Du læser nu
Investering: sådan går det med min portefølje, mine top-performere og lidt gode links…

Investering: sådan går det med min portefølje, mine top-performere og lidt gode links…

Nå, d’damer. Investeringsføljetonen har holdt lidt lang sommerferie, men nu må vi vist igang igen.

Heldigvis løber de jo ingen steder, sådan nogle investeringer – især ikke for mig, d  er har en lang tidshorisont.

Har du ikke læst med tidligere, så kan jeg anbefale at du starter med at læste indlægget her om hvordan jeg selv kom igang, sådan rent lavpraktisk.

Mine bedste råd, til dig der (måske) vil igang med at investere.. Og et kærligt skub ud over kanten.

Jeg oprettede selv mit depot i marts 2019 og har altså været igang i 1.5 år. Lige nu er min portefølje i +17%, og med halvandet år i bagagen, er det ikke fordi jeg er ekspert, så if I can do it, so can you!

Min strategi er:

  1. At have en lang tidshorisont
  2. Primært at investere i ETF’er (dem skrev jeg mere om her)
  3. Krydre med lidt passions-aktier, fordi jeg synes det er sjovt.

Af top-performerne i min portefølje er de her aktier:

Scatec Solar: den er i +94,50% og virksomheden udvikler og driver solcelle-parker i emerging markets.

Ziccum:Den er i 102,62% og de arbejder med lave vacciner i pulverform, så man ikke er afhængig af at vaccinerne skal være på køl under fx transport. Der er et stort marked for dette i markeder, hvor der er udfordringer med infrastruktur, og det kan dermed gøre vacciner mere tilgængelige for milliarder af mennesker – herunder børn, der i dag ikke bliver vaccineret.

Quantafuel:som er en rimelig ny aktie jeg har tilføjet porteføljen og som er i +17% allerede – de laver plastikskrald om til blandt andet miljø-venligt brændstof (og tænk hvis de lykkes med det. Tænk hvor vildt det ville være)..

Derudover har jeg også en Novo B-aktie stående, som har gjort det rigtigt godt siden jeg købte og nogle forskellige fonde..

Og det er naturligvis sjovest at have top-performere i ens portefølje. Men de står ikke alene – jeg har også en H&M-aktie (fordi.. H&M. Jeg føler jeg gør mit for, at hjælpe dem på vej), men den bløder og bløder og jeg holder kun fast, fordi jeg håber den retter op på den lange bange, men shit hvor er jeg træt af den.

Derudover investerer jeg primært via Nordnet’s månedsopsparing, som er gratis og kurtagefri – det synes jeg er ret smart. Og det bringer mig videre til næste punkt på dagsordenen – valg af investeringsplatform. Jeg har selv anbefalet Nordnet (og samarbejder løbende med dem, men indeværende indlæg er altså for egen regning), for det er dem jeg bruger og dem jeg selv startede et depot hos lang tid før der overhovedet var snak med Nordnet om et partnerskab på investeringsføljetonen hér på domænet.

Men de er jo ikke de eneste. Der findes mange steder man kan handle aktier – og jeg læste det her skriv “Hvilken investeringsplatform skal jeg vælge?“, hvor kvikke Linnea fra MoneyPenny And More gennemgår nogle af de platforme der er derude, for der er fordele og ulemper ved dem alle – og som Linnea skriver, så behøver man jo heller ikke gifte sig med én, men kan bruge dem man vil til det man vil.

Moneypenny And More’s univers er i øvrigt rigtigt godt og en klar anbefaling værd – jeg er blevet meget klogere af at læse med her. Og i Facebook-gruppen finder jeg tit spændende opslag om diverse aktier og/eller strategier. Det var bla her jeg blev opmærksom på Qantafuel-aktien.

Og det blev måske et lidt rodet skriv, men jeg tænkte, at vi lige skulle blive varme igen. Og når jeg snakker om investeringer hér, så er det fordi jeg håber, at jeg kan inspirere nogle af jer derude. Jeg er ikke ekspert. Jeg har ikke tid eller mulighed for at lave økonomiske analyser af de virksomheder jeg investerer i, og det behøver ikke være SÅ kompliceret.

Min strategi går som nævnt primært på ETF (det kan være en god måde, at købe bredt ind i markedet og risikosprede) og så de aktier jeg synes er sjove. Eller dem jeg tænker “det er fanme smart. Det er fremtiden!”. Sådan. Meget groft;)

Jeg er ikke sådan en hardcore type, der sparer alt op og lever på en sten. Eller iøvrigt arbejder mod økonomisk frihed og pension når jeg bliver 40.

Men jeg har nogle penge, som jeg hver måned prioriterer at putte ind på min opsparing, som jeg altså har investeret – jeg kunne også bare sætte dem ind på en bankkonto og lade dem stå dér, men renterne er lave og med lang nok tidshorisont, er jeg ikke så nervøs for risikoen…

Jeg så en graf for nyligt der viste, at hvis man i 1802 havde $1 som man satte i markedet så ville den idag være $900.000 værd. Havde man sat $1 ind på en (rentefri) opsparingskonto så ville det stadig være $1 i dag. Jeg er med på, at de færreste af os har 200år tidshorisont, men pointen består: man skal altså være i markedet for at tage del i værdiudviklingen – man kan ikke bare sidde og kigge på.

