at når du viser dyre ting frem, skriver om rengøringshjælp, flere årlige skiferier, at få en bil i julegave og masser af andet luksus, så lægger folk 2 og 2 sammen… dine læsere er jo ikke dumme. Så når debatten om at gå hjemme ender med at være bitter og handle om penge og en rig mand og det priviligerede bloggerliv (og gør den det? Er det betændt og bittert at påpege, at du tjener penge?) så er det jo fordi det er det, du viser frem. Du vælger formodentligt nøje hvad du deler og viser, så jeg kan ikke forestille mig andet, end at det er din hensigt. Du har selv en gang svaret en læser noget ivretning af, at du jo ikke viste et billigt spareliv frem.
Jeg har også læst dig omtale din beslutning på en måde, hvor du beskriver det som om du har lidt stress over, om du kommer tilbage igen. Jeg kunne godt have læst det som Mathilda gjorde. Måske er det ikke bare et priviligeret bloggerliv, men når du beskriver dit valg, så får du det til at lyde som om jeres liv hænger bedre sammen. Det er vel det samme som, at det er nemmere. Ture i luftballon og på champagneslot og indretning af børneværelse lyder da også lidt nemmere end at gå på arbejde imo. Hvis du vil give os et andet indtryk, er det helt op til dig 🙂 Nej, vi kan ikke alle gøre dig det efter, men det forvrider jo debatten om at gå hjemme lidt. Og hvis du mener, at penge ikke er et issue i debatten om arbejde, børn og familieliv, så er det nok fordi du ikke mangler dem, men de fleste af os er altså nødt til at arbejde. Om så er der jo også et samfundsmæssigt perspektiv i det, men det falder nok lidt uden for kommentarfeltet her.
Hej Karina/Mathilda
Du bør for god orden skyld vide, at jeg kan se, at dine kommentarer kommer fra samme IP.
Du har, helt åbenlyst, et horn i siden på mig, og har set dig gal på mig – men følger alligevel utroligt godt med. Det er måske et mærkeligt forslag, men hvis du en dag, har lyst til at tage en snak per telefon så skriv en mail. Måske jeg kan afmystificere nogle ting? Jeg synes det er en træls tanke, at du går rundt sådan og bliver provokeret over mit liv – jeg gider sgu ikke provokere nogen, og enhver provokation er således helt og aldeles utilsigtet. Måske vi kunne lære noget af hinanden? Hvis vi tog snakken ud af skyttegravene…
Bh
Hej Mathilda,
…Apropos kaffe og havregrød – jeg var lige ved at få begge dele galt i halsen, da jeg læste din kommentar. Det er svært at forstå, at du kan få dig selv til skriftligt at formulere sådan nogle fordomsfulde og uvidende antagelser til et andet menneske, som du ikke har mødt og hvis liv du kun ser en brøkdel af gennem en blog og sociale medier. Græsset er altid grønnere på den anden side, men jeg er sikker på, at Acie ikke er kommet sovende til sin succes – hverken den tidligere eller gennem sit job som influencer. Alt har en pris. Du læser med helt gratis, så måske du bare skulle finde en anden følge med hos?
Sjovt med tidsviklen på SATC. Jeg læste engang en lignende artikel om Matador, vist i Politiken, om hvordan vores syn på, hvem heltene i serien er, har ændret sig gennem årerne. Hvor det engang i 1980’erne var Mads Skjern, der var helten, vil det nu være den frigjorte Agnes.
Det er altså lidt skægt, at det nu er Miranda i SATC, som man kan spejle sig i.
Jeg har også pauset min karriere. VIl du ikke sætte mere fokus på dette? Der bliver simpelthen nødt til at være noget fokus på anerkendelse af at en af parterne ofte bliver nødt til dette, og på de konsekvenser det har for den der gør det. Det er simpelthen for lidt samfundet anerkender og snakker om dette behov for de enkelte familier. Jeg havde ingen forestilling om at skulle pause min karriere, så alt i det her er kommet bag på mig som førstegangs-forælder. Men det kan bare ikke være anderledes;) god weekend!
Jeg prøver, hér og dér, som med artiklen hér, men oplever (desværre), at fordi det er et valg jeg selv har taget og har haft mulighed for at tage, så ender det det tit med en betændt og bitter debat om, at jeg lever et priviligeret bloggerliv, “har giftet mig med en rig mand” og andre antagelser om min og vores privatøkonomi, der er lige dele usande, ærgerlige og for sagen uvedkommende. Jeg kender flere ikke-bloggere, som har taget præcis samme valg, men jeg tror, at hvis man skal have nogen til at tage det op, så må det endelig ikke være en blogger, der selv har gjort det:)
Iøvrigt og sidenote, så læste jeg en interessant kommentar forleden om, at et program som Løvens Hule (som man kan mene meget om, iøvrigt), har givet spotlight til en overset iværksætter-gruppe: kvinder på barsel. Meget sandt. Af de kvinder jeg kender, der har pauset karrieren har mange tilgengæld startet egen lille forretning under barsel (alt fra en legetøjsbutik til et træningsstudie). Den findes her, hvis du vil læse den 🙂