Jeg har taget mig selv i det et par gange på det seneste.
Taget mig selv i, at sige “Nu har jeg brug for, at I ikke rør ved mig i to sekunder”. Og når først man når til at sige den slags, så er der ikke overskud til at pakke det pænt ind. Når først man siger den slags, så er man dér, hvor man er spitsekunder fra at implodere.
Det sker typisk hvis Carl har ammet mere eller mindre uafbrudt en hel eftermiddag og Elise hoppper på mig samtidig.
Jeg er ved at være træt.
Jeg begynder, at savne at have min krop for mig selv.
Og det er en splittet følelse, for som én der (også) har et kompliceret ammeforløb i bagagen, så har jeg aldrig nogensinde skænket det en tanke, at det også kan blive for meget…
Og jeg ved ikke om det er dér jeg er endnu. Men jeg er nok dér, hvor det ihvertfald er meget… Måske ikke for meget. Men ihvertfald meget.
Carl er 18 måneder.
Jeg har, med andre ord, ammet i 1.5 år….. Og nu er jeg ved at være klar til at lukke det kapitel bag os. Også fordi det ikke længere er en hyggestund, men… ja… jeg ved ikke hvordan jeg skal forklare det, udover at Carl bokser rundt.
Vi udfasede amningen i sommer, da Carl var 12 måneder og pludselig fik en vane med at ligge og amme hele natten som lidt on off. Det var opslidende.
Siden da har vi ammet om morgenen og mere eller mindre uafbrudt fra han kommer hjem fra vuggestue til han bliver puttet igen.
Han kan sagtens overnatte hos farmor og undvære mig om amningen i 24 timer. Men det første han gør, at så at gå direkte til amme-angreb, når han ser mig.
Og den vane ved jeg ikke lige hvordan vi skal komme ud af. Jeg læste på Ammenet at:
Fravænning (ammestop) er en lige så naturlig del af amning som etablering
Og det hjalp lidt. For jeg har i retrospekt lagt al min energi og research i etableringen og aldrig skænket afvænningen en tanke. Og jeg ved ikke om det er kontroversielt (I hope not), at skrive at man er ved at være ‘touched out’. Jeg kan læse mig til, at det er en ret normal følelse. Og ligegyldigt hvad, så har jeg vitterligt ingen holdning til hvornår andre bør starte, stoppe eller noget helt andet, med deres amning. Jeg har ikke engang haft nogen holdning til, hvornår jeg selv har burdet det ene eller det andet…
Jeg kan bare mærke, at jeg ikke synes, det fungerer længere. At det dræner mig. At det ikke er hyggeligt. At det er kilde til frustration hos både Carl og mig. Og hos Elise, der også blive påvirket af de lidt kaotiske evighedsamninger. Og i sidste ende også hos den lange, der er den, der igen og igen må detonere situationen, når Carl er sur over at baren lukker, når mit overskud er forsvundet i hele tiden at være til fysisk rådighed og når Elise gerne vil have at mor også kan være til stede for hende.
Så jeg begynder langsomt, at indse at noget må gøres. Ændres. Men jeg aner ikke hvad eller hvordan vi skal gribe det an, så hvis nogen af jer, har prøvet lignende forløb eller situationer (ca 18 måneder, udfaset natamning og farvel til dagsamninger), må I virkeligt gerne dele.
Jeg er touched out💔
Åh hvor kan jeg fuldt ud huske præcis den samme følelse fra da min søn var samme alder og vi stadig ammede eftermiddag, i søvn og hele natten. Jeg læste alt jeg kunne komme i nærheden af, om hvordan man udfasede amning mest “skånsomt”, men ingenting virkede. Jeg havde planlagt en venindetur, hvor jeg skulle være væk i to nætter, og det endte derfor med at blive startskudet på afvænning – en kold tyrker. Han var ked af det de første nætter, men faren var der jo til at trøste. Om dagen vænnede han sig hurtigt til, at “mælken var lukket”. Det var så befriende at kunne være sammen med min søn og kramme og nusse uden at han med det samme søgte brystet. Jeg bilder mig ind, at trygheden er præcis den samme for ham, men at amning bare var blevet en vane. Jeg var lykkelig for at kunne “være mig selv”, og jeg har på ingen måde savnet, at amning var det der bandt os sammen. Set i retrospekt så fortsatte jeg alt for længe, for jeg havde for længst overskredet grænsen for at være touched out. Det tog mig lang tid at finde mig selv igen bagefter og jeg ville ønske, at jeg havde lyttet til mig selv og sagt fra. Det tror jeg på længere sigt er det bedste for alle parter. Så held og lykke med det 🙂 <3
Står i nøjagtigt samme situation – søn på 1.5, der ammer efter vuggestue og så indtil han falder i søvn om aftenen, iøvrigt med bryst i munden. Og jeg er også ved at være godt og grundigt træt, men så alligevel ikke. Planlægger igen en nedtrapning som skal ende med et ammestop, men jeg ved ikke helt, hvordan jeg skal gribe det an. Har tænkt på at tage væk en weekend, men jeg tvivler virkelig, om det er nok.. så jeg føler dig og følger lige med det 🙂
Jeg står selv med samme overvejelser (min søn er en månedstid ældre end din)
Han er overhovedet ikke klar til at slippe sin elskede mælk, men jeg er ved at være træt af, at især godnatamningen er en kaotisk og langstrakt affære med et barn, der roder rundt og knapper sig af og på.
