Ja, jeg kan heller ikke lade være med at tænke på pressemødet. På den delvise genåbning af landet. På Elise.
Jeg blev overrasket over at man starter med de små, men det giver naturligvis kun mening. Når man lige tænker sig om. De smås forældre har akut behov for aflastning, så de kan passe deres arbejde og holde samfundet igang. De små kan bedst klare smitten. De smås forældre, ditto. Det giver kun mening.
Men puh. Det føles også som at sende vores børn ud på frontlinjen ik?! Give dem et lille kærligt puf afsted og ‘vi bruger jer lige til at kontrollere smitten’.
Det er, utvivlsomt, folk der har forstand på beslutningen, der har taget den. Og jeg vil gerne stole på, at det er den rigtige. Jeg kan godt se rationalet. Men som vi ved tidligere lejligheder også har snakket om, så er følelser sjældent sådan at rationalisere med. De er pisse ligeglade med fornuft. Og således også i dette tilfælde. Mor-knuden derinde bliver helt (igen, komplet irrationelt) forarget over, at man sender vores små ud på frontlinjen på den måde.
Og så sidder hjerne-knuden ved siden af og ruller med øjnene og “jaja, spis nu lige brød til og #gørsomMetteogSørensiger”
I ved. De der modsatrettede tanker og følelser, som på mange måder har præget den seneste tid.
Og spørgsmålet hænger jo ved. Skal Elise starte i vuggestue igen efter påske?
Jeg har heller ikke kunnet lade være med at tænke på, om jeg – fordi jeg er på (deltids)barsel – burde holde hende hjemme længere. For at vise hensyn. Jeg forstår 100% at der er nogle familier derude, der er så pressede. Jeg under dem 100% at de med større tryghed kan sende deres børn afsted i institution. Kan jeg bidrage dertil, ved at holde mit barn hjemme?
Og jeg forstår også 100% at der er stor forskel på om vi snakker børnehavebørn eller vuggestuebørn. Når man bliver 5-6 år gammel leger man med sine venner på en helt anden måde end når man er 2, og at best, leger ved siden af nogen, fremfor sammen med nogen. Jeg forstår godt, at der er nogle små størrelser der har et akut socialt behov lige nu. Der savner deres venner. Og som vitterligt har brug for kontakt til andre børn.
Altså det jeg prøver at sige er bare, at man ikke skal tolke min tvivl/usikkerhed, som om jeg har generelle holdninger til hvad man bør gøre, for jeg er helt med på at vores alles virkeligheder ikke kan sammenlignens. Vores jobs er forskellige vores børn er forskellige, osv osv osv. Jeg prøver bare at italesætte den der helt skøre følelse af at besytter-mor og hjerne-mor sidder og kigger træt på hinanden. Igen. It’s becoming a theme i mit moderskab……
Så hvad gør I? Hvor er I landet? Del endelig – jeg tænker at jo mere perspektiv, jo bedre. Jo flere nuancer, jo bedre.
Og PS: jeg synes iøvrigt, at vi har gjort det enormt godt. Jeg sender så mange virtuelle highfives til alle derude – look what we’ve achieved! Kurven e r knækket lige nu. We did it. Sammen. Hver for sig.
Jer der sidder alene på Gud-ved-hvilken-uge og passer jeres jobs på distance og videokonference. Jer, der står ude på frontlinjerne – på alt fra hospitaler til daglivarebutikker. Jer der jonglerer jobs, børn, skole og hverdag. Jer, der jonglerer ensomhed og socialt afsavn.
Der var én sød følger på instagram, der sendte mig en besked forleden med ordlyd à la “jeg tænker meget på jer, der har børn.. det må være så hårdt”. Og jeg ved godt, at det – fordi det er min virkelighed lige nu – fylder hér hos mig. Det der med at jonglere børnene. Men jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvis det har var sket for 10 år siden. Før mand, før børn. Måske endda i en tid, hvor jeg boede i udlandet langt fra forældre og familie. Og hvor stor ensomheden efterhånden måtte være. I det mindste har jeg børnene til at holde mig beskæftiget. Og den lange, bevares. Så ja, jeg tænker på jer❤️
Jeg fatter simpelthen ikke 80% af kommentarene. Lægernes og sygeplejerskernes børn har været afsted i hele perioden og kan blive smittet både af os og i institution. Men ved I hvad? Meget få børn er smittede. Og ved I også hvad? Det er respektløst at kalde dem børnesoldater, at de skal sendes til frontlinjen og alt det andet vrøvl. Er vores børn da ligegyldige?
Og når man så GUDHJÆLPEMIG læser at I lader jeres børn passe af bedsteforældre (!!!!!!) for at de ikke skal i institution så har I da fuldstændigt tabt sutten og misforstået alt 🤦♀️
Børn bliver meget lidt syge af corona og uhyre få spædbørn er døde MED corona – ingen ved om de fejlede andet. Ved I hvem der bliver syge? Jeres forældre! Og de kommer i respirator i ugevis.
