Du læser nu
6 ting der gør mig glad lige nu….

6 ting der gør mig glad lige nu….

Gammeldags Fastelavns-boller – jeg bryder mig ikke om flødeskum, men de gammeldaws fastelavnsboller er liiige min slags.

Når begge mine eftermiddagstrætte børn, kravler op i hver deres armhule og slapper helt af (jaja, med en skærm, men altså). Jeg nyder de der minutter, hvor de sidder der begge to. Helt stille. Helt rolige.

At I er flere, der på det seneste har sendt virkeligt søde hep og ros i min retning. Jeg ved godt, at det går op og ned, dét med at have inspirationen til at skabe og dele, og lige nu er en god periode. Det gør mig virkelig virkelig glad, at I også kan mærke det.

At min januar-declutter virkelig har hjulpet. Lige nu er hele huset opryddet. Sådan. Alle værelser. Der er ikke noget, der sejler. Sådan kan jeg ikke huske, hvordan det sidst har været.

At vi for hver dag der går, nærmer os målet – flere vaccinerede og en route mod en ‘normal’ hverdag igen.

At solen skulle kigge frem i weekenden, og vi har planer om en tur på legepladsen (what else is new?)

 

Hvad gør jer glade for tiden? Vi må umage os lidt ekstra på at huske det gode i disse tider.

 

 Kommentar (1)
  • Vejret gør mig glad, jeg elsker den friske sprøde luft. Morgenturen med min hund kl. 5.30 gør mig glad, en god kop kaffe gør mig glad og bland selv slikket i weekenden er prikken over i’et.

Kommentér

Din email-adresse vil ikke være synlig.

© 2021 acie.dk / All Rights Reserved / A GreatSimple website

Scroll til top