Guide: Værd at vide om nytårschampagnen – og om at parre mad og bobler…

Reklame: Den festlige nytårsbowle her, landede som julegave fra Moët & Chandon for nogle uger siden, men udover at agere passende visuelt indslag, så har de ikke noget med indeværende skriv at gøre.

Så nærmer årets sidste dag sig, og vi ser frem til en stille og rolig aften i et snævert (men udsøgt!) selskab.
Elise vil gerne fejre nytårsaften på Frederiksberg med farmor, så hun kan se på fyrværkeri fra 3. sal (.. omend jeg stadig synes, at vi burde droppe fyrværkeriet lige i år), og det får hun så lov til. Farfar har lovet spaghetti bolo, raketis (.. Astronaut) og valgfri sengetid og hvad mere kan man ønske sig af en nytårsfest, når man er 3 år!?
Derhjemme hopper vi ind i nytåret med et sødt vennepar, der har en dreng på samme alder som Carl, og således bliver vi altså et lille (men hyggeligt) selskab på 4 voksne og 2 krudtugler.
Maden er bestilt udefra og står på klassikere som jordskokkesuppe, oksemørbrad, ost og chokolade-fondant. Jeg har alle intentioner om, at lave så lidt som muligt og vil egentlig gerne bare nyde en dejlig aften med et par venner og vores søde drenge.

Værd at vide om nytårschampagnen
CHAMPAGNE… er altid fransk
Kun inden for grænserne af Champagne-distriktet i Frankrig må man kalde mousserende vin for champagne. Området strækker sig over 5 amter, 150 km øst for Paris. Vinmarkerne ligger omkring 320 forskellige små byer. Hver by kaldes en cru. Andre vindistrikter i Frankrig har lov at kalde boblerne for Crémant. I Spanien hedder det Cava, i Italien Spumante, i Tyskland Sekt, og i USA og Australien fremstiller man Sparkling. Men champagne fremstilles altså kun i Champagne. Jeg har tidligere tippet om andre gode (og billigere) alternativer til den ‘ægte’ champagne – det indlæg finder I her: “Guide: 4 gange gode hverdagsbobler…”
CHAMPAGNE… blandes af forskellige druer
Den klassiske champagneblanding består oftest af de tre druesorter Pinot Noir, Pinot Meunier og Chardonnay i forskellige blandingsforhold. Er I interesserede i at nørde yderligere, så har jeg også skrevet mere i dybden om hvordan man faktisk laver champagne. Det indlæg finder I her: “Hvordan laver man egentlig champagne?”
CHAMPAGNE… er ikke altid tør
Der finde forskellige grader af sødhed i bobler – og de kategoriseres som:

• Brut er tør champagne, det vil sige champagne med højest 15 gram sukker pr. liter.
• Sec indeholder mellem 17 og 35 gram sukker pr. liter og er lidt sødere end brut, men stadig tør.
• Demi-Sec indeholder mellem 33 og 50 gram sukker pr. liter og kan karakteriseres som sød.

Hvilke bobler til hvilken ret?
Velkomst: Til dronningens nytårstale serverer vi forskellige salte retter – lidt tapenade, røgede mandler og crostinier. Til det salte passer en klassisk Brut champagne bedst – salt er den eneste af de fem primære smagsnuancer, der ikke findes i en champagne og derfor er det en ekstra god kombination.
Forret: Vi skal have jordskokkesuppe med kammuslinger (og vegetaren skal have ferskrøget laks). Igen ret salte sager, så vi kan passende drikke resterne af Brut’en fra nytårstalen (who am I kidding – vi åbner en ny flaske!).
Hovedret; Menuen står på oksemørbrad, pommes anna, pebersauce og grillede løg. Med andre ord en række ret tunge smage, som kræver sine bobler. Det oplagte valg er naturligvis en god rødvin (og mangler man inspiration til, hvordan det gøres bedst, så har jeg for et par år siden lavede denne pædagogiske guide: “Sådan vælger du den rigtige vin“), som fx Cabernet Sauvignon eller Malbec, meeeen en festlig aften som nytår vælger vi at køre boblerne hele vejen. For at kunne matche den tunge mad, sætter vi en rosé på bordet – det er ikke optimalt (tbh), men en enkelt aften kan det nok gå;)
Dessert: En sød dessert skal matches med søde bobler – vi skal have chokoladefondant med vaniljeparfait, og vælger derfor en demi sec sag, som vi også kommer til at drikke til kransekagen kl 24.
Rigtig godt nytår, søde damer. Jeg håber I får en dejlig og festlig aften.