GudFADER bevares for en omgang dobbeltmorale.
Tænk jer om med jeres hjerner og ikke jeres følelser. Virus går ikke væk. Børnene skal afsted før eller siden. I skal ikke regne med en virksom vaccine anytime soon eller måske nogensinde.
“Tænk jer om med jeres hjerner og ikke med jeres følelser” – dér rammer du hovedet på sømmet, men gid det var så nemt!
Læste i øvrigt den her artikel i dag, som jeg synes gav godt perspektiv: https://www.information.dk/indland/2020/04/pludselig-mette-frederiksen-aendret-vigtigste-detaljer-coronakontrakt-vaelgerne?lst_frnt
Jeg tror en stor del af usikkerheden kommer af, følelsen af at “de voksne” ikke længere danner fælles front.
Kh <3
(og PS, jeg synes ikke det er ok, at skrive til andre, at de har 'tabt sutten' eller gøre overdreven brug af diverse tegn – det her er mit lille hjørne af internettet, og jeg vil gerne have at vi taler respektfuldt til hinanden. Også på skrift. Også bag skærmene. Også selvom vi er dybt uenige.)
Kære Du.
Hvor jeg forstår dine tanker. Alt i alt er det lidt vanskeligt helt at være tryg og føle sig sikker på noget i denne, en ret skræmmende tid.
Jeg sender dog med fuld ro i maven min snart-2-årige tilbage i sin dagpleje i næste uge. Hun savner den. Og med de tiltag, der gøres for at mindske smittespredning af corona (og alle de andre dråbebårne luftvejs-vira), så anser jeg egentligt risikoen for at hun skulle rammes af noget (for hende) farligt, at være mindre end før alt dette. Jeg tænker på ingen måde, at denne proces gør vores børn til prøvedyr. Men jeg forstår dine (og mange andres) tanker! Det er en svær balance og ingen har facit. Men nogle har de bedste forudsætninger for at komme med et bud og en plan- og heldigvis er det dem, der bestemmer.
Mvh. Lotte (mor til dagplejebarn, termin med lillebror om 2 mdr og læge.)
Der er en grund til at Danmark langsomt lukkes op.
Sundhedssystemet er på ingen måde under pres og kan sagtens klare flere syge på intensiv.
Lige nu er smitten nede på 0.9 hvilket faktisk er for lidt taget i betragtning at flere skal inficeres. Vigitgt her er, at det igen foregår under kontrollerede forhold. Flere undersøgelser viser at børn ikke bliver påvirket af COVID-19.
Her i Schweiz har anbefalingen faktisk været at der holdes åben for institutionner for børn op til 4 år. Nogle kommuner har dog valgt kun at tilbyde nødpasning. Institutionerne er super gode til at lave små grupper og sørge for at det kun er de samme børn i de små grupper.
Mette F fik 3 scenarier fremstillet og hun valgte den mest forsigtige løsning. I mine øjne er der ingen grund til bekymring.
Jeg har gået og tænkt over dette blogindlæg i snart et døgns tid og læst det og kommentarerne gentagne gange.
Vores datter kommer i privat institution når kommunen har sagt god for de åbner igen. Selvfølgelig.
Det er trods alt Danmarks dygtigste fagfolk der har siddet og beregnet på hvordan vi bedst muligt og med mindst mulig risiko åbner Danmark op igen. Jeg har ingen faglig grund til at tvivle på deres beregninger og vurderinger. Derfor bliver hele snakken om frontlinjer osv. også meget vurderet på følelser frem for fakta. Og vi her i den grad brug for fakta her!
Strategien er netop at vi skal sikre at Danmark kommer bedst muligt gennem Corona – og heldigvis er det en række fagfolk (og ikke mig selv) der rådgiver regeringen om hvordan man løser dette bedst muligt.
Undskyld jeg skriver på engelsk, men har 0 overskud i denne situation.
I was quite happy on Monday when I heard the new measures, because I think that Denmark is doing something right compared to Spain, for example, where I am from. We cannot shelter ourselves indefinitely, and this virus will continue to appear also in autumn and winter. My child, Lucas, misses his colleagues in vuggestue and his caretakers, and is getting cheekier every day, as he is not exposed to the same things every day. We have been juggling full time jobs and children at home for the past month, and even if we have help, it has not been easy. At the same time I am pregnant starting the 3rd trimester and the last thing I want is to harm my baby, but I want to grasp some sense of old-days routine life and give back my son what he was used to… without feeling the worst mom in the world. I have mixed feelings but I believe there are no hidden agendas in Denmark to send our children to the front like small “soldiers” and this is for the best of everyone.
Vi og mange vi kender venter med at sende vores børn til “fronten”.
Vi er også i den udsatte gruppe, så sygdom hos os er ej godt og det vil jo kunne trækkes med hjem.
Så vi kender altså mange som venter med at sende deres børn ud.
Hvis du har lidt barsel ville jeg, hvis jeg var dig også vente og se tiden an ca. 2-3 uger.
Håber I finder en løsning.
