Phew Januar. Du er lidt hårdere end normalt, men det siger nok sig selv.
Og på sin vis, har det været en ekstra god øvelse, at skrive det her indlæg, lige en dag, som i dag, hvor det er mandag, januar, regnvejr og savnet til ‘normal’ er helt enormt.
Der sker jo ikke ret meget. For nogen af os, går jeg ud fra.
På sin vis kan det føles som at dagene flyder sammen i en ligegyldig grå masse, hvis formål er overlevelse og ‘snart er det sommer’, ‘snart må vi igen’. Snart.
Men det duer jo heller ikke. At vi glemmer nuet. Og de fine øjeblikke, som den her januar-lockdown jo alligevel tager med sig. Og det passer jo heller ikke. For der er stadig mange gode, sjove og fine øjeblikke i mit lille elskede leverpostejsfarvede liv. Blandt andet en sjov arbejdsopgave, som foreviget foroven. Tænk at få lov til at bruge en halv arbejdsdag på at traske rundt i en sivmark og se en idé komme til virkelighed. Det er da fedt!
Og nogle af de andre gode øjeblikke får I her – på det seneste har jeg:
[nydt 5 minutters kaffepause i januarsolen]
[Jeg bager og bager. Og finder enorm ro, når jeg står med dejen mellem hænderne. Omend min surdej fryser lidt for tiden og er lidt sløv]
[Set min lille dreng opleve sne for første gang]
[Haft solbeskinnede søndage på legepladsen]
[Kæmpe humør. Elskede Carl]
[Nydt at kontoret står snorlige efter uge 1 i min Januar-Declutter ]
[Haft et sovende barn i min armhule. Jeg er så splittet, når det kommer til det der soveri. På den ene side, savner jeg at sove ved siden af den lange. På den anden side, har jeg ikke lyst til ikke at sove ved siden af hende her]
[Været mor og pindeholder. Sums up my life]
[Chillet]
[Hvordan vores hjem ser ud, det meste af tiden]
[.. Men heldigvis kan det også se sådan her ud]
[Været mega glad for min nye lampe, som jeg købte inden jul]
[Jeg er et rigtigt godt sted i mit arbejdsliv lige nu. Det prøver jeg at huske mig selv på. Der er klart ups & downs i mit erhverv. Perioder hvor lyst og inspiration til at dele svigter totalt. Sådan har jeg det ikke for tiden, og jeg gemmer den følelse i maven til en rainy day][Nørdet. Den gamle dame på ternet papir. Vi har – siden vi flyttede ind – vidst at vi havde et projekt foran os med renovering af 1. sal. Eller. Ikke renovering, for den står faktisk vildt flot. Men planløsningen er ikke lige i skabet – vi har et toilet, men mangler bad. Og det ene børneværelse er gennemgangsværelse. Det skal vi have løst. Min ingeniør-far er på opgaven og tegner frontspidser, kviste og what not. Elsker hans streg]
[Skyggedans]
[Og udsigten fra min sofaplads. Er så glad for den hylde vi fik sat på pejsen. Og endnu mere glad over den lave januar-sols skarpe skygger]
Virkelig et hyggeligt indlæg – og tak for reminderen om at huske på de gode ting nu i stedet for kun at “glæde sig til”. Jeg har pt. også en 11-mdrs baby i armhulen hver nat, og selvom jeg savner at ligge i ske mes min mand, så er det simpelthen det hyggeligste i verden at følge hendes lille åndedrag i søvne…
On another note, hvor er så dit mega flotte sofabord fra? 🙂