Jeg nåede lige at få det sagt. Overmodigt, erkender jeg nu. Men jeg nåede lige at glæde mig til mandag, varm kaffe, solo-ture på tisseriet, høretelefoner med musik der ikke er ‘Baby Shark’ eller ‘Hjulene på bussen’ og flere af den slags herligheder, man godt kan glæde sig til, efter en weekend med en 1-årig, der har føltes lidt lang.
Men men.
Sådan gik det ikke. Istedet er Carl og jeg krøbet under dynen – den lille fyr er blevet snottet. Humøret fejler heldigvis ikke mere, end at det sjoveste han ved, stadig er at se sig selv i spejlet (ægte mand), så udover et aktiveret omsorgsgen er jeg ikke ægte bekymret.
Og on that note, vil jeg lægge telefonen fra mig og kaste lidt fagter til Popsi & Krelle med min lille fyr.
God dag, damer. Vi ses i morgen🤍
God bedring med den bette ægte mand 🙂
Det gør altid lidt ondt i et moderhjerte, når ens børn er skidtmas!