God påske og pas godt på jer 🙂
Jeg har ingen små børn, men hvis jeg havde blev de hjemme .. Forældrene kan jo også smitte pædagogerne ! Og hvad gør vi så ? Afsted med de unge der skal til eksamen… og som der i øvrigt sad masser af mandag aften på Dronning Louises Bro 🙁
Pga kronisk luftvejssygdom er jeg i en risikogruppe. Jeg er på barsel med en nyfødt, og min mand arbejder hjemme. Vi holder den store hjemme fra børnehaven i næste uge og ser nok tingene an uge for uge 🤔
Jeg er selv gravid sygeplejerske, men sendt hjem. Jeg har 2 børn i børnehave. En på 3 år og en på 5. Jeg støtter fuldt op omkring at man skal lytte til Søren og Mette, og sende afsted, hvilket jeg har lyst til. (Med korte dage). Dog er vores institution meget lille og privatejet. Ledelsen dernede har allerede lagt et panisk opslag ud på intra, om diverse problematikker. Jeg er ikke fan af forvirret ledelse 😅, hvor evt angst smitter af på pædagogerne, som skal finde nye vaner osv for at følge de nye retningslinjer. Jeg beholder derfor mine børn hjemme, indtil ledelsen i børnehaven har styr på situationen. Jeg frygter mest at mine børn skal opleve hysteri osv. omkring hygiejne og afstand. Det synes jeg de er alt for små til at forstå, og vil blot gøre dem bange.
Vi er et lægepar, og jeg og gravid i uge 24. Vores søn er 2 år og har været hjemme indtil nu (bedsteforældre-pasning). Jeg har det lidt ambivalent med situationen. Han kommer nok i institution efter påsken. På den ene side er jeg omplaceret til mindre patientkontakt på arbejdet for at minimere smitte, og set i lyset af dét, giver det jo ikke mening, at han skal sendes afsted og bringe smitte med hjem. Omvendt vil jeg hellere smittes nu i 2. trimester fremfor i 3. trimester. Vi sender nok afsted nu, men kommer formentlig til at holde ham hjemme fra uge 35 (ish) af, hvis coronasituationen er som nu.
Jeg har en søn, der lige er fyldt tre år og skal starte i børnehaven til maj. Og det er stadig planen. Jeg har så også på 11 måneder, som bliver hjemme indtil han skal i børnehave – det har dog hele tiden været planen. Vi er ikke i risikogruppen og vil selvfølgelig stadig bruge vores sunde fornuft. Jeg kunne faktisk godt beholde begge hjemme, men det gør jeg ikke, og vi skal jo i gang på et eller andet tidspunkt, og det perfekt tidspunkt kommet næppe. Det er jo ikke en virus, der bare forsvinde uden af den blå luft til september. Jeg forstår dog udmærket dem, som bl.a. er i risikogruppen og angste for at sende deres børn afsted. Jeg håber virkelig, det bliver muligt at finde en tilfredsstillende løsning for dem.
Vi har 2 børn, jeg er på barsel med den mindste på 6 måneder. Vi har meldt vores ældste (2,5år) ud af dagplejen og så kommer hun afsted til efteråret når hun skal i bh. Vi har muligheden for hun kan blive hjemme og jeg kan mærke at det er den beslutning jeg har det bedst med i maven 😊
Puha den er SÅ svær. Jeg har en bonusdatter på 8, som SKAL i skole igen ifølge hendes forældre og så har far og jeg 2 børn. En på 2 år og en 7 uger gammel. Jeg så helst at alle børn blev hjemme, da jeg er så bange for at den mindste skal blive smittet. Har læst om 2 spædbørn, som dødede af Corona. Ved godt at chancen sikkert er lille, men alligevel. Samtidig giver det heller ikke mening at holde ham på 2 år hjemme, hvis bonusdatter skal i skole og risikere at blive smittet. Jeg tror dog at jeg holder ham hjemme de første 2 uger alligevel både fordi vi har muligheden med mig på barsel, men også for at mindske risikoen for at blive smittet.
Jeg har to børn, Christoffer på 4 år og Isabella på 6 måneder, som jeg er på barselsorlov med . Jeg glæder mig til at Christoffer må komme i børnehave! Jeg tænker også at vi nok kommer til at blive ramt i et eller andet omfang, og jeg tror vi vælger ikke at se bedsteforældre, før vi er mere sikre i udviklingen, og jeg tror også Christoffer kun kommer afsted nogle dage om ugen de første uger. Lige nu vejer det højere for mig at han kommer afsted end at se bedsteforældre. Vi ser lidt på det efter hånden som samfundet kommer sig igen.