Så kom så igang;)

 

 Kommentarer (10)
  • Fantastisk med et emne som dette!
    Jeg har investeret i en del år efterhånden, men uden at dyrke det intenst. Og uden at udnytte alle de muligheder, der er på en platform som Nordnet.
    Jeg blev inspireret af din månedsopsparing og vil sætte en lignende op selv.
    Kan du i den forbindelse løfte sløret for nogle af dine overvejelser og valg ift. ETF’er i din portefølje?
    Der er jo et hav af dem, og jeg har svært ved at finde gode/stringente principper for at vælge til og fra.
    Tak på forhånd!

  • Super fedt med en update!
    Ziccum skal jeg lige have kigget nærmere på – de to andre har jeg allerede i min portefølje. Jeg startede med at investere ca samtidig med dig. Havde også tænkt, at jeg primært ville gå efter ETF’er, men er blevet ret grebet af at kaste mig over enkelt aktier også. Følger diverse Facebook-grupper for inspiration. Jeg er bestemt ingen ekspert, men pt er jeg i +38 pct 🙂

  • Fedt emne og godt indlæg. Det er så dejligt at læse om andre kvinder på samme alder og med mand og små børn, der tør tale økonomi og investeringer. Jeg begyndte at investere i enkelt aktier og fonde/etf for snart fire år siden, og er vild med det. Derfor tak for inspiration til nyt. Jeg køber både direkte gennem min bank via mobilbanken (mega nemt) og så har jeg en konto hos Nordnet. Det er skønt at kunne købe direkte fra mobilen. Jeg har lige købt nogle ekstra Genmab aktier op i denne uge, men jeg tænker at hele markedet vil svinge meget her i efteråret pga. corona og valg i usa, så jeg har gemt noget opsparing, så jeg er klar til at købe “på udsalg” . Jeg bruger meget podcasts til inspiration og læring fx Ophelia Invest, Overskud med Sofie Østergaard mv. Bogen “Invester i livet” og tilhørende Facebook gruppe af Pernille Wahlgren er super godt og begyndervenligt. Det samme er bogen “sæt kursen” af Louise Fredbo. DR dokumentaren “stå af hamsterhjulet” er også inspirerende hvis man er interesseret i FIRE eller bare at se hvordan almindelige mennesker vælger økonomi.
    Kh Katrine

  • Tak En af grundene til jeg elsker din blog! Både mega fashion inspiration, ærlig børnefamilie og badass kvinde. Jeg bøjer mig i støvet (og sætter lidt flere pengemænd på min Saxo invester)

  • Så dejligt med inspiration! Jeg har også åbnet depot og månedsopsparing hos Nordnet, bl.a. efter at have læst med her 🙂 Et spørgsmål: Er alle de aktier du nævner købt gennem Nordnet? Øver mig i at blive bedre til at søge efter interessante aktier, synes indtil videre det er ret uoverskueligt 😉

  • Det er spændende med investeringer, men jeg har flere gange tænkt, at du godt kunne skære det endnu mere ud i pap. Sådan en ‘Investering for dummies’… jeg tænker, at det er det, du har tænkt i dit første indlæg, men her følte jeg faktisk, at du startede på et højere vidensniveau, end hvor jeg kunne være med haha.

    Du kunne måske lave en slags Q&A eller opslagsværk? Eller en ‘Sådan kommer du i gang’ heeeelt fra bunden af. Hvad betyder fx et depot? Hvor går de penge hen, man investerer? Altså, hvordan bliver de brugt?

    Jeg håber, du forstår, hvad jeg mener – selvom du ikke er ekspert, så tror jeg alligevel, at du er på et højere niveau end de fleste og derfor måske overser nogle helt basic ting, der er rart at vide 🙂

    • Hej Stina!

      Jeg ved godt, at jeg ikke har været sådan meget lavpraktisk – og det irriterer også mig lidt, men det hænger sammen med, at det er meget svært at formidle den slags på en ‘spiselig’ måde her i mit format. Det egner sig bedre til en workshop eller en e-bog. Begge dele er noget jeg snakker med Nordnet om at sætte i søen og som jeg meget håber kunne blive til virkelighed.
      Indtil da kan du evt kigge på MoneyPenny’s eBog – https://moneypennyandmore.dk/investering-for-nybegyndere/ – den koster 89kr, som jo kan være godt givet ud. Hvis du har mere tålmodighed håber jeg at kunne tilbyde noget lignende gratis<3

      Kh

    • Må jeg anbefale dig at læse/lytte til “Investér i livet”, her bliver alt skåret ud i pap. Derudover vil jeg også anbefale følgende Facebook grupper om investering:

      Lev & tænk enkelt
      Moneypenny
      Udbytteaktier

      Der finder jeg meget hjælp og jeg er kun lige startet

Kommentér

Din email-adresse vil ikke være synlig.

© 2021 acie.dk / All Rights Reserved / A GreatSimple website

Scroll til top