Efter at have sprunget juli over, er det på høje tid med en lille deling, af nogle af de sager jeg er faldet over på det store net af læsværdigheder, lyt-værdigheder og se-værdigheder.
Godt og blandet – fra podcasten om solbeskyttelse til opskriften på et godt surdejsbrød. Og everything in between.
Jeg bogmærker løbende, når jeg falder over sager jeg gerne vil dele – og I skal endelig ikke holde jer tilbage i kommentarsporet, hvis I selv falder over gode ting. Der er så meget skrald på nettet, så det kan være svært at finde dét der er værd at bruge tid på.
Men hermed altså lidt anbefalinger – som måske kan bruges til brain food i en stille stol. Selv gad jo godt tygge mig igennem listen, siddende lige hér i lænestolen i min venindes sommerhus.
Det kan I lytte til:
- To The Moon-honey har lavet en rigtigt fin podcast om solbeskyttelse sammen med bla læge Cæcilie Johansen (som I skal følge, hvis I ikke gør det i forvejen – find hende på @makeupandmedicine). Podcasten finder I her.
- Jordforbindelse med Signe Wenneberg – en hyggelig podcast til alle os der er nye i
trafikkenhaven. - Vores Børn har lavet en fin ny podcast-serie om fødsler: “Ville du gøre det igen?” (… ja, hvis nogen skulle have lyst til at spørge. Kæmpe ja. Tusind gange;)).
Det kan I læse:
- Opskriften på et sprødt og saftigt surdejsbrød, som jeg har lavet for BoligMagasinet. Selv tak, for ananas;)
- “Klæd dig bedre” af Johanne Stenstrup og Else Skjold. Om garderobeglæde, om at passe på og meget mere. Jeg glæder mig til jeg selv bliver færdig.
- Den her fine boligreportage fra boligstylist Eva Marie Wilkens smukke hjem – jeg er ikke god til selv at bruge farver, men hér synes jeg det bliver både tidløst og smukt.
Det kan I se:
- Alonas fine fødselsvlog, som gav mig the feels… Wauw, så smukt og sejt. Det er en kliché, men ikke mindre sandt derfor: kvindekroppen er for vild.
- “80 dage til sommerhus” – letbenet, men hyggeligt, og så sætter det gang i alle mine sommerhusdrømme.
- “Når Storken Flyver forbi” – en enormt gribende og meget velproduceret serie, hvor man følger par, der af forskellige årsager oplever ufrivillig barnløshed.
Thank you for the tips.
xx from Bavaria/Germany, Rena
http://www.dressedwithsoul.com