Hej Acie
Jeg har en datter på 2 år (i morgen:-)) og en søn på knap 7 måneder. Efter en samtale med vuggestuens leder, har jeg besluttet at aflevere min datter 1-2 timer hver dag på legepladsen, sådan at hun kan være sammen med de andre børn og sine pædagoger. Jeg havde forinden besluttet at holde hende hjemme til d. 10/5, men lederen af vuggestuen foreslog denne løsning, sådan at hun ikke skal køres ind helt forfra. For mig/os giver det go mening – og en rimelig ro i maven. Er ikke så bekymret for min datter, men mere for hvad hun “slæber” med hjem til sin lillebror, som jo stadig ikke er så stærk/hårdfør som hende. Men igen, hvis de kun er på legepladsen en time eller to, håber jeg at begrænse smitten samt aflaste personalet.
Forstår 100 procent dine overvejelser. Jeg var helt samme sted i formiddags.
De bedste hilsner
Trine
Så hvad gør i? 🤔 Sender i Elise afsted eller holder i hende hjemme? 😊
Lige nu afventer vi udmelding fra kommune og institution og hører hvad de planlægger og tænker (altså – måske åbner de kun halvt? Måske hver anden dag? Måske kun udendørs? Måske de om at børnene ikke er der mere end et par timer hver dag? Måske henstiller de til at dem der kan holde børn hjemme gør det? Måske åbner de slet ikke fordi institutionen er for stor? Måske måske måske – der er så mange ubekendte, at jeg ikke synes det giver mening at beslutte noget, som vi så kan ombeslutte i morgen når info kommer❤️
Hvad Mette undlader med at nævne er også, at det bliver altså en stor smittefare for børnenes forældre, hvilket jeg finder meget relevant, da de måske fejler det ene eller andet (astma et ), som sætter dem i noget form for fare i denne situation. Jeg synes også, at det er en meget kynisk – måske rigtigt rationelt set – beslutning, da man vil på den måde opnå masseimmunitet hurtigere. Hvilket er godt for økonomien. Det ville være rart, hvis hun lagde strategien, som den reelt er, i stedet for blot at nævne “bag hver tal er et tragedie”. Børn har brug for deres forældre, og ifølge erfaringer fra intensiv afdelinger, har det været en del yngre voksne indlagt. Hvem passer på børn imens? Det er ikke mange, der stiller det spørgsmål. 😉
Har en 3-årig der bliver hjemme. Jeg har termin om 5 uger og er derfor i risikogruppe. Mine mavemuskler er helt væk og jeg ved slet ikke hvordan jeg skulle kunne hoste slim op hvis bliver syg? Og så er der jo risikoen for at far bliver syg og ikke kan komme med til fødslen..
Mormor og morfar er “heldigvis” hjemsendt så vi kommer nok til at bruge dem til aflastning. De er unge og ser ikke andre 🙂
Vi har to børnehavebørn, der skal afsted og et vuggestuebarn, der bliver hjemme lidt endnu. Mest for at aflaste vuggestuen.
Børnehavebørnene har jeg det helt fint med (selvom jeg kommer til at savne dem 💕). Vi skal alle sammen i gang igen på et eller andet tidspunkt og det her virker som den fornuftig vej frem.
Jeg kan se, at jeg vist har en lidt anden holdning, end de fleste herinde… Men jeg har aldrig været typen, der var meget bange eller særligt påpasselig. Vi gav hinanden en high five, da meddelelsen kom igår. Afsted med børnene, og arbejde til mor og far 😁 Vi har en på en på 1,5 og en på 5, og det har været en umulig mission at arbejde fuldtid, samtidig med at skulle passe dem. Vi har klaret den, og der er også blevet hygget ind i mellem, men thank god for Påskeferien og et pusterum til kun at skulle være et sted af gangen! Jeg ved ikke præcis, hvordan vi kommer til at gøre det, og det bliver muligvis nogle kortere dage, men jeg føler IKKE at jeg sender dem ud i frontlinien, og jeg tænker at det nok skal gå altsammen 😊
Åhhh jeg kunne ikke være mere enig. Herhjemme blev der også jublet over udsigten til ti vuggestueunger kan komme afsted igen. Dog har vi besluttet kun at køre halve dage det første stykke tid – da det pt er muligt ifht job – og vi virkelig har nydt at have mere tid/mindre stress med dem. Men nøj hvor bliver det rart rent faktisk at kunne passe sit job!
Og jeg føler heller ikke det er en frontlinie – tvært imod håber jeg næsten på en smitte, så vi kan få det skidt overstået og forhåbentlig se bedsteforældre osv igen bagefter…
I min verden er denne åbningsplan udelukkende for at imødekomme erhvervslivet, hvilket jeg forstår men også synes er lidt kynisk. Jeg tror, at vi holder vores datter på knap 3 år hjemme. Jeg er gravid i uge 30 og er slet ikke tryg ved denne genåbningsplan. Samtidig tænker jeg også på bedsteforældrene, som også er i risikogruppen. Synes slet ikke det er holdbart ikke at se bedsteforældrene i 1 år eller hvor længe det tager at udvikle en vaccine.
Men hvis ikke erhvervslivet kommer i gang, så ramler økonomien, og det betyder også et sygehusvæsen uden nødvendige ressourcer til at behandle corona og alt muligt andet – så som jeg ser det, er det af hensyn til os alle sammen at de, der bedst kan klare sygdommen, skal gå forrest.
