Du læser nu
Septemberlisten: trøffeltoast, nyt blog-hjem og cashmeretrøjer.

Septemberlisten: trøffeltoast, nyt blog-hjem og cashmeretrøjer.

Hej september og hej yndlings-årstid.

Tænk så blev det efterår. Og sommeren føles allerede langt væk.

Jeg kan næsten ikke forstå, at det sådan er ægte hverdag, helt slut med barsel, to børn i vuggestue og dage alene på hjemmekontoret. Til faktisk at få lavet noget.

Det har været en stor glæde, at komme tilbage.

Jeg havde savnet det mere end jeg aner – og også været mere frustreret end jeg måske selv har været klar over. Det tog lidt tilløb at komme rigtigt igang. Det pippede jeg også lidt over her. Men jeg synes den er ved at være der.

Lige nu er jeg igang med at snakke med 3 spændende damer til hver deres omgang karriere-kvinder (navnet irriterer mig imidlertid stadig.. nogen bedre bud!?). I morgen holder jeg foredrag hos Arbejdernes Landsbank. Derudover er vi igang med at finpudse næste VACVAC-kollektion. Der er ny hjemmeside/blogdesign på trapperne. Og så har jeg gang i tusind små bolig-projekter herhjemme. Og og og. IT’S WONDERFUL TO BE BACK!

Nå, det var ikke dét det skulle handle om. Det skulle handle om september.

Og i september vil jeg gerne:

  • På Sanders og spise en trøffeltoast med Emily. Lyder det ikke lækkert? Jeg så hun havde det på sin august-liste og det lykkedes alligevel ikke. Nu skal det fanme være. Jeg sender hende en kalender-anmodning NU.
  • Bygge vores indbyggede reol færdig (følg med på insta, hvis I er til den slags – jeg gemmer processen i et highlight)
  • Byde jer velkommen i mit nye lille blog-hjem. Jeg har umaget mig og det har været en hård fødsel og en hård proces, men jeg håber at det bliver godt.
  • Få sparket nogle af de gamle føljetoner igang igen – blandt andet karrierekvinderne, men også investeringsføljetonen. Og en ny sag, jeg går og brygger lidt på.
  • Have dame-aften med nogle af de bedste der er. Jeg har været enormt heldig med mine mødregrupper begge gange og det har betydet så meget for, hvor godt jeg (og vi) er faldet til. Jeg har et lokalt netværk. Jeg er hjemme her. Jeg elsker, at have veninder som lige kommer løbende ind af døren for at låne en taske inden et bryllup, som tilbyder at tage Elise med hjem fra vuggeren og som jeg kan drikke vin med og cykle hjem fra.
  • Holde en mig-dag. En kæmpe luksus, men jeg siger til mig selv, at det er belønningen for en barsel med arbejde on the side. Jeg skal holde fri. Hygge mig. Pille mig i navlen. Have et karbad. Med ansigtsmaske på. Ligge på sofaen. Spise friskbagt surdejsbrød med tandsmør. Og en thebirkes.

Månedens outfit:

Slacks, cashmeretrøjer og min nye Blaire-kappe, som har ligget og ventet siden sommeren på at det skulle blive koldt nok til at man kunne have den på. Den er SÅÅ flot, venner. Og bare tæer i ballerinaer, for lige om lidt er sæsonen slut. Gisp.

Månedens cravings:

Kantareller, trøffeltoast, risotto, kaffe, surdejsbrød og rødvin, efter måneders slubren af hvid- og rosé. Og Nutella. Mhmmm.

Jeg er særligt glad over:

For tiden har vi mange øjeblikke, hvor den lange og jeg kigger på hinanden og siger “kan vi lige lægge mærke til at vores børn leger selv/at ingen er sure/osv osv”. Det er vidunderligt og så dejligt. Vi er på vej ud af et helt vanvittigt år og jeg prøver så meget, at sætte pris på det. Og lægge mærke til det. We made it.

Det skal jeg se:

Efter Carl er startet i vugger har jeg ikke fået lyttelæst så meget – tilgengæld vil jeg rigtigt gerne i gang med at se ‘Papirhuset’ på Netflix. Og Normal People. Og flere af de andre serier I anbefalede på postet her.

Velkommen til dig september – jeg har glædet mig til at se dig!

 Kommentarer (0)

Kommentér

Din email-adresse vil ikke være synlig.

© 2021 acie.dk / All Rights Reserved / A GreatSimple website

Scroll til top