Du læser nu
Garderobeinspiration: tone i tone til sensommeren…

Garderobeinspiration: tone i tone til sensommeren…

Jeg har efterhånden fået nedskaleret min garderobe ret så kraftigt. Noget er blevet solgt på loppemarked, mens andet hænger og venter på, at jeg får taget mig sammen til at sælge på min salgs-insta.

Jeg trængte til at komme lidt i bund med det jeg havde. Til en frisk start. Til bedre overblik og færre ting – så det jeg har kan blive brugt og elsket.

Og så har jeg også været igang med den klassiske øvelse det er, at pakke sommerkjolerne væk og finde striktrøjerne frem. Rotation. Det synes jeg også er rart.

Men jeg er ikke helt klar til de mørke sager endnu. Til de sorte strømper. Til de sorte blazere. Til den mørke strik.

Tilgengæld regner jeg med en blid overgang fra sommer til vinter med bløde favoritter i lyse toner – og har for første gang nogensinde kig på et par lyse slacks til netop den slags outfits… Så hermed et lille moodboard, over den vibe, der er min garderobeinspiration lige nu.

Listen indeholder reklamelinks

  1. Cremefarvet cashmeretrøje. Perfekt til hverdag med slacks og et lille ‘tug’, eller i weekenden til bløde bukser.
  2. Den fineste kjole fra Dawn X Dare. Vi har bryllupsdag om lidt og i den anledening har min mand inviteret mig på staycation og ud og spise – jeg drømmer om at iføre mig den her kjole og føle mig lidt fin igen, for første gang i.. well… tusind år.
  3. De der lyse slacks, der spøger i mit hovede – kan I se dem med en lys strik til? Eller måske en hvid skjorte?
  4. Og weekender på legepladsen med cashmere på toppen.. Ahh.
  5. En fin mørk bouclé-sag med fine similiknapper
  6. Blød hvid strik i en alpaca-blanding (.. og med 19% akryl, som jeg ikke helt kan beslutte mig for om er for meget eller ok).
  7. Blød teddy-coat der giver totalt vibes á la min Blaire-frakke fra sidste sæson (som jeg glæder mig til at få på igen).
  8. Har måske vist de her støvler frem 14.000 gange efterhånden. Måske jeg bare skulle slå til? Så klassiske, så anvendelige. Jeg har et par flade vinterstøvler fra Acne i sort læder, som jeg købte for 10 år siden og jeg elsker dem stadig (havde dem på her). Måske disse har samme potentiale?

 

 Kommentarer (6)
  • Åh ja…. jeg dropper så mange ting pga akryl! Jeg ønsker mig et heeeelt indlæg om, hvor meget akryl der er er for meget

  • Det der alpaka klør af h til…. købte den lækrete sweater i det i foråret. Den ligger ubeugt i mit skab. Som at ha ståluld på, mand 🙁

  • Eeeej, men altså. Du skal stoppe med at lave de her indlæg. Jeg bliver så fattig . Hver gang jeg har set dig i et eller andet tøj, bliver jeg helt forelsket i det og må eje .

  • Alle siger at Flattered er virkelig fin kvali. Jeg selv har kig på Ursula-modellen selvom lige præcis dén støvle, du viser, er den fineste i verden til en der ikke fragter børn på cykel

    • Tjekkede lige Ursula – hun ser også virkelig rar og varm ud. God vinterstøvle!!

      Og ja – lys ruskind er generelt ikke det mest praktiske til dansk vinter, hvorfor jeg også har holdt mig tilbage. Men altså. Åh. <3

Kommentér

Din email-adresse vil ikke være synlig.

© 2021 acie.dk / All Rights Reserved / A GreatSimple website

Scroll til top