Regeringen kunne have valgt at sende de store børn afsted først, da de bedre kan forstå det med at holde afstand og samtidig hører de til gruppen af dem, der bedst vil kunne klare sygdommen. De sender de små afsted, fordi de kræver deres forældre som så ikke kan arbejde – de større børn kræver ikke deres forældre til at passe dem i samme grad. Derudover bliver erhvervslivet stadig hårdt ramt, når vores eksportmarkeder som Frankrig, USA, Italien etc. er så hårdt ramt og lukket ned.
Nej – regeringen kunne ikke nøjes med at sende de store børn afsted først. Hvem skulle så passe lærernes små børn? Det ER gennemtænkt 🙂
Nødpasningsordningen ville så fortsætte. Plus jeg siger ikke, at det ikke er gennemtænkt – stiller bare spørgsmål ved logikkerne bag.
Plus antallet af lærere der ville skulle i gang ville være det samme, da det jo “bare” ville være andre årgange, der skulle afsted.
Ja de små skal afsted, fordi økonomien netop skal i gang igen – som jeg også skriver. Ellers får det endnu større konsekvenser for folkesundheden. Så ja for erhvervslivets skyld – men også for vores alle sammens skyld.
Men også fordi de små bliver mindst syge – og mon ikke også, der netop er kalkuleret med, at så får vi noget smittespredning – og det er der altså behov for. Desværre. De der er i risikogruppe, må selvfølglig isolere sig forsat, som de bedst kan. De står i en svær situation, men har jo hele tiden gjort det, og vil gøre det længe endnu. Vi andre må tage en for holdet så længe, som jeg ser det. Gid det kunne være anderledes
Jeg tror vi holder vores datter på knap 3 år hjemme. Jeg er gravid i uge 30 og er slet ikke tryg ved denne genåbningsplan. Samtidig tænker jeg også på bedsteforældrene, som også er i risikogruppen. Synes slet ikke det er holdbart ikke at se bedsteforældrene i 1 år eller hvor længe det tager at udvikle en vaccine.
Vi har besluttet at holde Malthe hjemme. Vi har muligheden for det, og har ikke lyst til at han skal afsted. Samtidig er det med til at give bedre plads til de børn der er nødt til at skulle afsted.
Vi har altså et fællesansvar i det her, inkl retorikken. Og “børnesoldater” er det jo næppe og et virkelig usmageligt ordvalg. Det er unødigt med til at piske en stemning op.
Hørt. Ord og vendinger som “børnesoldater” hører ingen steder hjemme.
Vi sender vores 2-årige afsted i vuggestue, når de åbner op. Vi arbejder begge fuldtid hjemmefra i denne tid, hvilket bestemt ikke gør os til nærværende forældre på trods af, at vi deler dagen op og arbejder til sent aften.
På en måde føler jeg også, at vi der ikke er i risikogruppen må tage en for holdet. Hvis det, at vi bliver syge, gør, at vi kommer tættere på flokimmunitet, så bør vi tage den på os.
Helt enig!
Vi holder vores søn på knap 2 år hjemme. Jeg er gravid i 3. Trimester og har astma. Vi tør ikke tage risikoen for at vores søn kan tage smitten med hjem og kan smitte mig. Men jeg synes det er svært – og ikke så lige til. Men det er planen indtilvidere. 🙂
Jeg er på samme hold som flere kan jeg se: Vi har en på 2,5 år og jeg er gravid i 8. måned med nr. 2. Den stores behov er social kontakt, mens vi voksne ikke har brug for smitterisiko og risiko for isolation fra vores nye kommende familiemedlem. Oveni skal vi flytte i næste uge (halleluja) og vores ældste skal derfor stoppe i sin nuværende instititution ved aprils udgang. Så vi tager lidt mere tid hjemme end oprindeligt planlagt
Kære Acie. Tak for dit indslag. Jeg må dog indrømme, at det er langt (som i laaangt) over grænsen, at du bruger ordet “børnesoldater”. Det dækker over, at børn bliver misbrugt og står i forreste række i væbnede konflikter rundt om i verden. Nogle ord er så store, at de kun bør bruges i den sammenhæng, som de er tiltænkt. Og du risikerer at forpure din diskussion/dit debatoplæg ved at bruge et så forkert ord. Vi er vidst alle enige om, at børns ve og vel er en topprioritet i denne tid. Det var bare det. Vh Louise
Helt enig!
Kære Louise
Jeg er sikker på, at du ved, at min sætning var tænkt som en illustration af en følelse – en metafor, om man vil. Tilgengæld er jeg ikke sikker, at jeg er enig i dine ‘regler’ for ord og sprog på, men det kan være ligegyldigt, for hvis du eller andre (som læsere) bliver så provokerede af min metafor, at I ikke kan se forbi den og dermed misser det overordnede budskab, så har jeg fejlet som skribent. Så altså – min fejl, undskyld og det var absolut ikke for at provokere nogen. Jeg prøvede bare at male et billede af en følelse.