På den anden side er jeg bange for, at jeg fortryder, for han er muligvis mit sidste barn, og jeg har virkelig elsket at amme. Da jeg stoppede med at amme min datter, følte jeg en lille sorg, og jeg kan kun forestille mig, den bliver større, hvis jeg ved, jeg aldrig skal amme igen…. 🙁
Vi gjorde det lidt omvendt her, men det fungerede godt for os allesammen.. Jeg stoppede med at amme i dagtimerne da jeg begyndte at arbejde da min søn var 13 måneder og fortsatte aften/natamning til han var ca 2 år og nogle måneder-ish. Det sidste jeg stoppede var natamningen, og jeg endte faktisk bare med at sige til min dreng at brysterne var tomme og at jeg forstod han blev ked og var der for ham. Det tog et par uger hvor jeg gav efter ind imellem, men til sidst sagde han faktisk bare selv lidt konstaterende at brysterne var tomme. Det var meget glidende og løst og jeg kan faktisk ikke huske i dag hvornår jeg ammede sidste gang, men det føltes godt at det var noget vi gjorde “sammen” omend det var mig der styrede det. Vi havde forsøgt sådan noget med at far tog over i nattetimerne, men i og med at min dreng var vant til at jeg var væk ind imellem så hjalp det ikke rigtig. Det føltes også godt selv at tage action og afvikle selv <3
kh og tak for et dejligt indlæg!
Carl til svigermor weekenden over og stram sports-bh ✔ Det er helt ok ikke at savne det. Nyd din frihed!
Min stoppede af sig selv da hun begyndte at mave sig rundt da hun var 5 mdr. Men hun var aldrig en der hang ved brystet i timer. Tja – det var da fint at amme. Det ville også have været fint ikke at amme. Det kan være jeg ville have haft det anderledes hvis det ikke lykkedes, men jeg var inden fødslen indstillet på at babs eller flaske og alle kombinationer i mellem var helt ok. En anden gang ville jeg overveje at stoppe lang tid før.
Min søn er et år og vi er nået til at natamning må stoppe, men jeg håber sådan at vi kan beholde den ene hyggelige ammetår efter vuggestue, men det et måske naivt. Han elsker sine ammetåre, men nu er moren træt. Jeg har fået svamp for 4. gang og der før simpelthen så ondt denne gang ovenpå en penicillin-kur. Vi kæmpede hårdt for overhovedet at få amningen i gang og jeg er bare så stolt over at det kom til at lykkes 🙂 i staten lovede jeg mig selv at bare jeg kunne til 4 mdr, så var det fint 🙂
Selvom vi udfasede natamningerne for et halvt år siden, så er dagsamningerne holdt ved, hvis det kan give håb <3
Åhh, det er så genkendeligt med udbruddet om bare to sekunder uden berøringer:) Jeg stoppede først helt amningen min første ved 2,5, men husker tydeligt en periode ved 1,5 år hvor eftermiddagen efter vuggestue bare var for meget og kan sagtens se at med en storesøster også så går marathonamning ikke. Jeg lykkedes med at reducere i det, så det igen blev hyggeligt for os begge med 5 minutters amning hvor ‘vi lige fandt hinanden” efter dagens adskillelse. Her var det der virkede, at når jeg synes det var slut, talte jeg roligt til ti og ved ti listede jeg en finger ind og fjernede vakuum og så var jeg klar med en kombi af snack og nærvær/distraktion a la Mie ovenfor. Det tog ikke længe før hun selv helt automatisk slap når vi nåede til 10. I starten begyndtw jeg først at tælle efter 5 minutter, men hvis det ikke passede med en amning talte jeg bare til 10 straks og så slap hun, på den måde kunnee vi også fastholde morgenamning uden at komme forsent på arbejde..
