Et nyt smil senere – og mine erfaringer med tandretning med invisalign…

Udgivet i samarbejde med Smìledesìgns

Nå, nå må det vist være på tide, at jeg får rundet mine indlæg om tandretning med invisalign hos Smiledesigns af.

I kan læse mit før-indlæg her. Og mit halvvejs indlæg her.

Nu er mit forløb med færdigt – eller næsten. Jeg går liiiige og venter på mine natskinner og den sidste tandblegning, men derudover er jeg altså færdig.

Mit invisalign-forløb har ret præcist taget 18 måneder – det er liiidt længere end jeg havde forventet, da vi gik igang, men der var også lige noget Corona, der komplicerede tingene lidt. Og så var mit tilfælde også bare særligt besværligt.

Mit udgangspunkt

Mit tandsæt var meget meget trangt – jeg lærte i forløbet at vores tænder ‘vandrer mod midten’ hele livet, og det forklarer hvorfor jeg synes, det var blevet værre og værre med alderen.

Men fordi mit tandsæt var så trangt, var – især – undermunden trængt op i en spids for til, og dermed ramte mine fortænder i undermunden altså mine fortænder i overmunden, når jeg tyggede sammen. Og det gav en masse slid og kunne forårsage problemer down the line.

Dertil kom ubehaget ved at jeg fysisk kunne mærke, at det spændte og strammede fordi der var så lidt plads. Og at det er enormt svært at holde god tandhygiejne, når ens tænder står så tæt at de overlapper hinanden. En anden ting, der kunne forårsage problemer på sigt.

[Graphic image, selv tak. Ha. Nå, men her er mine tænder så før og efter. Man kan pludselig se tænderne i min undermund og hele smilet er blevet bredere]

Min behandling

Jeg var til første forundersøgelse i slut november 2018 (det er gratis og helt uforpligtende, så det vil jeg anbefale, hvis man går og gør sig overvejelser – læs evt mere her).

Derfra fik jeg taget aftryk mm og pga jul, en rejse og #lyfe blev det først i februar 2019 at jeg reelt begyndte min invisalign-behandling (hvis ikke du har hørt om invisalign før, så læs evt dette link for mere info).

Jeg fik, bla, attachments på fortænderne, som jeg ved, at mange synes er træls. Jeg synes det har været ok – jeg var også heldig at det var ‘de små’ attachments og ikke de store. Tilgengæld fik jeg 2 på samme tand.

[Carlsen til tandlæg. Iøvrigt en note om at der absolut ingen problemer har været i, at jeg både har været gravid og ammende undervejs i mit forløb]

Efter 10 måneder med skinner fik jeg også sat knapper på til elastikker, som jeg skulle gå med for at hjælpe med at trække min undermund nedad og udad. Den ærlige version er, at det var træls. Og det var ikke en god kombination med en lille baby, for barselsmødre will know, at man ca altid spiser på farten og dermed havde jeg ikke mulighed for at sætte elastikkerne i, når jeg havde spist.

Så jeg var ikke den flittigste bruger af de elastikker, og mit resultat kunne måske (?!) have været endnu bedre, hvis jeg havde fået elastikkerne brugt de 22 timer i døgnet, som man helst skal. Det gjorde jeg ikke. På gode dage, fik jeg dem brugt 14 timer i døgnet. På dårlige dage, fik jeg ikke gjort andet end at sove med dem.

Undervejs i forløbet har jeg været forbi Smiledesigns ca. hver 6.-9. uge for at få nye skinner til den næste tid og for lige at blive tjekket. Det synes jeg har været rart og en god tryghed.

Og i august kom jeg så i mål. Hurra. Jeg har fået sat en metaltråd på tænderne i undermunden, så de ikke rykker tilbage. Og så skal jeg sove med natbøjle de næste mange år (det er sådan en plastikskinne ligesom invisalign-skinnerne) og det generer mig overhovedet ikke.

Når jeg ikke har fået tråd i overmunden, skyldes det at der ikke var plads. Og så er der jo fordele og ulemper ved den slags – de holder jo virkelig tænderne på plads, men omvendt er det ikke specielt nemt at bruge fx tandtråd, når man har sådan noget siddende bag på tænderne.

[Min første undermundsskinne til venstre og min sidste til højre… Hvis man går i krig med at få rettet tænder med invisalign, så kan jeg kun anbefale at man gemmer sine første skinner, så man hele tiden kan se hvor langt man er nået. Det er vildt så hurtigt det går – og det er vanvittigt motiverende]

Har det så gjort en forskel?

Ja! Det synes jeg! Jeg synes vitterligt, at jeg smiler på en helt anden måde end jeg gjorde tidligere. Det lyder måske åndssvagt, men det er selvbevidsthed jo oftest;) Jeg synes billedet fra i sommers med Carl på armen (nedenfor) er så godt – sådan havde jeg a l d r i g smilet på et billede før. Det havde jeg virkelig ikke.

Og det kosmetiske var ikke engang det primære for mig, men blot en herlig sidegevinst, som jeg er blevet overrasket over, hvor meget egentlig viste sig at betyde.

Mit smil er blevet bredere og større – sådan helt bogstavelig talt. Og jeg virkelig glad for, at jeg gjorde det – jeg synes ikke det har fyldt ret meget i min hverdag. Det der har fyldt mest, har næsten været at jeg gik til tandlægen så relativt ofte, som jeg gjorde. Men selve det der med skinnerne og brugen heraf, det har altså ikke været nogen big deal.

Jeg har heller ikke syntes at det har gjort ondt – de første skinner, den første uge, den var rocker træls. Men derfra blev det meget meget bedre. Og jeg har altid skiftet skinner op til natten, så jeg har sovet mig fra den værste stramhed, lige når man får nye skinner på.