Tak fordi du skrev det på en pæn og ordentlig måde!
Kh
Jeg går hjemme med min søn på 1 år, som skulle være startet i indkøring netop nu her, og har også en 4-årig. Jeg vil fortsat holde dem hjemme, og det lader sig gøre, da jeg ikke har et job på hånden endnu. Så har institutionen da et par børn mindre. Det virker i hvert fald, for mig, som en yderst svær opgave for pædagogerne at skulle sørge for afstand og holde børnenes hænder og legetøj rene med den normale normering. Desuden vil jeg gerne vente lidt med at køre min søn ind nu, da alle små jo nærmest skal køres ind igen, og pædagogerne har så meget andet at fokusere på. Så håber jeg, at det måske passer bedre i maj… Jeg skal jo også ud og tjene til føden og huslånet på et tidspunkt!
Det fungerer i øvrigt fint med at have dem begge hjemme, og den store har ikke nævnt børnehaven ret mange gange 🙂
Kære Acie.
Tak for dit indslag. Jeg må dog indrømme, at for mig er det langt (som i laaangt) over grænsen, at du bruger ordet “børnesoldater”, idet det giver associationer til en forfærdelig verden, hvor børn bliver misbrugt som våben i væbnede konflikter rundt omkring i verden. Jeg forstår din bekymring, men nogle ord er så store, er de rent faktisk kun skal bruges i denne sammenhæng de beskriver. Jeg mener, at der er en fare for, at du forvrider den diskussion, du gerne vil have ved at bruge sådanne ordvalg. Og her i DK er vi vidst alle enige om, at børns ve og vel i denne tid er en topprioritet. Det var bare det. Vh Louise
1. I forhold til beslutningen om at åbne for institutioner og de mindre skolebørn, så tror jeg også det er for at undgå en social slagside. Der ER jo forældre som ikke har det store overskud til hjemmeskoling osv, hvor det vil gå ud over børnene at holde dem hjemme i længere tid. Desuden har vi jo også en interesse i – på et tidspunkt – at komme tilbage til normalen.
2. Vi kommer nok til at sende vores datter i børnehave – men i kortere dage eller evt. Hver anden dag. Det er jo sådan, at jo mere massivt man udsættes for virus, jo mere syg bliver man (så alt andet lige er hospitaler nok stadig mere farlige end børnehaver)
3. I forhold til den følelsesmæssige del kan jeg se, at jeg ikke er så påvirket som kommentarsporet her. Jeg har to venner (læger) som har fået konstateret covid19 og som ikke er voldsomt ramt. Jeg tror, man skal passe på med at skabe en panisk stemning i retning af, at covid19 er en dødsdom.
Hvis man skal være meget kynisk, så kan man sige, at lige nu er det ideelle tidspunkt at blive indlagt med covid19. Personalet er trænet, der er fokus, de har fået noget erfaring og der er stort set ingen patienter
Vi sender begge vores store af sted – de Går i 0. klasse og børnehave – og jeg er på barsel med lillebror på 8 uger. De kommer ikke til at have lange dage, men de kommer afsted. Jeg forstår godt følelsen af at sende børnene forrest er hård, men det er der taget højde for i myndighedernes strategi – de ved godt at børn ikke er de bedste til det med afstand og hygiejne, og alligevel vurderer de det som mest forsvarligt og ansvarligt ift kontrolleret smittespredning. Hvis alle fortsætter med at holde deres børn hjemme, så modarbejder vi denne strategi. Har man børn eller er selv i risikogruppen, så er det nok noget andet.
Samtidig ved vi fra forskning af recession og dårlig økonomi også har store sundhedsmæssige omkostninger.
Børnesoldater?? Really? Og så beder du andre om at have “perspektiv”?
Og til alle jer, der er gravide, med kronisk sygdom osv. bekymrede for ældre kolleger – prøv nu liiiige at trække vejret og følge med i anbefalingerne frem for at gå på følelsesstyret automat-reaktion. Det er trods alt ikke i ondskabsfuldhed, at disse strategier lægges. Derfor gælder det selvfølgelig også, at er man som barn eller medarbejder i risiko-gruppen, eller har man et familiemedlem i risikogruppen derhjemme, så forventes man IKKE at møde på arbejde/i daginstitution/i skole:
https://www.regeringen.dk/nyheder/2020/pressemoede-i-statsministeriet/
Så ro på, ikke.
Min 3 årige kommer afsted. Jeg arbejder hjemmefra og kan ikke forsvare at holde hende hjemme overfor min arbejdsgiver når jeg har mulighed for pasning og jeg er ærlig talt slidt ned til sokkeholderne efter jonglering af job og børn i lang tid. Jeg kan ikke rigtig se der er andre gode muligheder for at genåbne samfundet. Der er jo en lortesituation vi står i og der er kun muligheder som man aldrig normalt ville synes var attraktive.