Det kunne godt være, at det var en model vi skulle prøve! Tusind tusind tak for at dele dine erfaringer <3
Jeg kom i tanke om en pointe mere: måske virker det kun, hvis man er gået i gang lidt tidligere, men her har amning af lillebror efter 1 års fødselsdag kun foregået i gyngestolen med ammepuden og han efterspørger det aldrig andre steder. Men hvis jeg sætter mig i den, går han straks efter baren – jeg tænker Pavlos hunde og at Carl måske har nærhed til mor = amning (som vi andre har biograf=slik), men at man måske kan have held med at omprogrammere, så det er et sted og ikke dig, der minder om at det ville være dejligt med en ammetår…
Det her var faktisk en drøn-god pointe, jeg ikke selv havde tænkt på! Men jeg opdagede i weekenden, at jeg ikke kan sidde i min faste plads i sofaen, for den forbinder Carl med amning. Så jeg har stået meget op, haha;)
Vi stoppede også putte- og natamning for et par måneder siden, da min datter var på Carls alder. Jeg var væk et par overnatninger, så far stod med det hele i en weekend – og da jeg vendte hjem, var det slut. Selvfølgelig ikke lige så nemt at drage afsted med storesøster in mente, men det gjorde tricket her. Og gav mig tiltrængt break (det første siden fødsel) – og far kæmpe stolthed og glæde over at kunne klare den selv. Sender gode vibes og stor forståelse din vej!
For mig og mine to børn var det egentlig gensidigt ved omkring 9 mdrs alderen – det var blevet udfaset med rigtige måltider og en flaske om aftenen. Og jeg synes, de blev lidt store til at amme, når de selv kunne kravle hen til brystet – det var bare sådan, jeg havde det, andre må gøre fuldstændig, som de ønsker Så jeg har nok ikke de helt store tips, men forstår godt følelsen af, at ville have sin krop tilbage. Sådan skal man have lov til at have det.
Vi er også lige stoppet med amning. 18 mdr. og ammede et par gange om natten og lidt til aften og eftermiddag. Var så træt af det til sidst. Jeg valgte at tage på weekendophold hos mine forældre med vores ældste søn – min mand blev hjemme med mindstemanden. Lidt brok ved putning og en enkelt opvågning begge nætter. Men intet i forhold til hvad vi havde frygtet. Vi kom hjem søndag, og han søgte lidt, men ikke særligt meget. Jeg sagde bare ‘slut’, og sagde han kunne få mælk fra køleskabet. Det accepterede han. Han endte med at pege på mine bryster og bare trække på skuldrene Efter den weekend har han sovet igennem hver nat. 11-12 i streg. Vi hører ingenting til ham. Bedste beslutning nogensinde. Held og lykke!
Vi udfasede det om dagen da han var ca. samme alder som Carl er nu. Og fortsatte med en enkelt putte-amning til han var to år og nogle få dage.
Vi tilbød en anden snack efter dagpleje, inden han selv nåede at gå i baren. En klemsmoothie, lidt frugt, brød eller lign. på vej hjem fra dagpleje eller lige inden vi nåede indenfor. Før jeg fik jakken af
Og så havde vi fuld opmærksomhed på ham dem første halve time efter vi kom hjem. Ingen telefon, ingen madlavning, tegnefilm eller lign. Maks lige smide mælken i køleskabet.
Tror det var lige dele snack og nærvær for ham. Så vi tilbød begge på andre måder. Og lod så i øvrigt være med at stresse. Nogle dage gik det godt, andre dage gang han stadig i mig. Men over en månedstid, måske lidt mere, vænnede vi ham fra det stille og roligt.
Jeg har ingen gode råd til at stoppe, min datter stoppede selv, da hun var et år, men hvis du er ved at sige stop alligevel, så kan Coronavaccinationen evt give en deadline. Selvfølgelig skal man ikke stoppe med at amme, hvis man har et spædbarn, men det kan nogle gange være rart, når beslutningerne bliver taget for en eller der er en mere håndgribelig årsag. ( Igen man skal selvfølgelig ikke stoppe med at amme sit barn for at man kan få en vaccination).
Min yngste datter er kun 2 mdr og jeg glæder mig allerede til min krop er min igen (og resten af mit liv, for hun er den sidste).
Du gør det så godt!
Jeg ammede min søn til han var 20mdr (nu 3,5år) Han sagde selv fra på det tidspunkt. Jeg ammer pt barn nr 2 på snart 3mdr. Jeg har derfor ikke erfaringer i aktivt ammestop.
Mine umiddelbare tanker er at det er det helt rigtige, at lytte til dig selv.
Jeg var også ved at være touced out med min søn omkring samme tidspunkt. Jeg valgte at tage en uge af gangen. Og hvis jeg husker rigtigt begyndte der at ske noget omkring de 19mdr – interessen forsvandt langsomt. Set i bakspejlet var jeg måske også lidt konfliktsky, men arbejdede en del og det var en måde for os at skabe balance i det.
Virtuel kram til dig. Er sikker på, at I nok skal finde en løsning, det passer til hele familien.
