Du læser nu
Skønhedsfavoritter i november: budgetkuppet alle bør have, AHA-syren man får brugt og glød på flakon..

Skønhedsfavoritter i november: budgetkuppet alle bør have, AHA-syren man får brugt og glød på flakon..

Efterår er for mig altid en tid med særlig fokus på hudpleje. Noget med at forsøge at forlænge sommergløden og noget med at lave lidt damage control ovenpå sommer og sol.

Og når vi når den ægte vinter, så bevæbner jeg mig med A-vitamin og den slags. Men det er sådan en 2-trins raket (uden nogen god grund iøvrigt – det er bare mig, der er lidt sløv i optrækket).

Månedens favoritter er en lidt blandet landhandel – fra hår til hud til makeup. Vi kommer vidt omkring – men sådan er det jo når man er high maintenance 😉

Listen indeholder reklamelinks

The Ordinary Glycolic Acid Toning Solution: En AHA-syre der er nem at bruge og man derfor får brugt. AHA virker eksfolierende og hjælper på netop sådan med glød og klarhed. Jeg bruger den på en vatrondel efter jeg har renset hud om aftenen – og inden jeg bruger min natcreme.

Estee Lauder Advanced Night Repair: Og meget apropos – den gode, gamle klassiker “Advanced Night Repair” er tilbage på mit natbord efter en lille pause. “Kraftfuld fornyelse om natten” skriver de selv, og jeg vil måske nok skrue marginalt ned for retorikken, men den ER god. Og den gør en forskel.

Clinique Even Better Concealer: Jeg er storforbruger af concealer (.. I wonder why, host host) og denne har jeg fået tilsendt for nylig i presseeksemplar (så reklame!) – og den er god! Jeg har sarte øjenomgivelser og høje krav til mine concealer (dårlig kombi). Jeg er meget glad for Nilens Jord concealer og Maybellines Eraser, men den her kan så absolut også noget – og så giver den fugt on top, hvilket mine tørre eksemøjne sætter meget stor pris.

Benefit Precision My Brow Pencil: Den er kanon den her. Jeg har i lang tid været meget glad for en sag fra MAC, men jeg synes også at looket godt kan blive lidt for malet med den. Den her blyant giver mig skarpe, men naturlige bryn.

 

Olaplex No 7 Bonding Oil: Det bør komme as no surprise, at jeg er meget glad for Olaplex. Jeg er for nyligt begyndt at bruge denne olie og mine tørre, lysnede spidser jubler. De rigtigt tørre dage blander jeg den med den leave-in hårkur Olaplex også har lavet (og som også er genial fordi den ikke skal virke i x minutter for så at blive skyllet ud. I aint got time for that!).

Nilens Jord Baked Shimmer Powder: Jeg elsker den her blush. Jeg lærte den at kende i forbindelse med et samarbejde tidligere på året og har efterfølgende købt den selv. Perfekt glød til mine kinder i farven BLUSH.

VitaLiberata Self Tanning AntiAge serum: Den har jeg faktisk haft med før, men jeg føler at årstiden egentlig passer bedre nu og GUYS DEN ER GENIAL. Et par dråber i ansigtscremen og så er faren for at ende november-gennemsigtig definitivt ovre.

Nilens Jord Intense Repair: Lidt á la Rudoplhs Mommy&Me bare bedre, hvis man spørger mig. Jeg bruger den på alle mærkelige tørre pletter – fra øjenlåg til fingre og læber. Et budgetkup alle burde have i tasken.

 

 Kommentarer (0)

Kommentér

Din email-adresse vil ikke være synlig.

© 2021 acie.dk / All Rights Reserved / A GreatSimple website

Scroll til top