Jeg er lidt nysgerrig på (og det er virkelig oprigtig nysgerrighed) hvor længe I, der forsat vælger at holde jeres børn hjemme, tænker at gøre det? Formentlig er der jo et års tid til, vi har en vaccine. Tænker I at gøre det så længe, eller vil I være mere trygge om et par mdr (når det groft sagt, “er testet af”?) for den skide virus går jo ikke lige sådan væk…
Jeg kan selvfølgelig kun svare på egne vegne 🙂
Jeg er gravid i 7. måned og har en datter på 2 i forvejen. Hende holder vi hjemme i hvert fald noget tid endnu. Det er der flere grunde til.
Dels har vi muligheden,uden det har omkostning for arbejde, da jeg allerede er på barsel.
Dels er jeg i 3. trimester officielt i risikogruppe. Selvom jeg har en fuldstændig ukompliceret graviditet og føler mig meget sund og rask, så har jeg tiltro til, at eksperter vurderer (på samme måde som med åbningen i øvrigt), hvor og hvem, man skal passe lidt ekstra på. Hvis de siger, det er gravide, så er det det, jeg indordner mig efter.
Endelig er der også en hensyn til de dejlige pædagoger i min datters vuggestue, der nu skal til at omstille sig til en ny virkelighed i hverdagen. Jeg forestiller mig, alt andet lige, at det er nemmere med færrest mulige børn – i hvert fald i starten. Der er kort sagt andre, der er langt mere pressede og har mere brug for institution lige nu.
Der er ingen af ovenstående grunde, der er den afgørende, der er summen af det hele. På den måde er vi jo allesammen i én stor fælles virkelighed, men alligevel i hver vores helt særlige situation med særlige omstændigheder, der gør sig gældende 🙂
Jeg ved ikke, hvornår vores datter skal tilbage i institution. Måske bliver det først noget tid efter jeg har født – måske før. Vi tager det én dag ad gangen og lytter til vores mavefornemmelse – selvfølgelig hele tiden indenfor rammerne af myndighedernes anbefalinger 🙂
Det er et super godt spørgsmål – herhjemme har vi endnu ikke svaret. Jeg er gravid i uge 32, og går på barsel lige efter påske, derfor har vi ikke et stort behov for at få vores store pige i vuggestue, da det ingen konsekvenser har for os ift arbejde mv.
Vi snakker meget om hvornår hun skal tilbage, da vi gerne vil undgå at mine kæreste og jeg bliver smittet op til fødslen.
Ingen af os er egentlig utrygge omkring den plan der er meldt ud, vi skal bare have fundet ud af hvad det gør os mest trygge ift. graviditet, fødsel og evt sygdom. Jeg håber og tror vi snart finder den rigtige løsning – men det er virkelig en svær beslutning at træffe.
Min datter er 3 år, og jeg er på barsel med lillebror på knap 9 måneder. Vi har mulighed for at holde hende hjemme til august, og på den måde er vi ret heldige, men det giver også en masse tvivl: Skal vi gøre det, fordi vi kan, eller skal vi sende hende afsted tidligere, så hun kan lege med sine venner, som hun savner?
Under alle omstændigheder bliver hun hjemme den næste måneds tid, og så må vi se, hvordan verden ser ud til den tid. Vi tænker også på at starte langsomt op med et par timer om dagen, når de alligevel er på børnehavens (store) legeplads
Jeg er offentligt ansat og arbejder hjemmefra (jurist), min mand er sendt hjem med nedsat løn (privat). Børn på 2 og 5 år. Vi har talt om, at holde dem hjemme yderligere 2 uger for lige at se tingene an og så insitutionerne kan få en rolig start med færre børn. Dog skal min dreng starte i skole her til sommer, så vi venter også lige og ser hvad de melder ud. Vil jo også gerne have, at han starter med de andre børn. Vi står i forvejen overfor en flytning, så der sker mange ting. Man vil jo bare gerne gøre “det rigtige”. Hvad end det så er…
Vi sender nok vores afsted. Vi har begge fuldtidsjobs, og hvis vi skal til at møde ind på kontoret, giver det ikke mening at holde dem hjemme. Så jeg håber de forældre, der ikke samtidig skal passe et arbejde, vil holde deres børn hjemme og vise hensyn (men jeg ved ikke om det er tanken fra Mette og Søren – altså at de forældre der ikke kan arbejde skal holde børnene hjemme)
Som pædagog har jeg svært ved at forstå den beslutning, det giver ikke mening at udsætte en så stor personalegruppe i øget risiko for corona.
Måske er forældrene unge og friske ( som også har været et argument, så er smittet ikke så farlig), men hvad med pædagogerne? Vi har også pædagoger der er over 60 år.
Det bliver også udfordrende at holde afstand til viggestuebørne, samtidig som relationsdannelse er vores og vaske legetøjet to ganger om dagen.
😅
Samtidig har jeg et barn på 1,5 år som jeg ikke har lyst at sende afsted, og er gravid med termin til august. Så det er med en klump i maven, og ingen tillid til vores regering, som jeg har det her efter pressemødet. Føler økonomi kommer over menneskelige hensyn.