Hvor lyder det klogt, at tage en uge ud af gangen. Bare lige for at få lidt perspektiv. TAK!
Vi stoppede også da hun var 18 mdr. Det var godt nok natamninger der var tilbage. Men jeg sagde simpelthen til hende at jeg ikke havde lyst til at amme og gav hende en krammer i stedet. Og gentog når du spurgte/søgte om natten. Mor har ikke lyst.
Jeg var selv så afklaret at jeg må have lydt meget sikker. For der gik max to dage før hun ikke spurgte/søgte længere. En uge efter kunne jeg sove tæt sammen med hende uden trøje på og uden at være “bekymret” for at hun skulle hoppe på.
Så ja det gik overraskende let, min erfaring er at hvis mor er helt afklaret, er det lettere for barnet at forstå. Og det lyder til at du er ved at være der.
Nu kommer der snart en lille ny, og er spændt på hvordan det bliver denne gang
Godt gået med amningen!
Du skal så meget til at stoppe, tænker jeg 🙂 Jeg nåede selv grænsen, da min datter var 1 år. Jeg synes bare. hun blev for stor til amning og synes ikke, at der var noget ved amningen, jeg ikke kunne give hende på anden vis (det var jo så min holdning – jeg siger intet om, hvad andre bør tænke og føle, bare lige som disclaimer). En fuld eftermiddag med amning lyder måske også mere som en vane, der skal brydes, end et egentligt behov, især når han ikke savner det hos farmor?
Hos os var der kun aftenamning tilbage. Jeg stoppede bare, pakkede brysterne godt ind og sagde, at de ikke duede mere. Så fik min datter sut, kram og sang i stedet og jeg eller farmand sad og holdt om hende. Så jeg har nok ikke rigtigt noget godt råd til dig, andet end at lave noget med børnene (måske ude) der afleder og får brudt vanen? Det var i hvert fald afledning og at sætte noget i stedet, som skabte en lignende tryghed, der virkede herhjemme.
Begge mine ammeforløb har været lidt anderledes, så jeg kan ikke give råd fra præcis samme sted, men med begge mine børn har jeg haft den holdning, at vi stoppede, når vi ikke begge trivedes med det længere. Det lyder, som om du er nået dertil, og så tror jeg, det er det helt rigtige at stoppe. Når Carl er så stor, kan du godt forklare, at nu kan han ikke blive ammet mere, men han kan få knus og kram og erstat evt. med en anden form for hyggestund med f.eks. højtlæsning tæt sammen under et tæppe eller lignende. Jeg har læst, at bloggeren Frejamay satte plaster over brysterne og sagde, at de ikke virkede mere. Det er i hvert fald en håndgribelig metode ☺️
Du er fantastisk!
Du er sød – jeg føler mig ikke ret fantastisk, men dit hep hjalp lidt ovenpå en hård morgen, med en ked lille fyr, der bare meget gerne ville marathonamme.
Jeg nåede aldrig at blive touched out, nød det hver gang indtil vi stoppede ved 25 mdr. Hvorfor stoppede vi så? Fordi selvom der ingen natamning var, så sov min søn stadig ikke. Han vågnede godt 4 gange hver nat og var ulykkelig; selvom han ikke blev ammet der, så vidste han at amning fanges og han VILLE have mig og ikke sin far. Så det var sidste løsning på søvnmangel – og fordi han var blevet 2 år og en “stor dreng”. Jeg kunne have fortsat længe men vidste også godt, at han var klar til næste fase uden amning. Det var meget svært at tage den beslutning, når både mor og barn elsker amning!
Nå, men det var faktisk overraskende svært mentalt at stoppe! Helt praktisk så “overfaldt” min søn mig hver dag som et vildt dyr, i forsøg på amning. Lidt crazy, som at rive en vild kat væk fra sig. Han var ikke ked af det, men skulle have forklaret mange gange , at “der ikke var mere mælk”. Tog et par uger og så var dét accepteret. Men mig? Holy shit det var svært. Jeg savnede det så meget og kroppen går amok fordi ens hormoner går crazy, når amning stopper. Man får ikke det daglige serotonin boost ved amning og det gjorde mig halv-depressiv bagefter. Var enormt følelsesladet og helt helt urationel. Svært at forklare, men kunne konkret og fysisk mærke hormonerne ændre sig. It’s no joke det ammeblues og ville ønske jeg havde forberedt mig selv (og min mand) lidt bedre på den crazy lady jeg blev 1-2 uger bagefter. Nu er alt stabiliseret, min søn har “glemt” amning selvom han nogle gange forsøger at prøve for sjov. Når først man er over the hump, så giver det så god mening for alle parter at stoppe (hvis man er klar, det tog mig meget lang tid). Held og lykke med det, forbered dig på ehm, meget meget spændte bryster i et par uger!