Håber de forældre som har mulighed, bliver ved med at holde deres børn hjemme ❤️
Jeg forstår dig så godt. I vores institution er en af pædagogerne 63 år og jeg håber ikke hun skal møde ind!
Du må tage min kommentar som du vil, men jeg vil bare lige indskyde: Økonomi er også et menneskeligt hensyn. Der er også folk, der dør af dårlig økonomi og social distancering (omend ikke lige så direkte som af sygdom). Mennesker er afhængige af andet end et sundt helbred, og det samme er samfundet.
Jeg forstår godt, at alle er så bange for en sygdom, som kan have forfærdelige konsekvenser (for de få), men dårlig økonomi har også frygtelige konsekvenser (for de mange). Jeg er blandt andet bange for, hvordan selvmordsraten ser ud efter et par måneder mere med #sammenalene.
Jeg vil også lige kommentere på det med økonomien. Mange tænker, at det er vigtigst at vi holder lukket, end at vi tænker på økonomien. Det holder bare ikke i længden! Vi er nødt til at holde økonomien kørende, fordi vi er nødt til at have et Danmark at komme tilbage til. Hvis vi ikke tænker på økonomien, så vælger vi samtidig at forringe vores sundhedsvæsen. Det betales trods alt igennem vores skat, og i og med, at mange ikke tjener det samme, som de har gjort, bliver sundhedsvæsnet dårligere. Pludselig har vi ikke råd til, at helbrede bl.a. kræftpatienter, som der trods alt (som Løkke også siger) er døde 1000 af, i hvor der knap nok er døde 200 af Corona. Det tal vil jo desværre bare stige, når vi ikke har råd til at helbrede dem.
Man kan godt være træt af, at festivalsæsonen er aflyst OG samtidig synes, det er den rigtige beslutning. Det ene udelukker ikke det andet. Jeg tror da, mange har tænkt på sommeren som et lys for enden af tunnellen, at nu var vi ude på den anden side. Der er jo immervæk stadig længe til, så det er da noget af en mavepuster at have udsigt til så mange måneder med afstand.
Du har helt ret – jeg har slettet mit PPS nu, for det kom sig helt konkret af, at mit feed i går aftes svømmede over af diverse stories med folk der vrælede over deres sommerferieplaner, og det var dem, min kommentar var rettet mod og ingen andre, hvorfor det var helt fjollet af mig at inkludere den her. Nogle gange glemmer jeg vist, at I ikke bor oppe i min hjerne og kan læse mine tanker 😉
Jeg ved ærlig talt ikke hvad vi gør.. jeg synes også det er svært. Min mand er studerende og jeg er sendt hjem med fuld løn.. så jeg vil nok fortsat holde hende hjemme. Hvis vi sender hende afsted, skal vi også til at isolere os helt fordi hun vil udsættes for smitte hver dag. Lige nu har vi holdt os for os selv men mødtes med bedsteforældre til leg i haven og stranden og det vil vi ikke kunne gøre med en mor med kræft og en svigerfar med hjerteproblemer. Og så kan jeg ikke lide at sende hende afsted som bare sådan. Hun savner sine venner og at lege med nogen, men spørger jeg hende, vil hun gerne bare være hjemme med os
Åh ja mor-hjernen og fornufts-hjernen er to vidt forskellige ting. Min datter går i dagpleje hvor de 3 andre børns mødre enten er gravide eller lige har født, så der er jeg egentlig ret tryg ift smittespredning, men derfor trygler mor-hjernen mig om at finde en løsning for at holde hende hjemme. Jeg går i katastrofetankemode – hvis barn skal være det første til at komme i respirator og Gud forbyde det – dø af den her virus. Fandme ikke min datter! Jeg er selv gravid og kronisk tarmsyg og arbejder med børn. Jeg er kæmpe bange for at blive tvunget ud blandt de børn igen.
Jeg er så splittet. Selvfølgelig ønsker jeg at samfundet åbner op – helt irrationelt og egoistisk ville jeg bare gerne at andre end mig og min datter sku gå forrest.
Vi holder vores to årige hjemme. Jeg går på barsel torsdagen efter påske, og vi passer lidt ekstra på da jeg jo er gravid i 3. Trimester. Vi føler os meget heldige over at have den mulighed, at jeg kan gå hjemme med hende i disse tider, også for netop at give plads til de familier der har behovet, modsat os😊
Jeg holder min datter hjemme så længe jeg kan. Jeg har forlænget orlov, heldigvis. Hun skulle være startet i dp 1/4, men jeg tør simpelthen ikke før det hele er lidt mere normalt igen. Jeg vil simpelthen ikke kun bære i mit mor hjerte at hun skulle blive udsat for smitte, nu når hun er så lille (11 mdr om lidt) Jeg kender ikke statistikken for sygdommen ved børn, men en sygdom så heftig som corona må være så forfærdeligt for en lille baby. Tak for du bragte det på banen! Det er rart at høre hvad andre gør <3