Avs, så blev det mandag og overskriften her er no joke.
I dag skal det handle om pension.
Usexet, måske. Men vigtigt ikke destomindre. Og noget vi må få gjort noget ved.
Derfor har jeg allieret mig med Kathrine fra Mind The Gap Women – jeg har tidligere fortalt om Mind The Gap, som er et karriereunivers for kvinder. Det er ret sejt, så hermed en opfordring til at følge med – I kan også finde hende på instagram her.
Og for at komme tilbage til det med pensionen, så er det min forventing (/forhåbning), at det bliver en lille serie af indlæg. Men det kommer naturligvis an på, hvordan I tager imod indeværende indlæg. Hvis ikke I gider læse det, så gider jeg ikke blive ved med at skrive det;)
Men derfor er det ikke ambitionen at komme hele vejen rundt i dag (det ville også være en nær umulig opgave), men blot et forsigtigt startskud og nogle af de indledende tanker man kan gøre sig.
Hej Kathrine. Jeg er helt lost på pension – hvorfor skal jeg overhovedet bekymre mig om det?
Lad mig starte med at stille dig to modspørgsmål. Når du har svaret på dem, skal jeg nok svare på, hvorfor du skal bekymre dig om det, selvom du er ung nu.
Kan du og din evt. familie leve for 16.432 kr. om måneden før skat, hvis du bliver syg eller kommer ud for en ulykke, så du ikke længere kan arbejde og tjene penge måske resten af livet?
Vil du satse på, at folkepensionen, som i dag er på 10.225 kr. om måneden før skat, stadig eksisterer, når du går på pension som 70-ish-årig og vil du leve for det beløb?
Jeg fortsætter med at skrive under den antagelse, at du nok har svaret ”nej” til begge mine spørgsmål.
Hvis du undrer dig over, at jeg skriver noget om at blive syg og ikke kunne arbejde i et indlæg, der handler om pension, så forstår jeg det godt. Du er – ligesom rigtig mange andre – måske ikke klar over, at din pensionsordning består af to dele:
- ”Opsparing” til den dag, du skal på pension
- Forsikringer, som sikrer dig
- erstatning for en del af din løn, hvis du bliver for syg til at arbejde (altså din arbejdsevne)
- et beløb til dine efterladte, hvis du dør
Her taler jeg primært om den pensionsordning, du har gennem dit ansættelsesforhold. Du kan selvfølgelig have andre aftaler om pension – måske gennem din bank – som kun er rene opsparinger til pension. Hvis du ikke har en pensionsordning, som sikrer din arbejdsevne, kan jeg ikke opfordre dig nok til at se at få tegnet sådan en forsikring. Medmindre du altså er sikker på, at du kan leve resten af livet for de 16.432 kr. pr. måned før skat, som jeg spurgte dig om i starten af mit indlæg.
Når du har fået det med forsikring mod tab af arbejdsevne på plads, så kan du gå videre til at overveje, om du har sikret dine efterladte fornuftigt økonomisk, hvis du skulle dø… i morgen. For det er jo lige præcis det, vi taler om her, uanset hvor ubehagelig den tanker er. Det er meget individuelt, om der er behov for sådan en forsikring.
Nogle kan klare sig selv og så er der ingen grund til at bruge penge på sådan en forsikring, men hvis du er relativt ung, har børn og økonomiske forpligtelser, så kan det være en god idé at tjekke, om du har sådan en forsikring og om beløbet er fornuftigt i forhold til dine efterladtes behov.
Men har jeg ikke god tid til at spare op til pension? Der er jo længe til….
I den sidste del af mit svar på dette spørgsmål, kommer jeg endelig til det, som du måske troede, det handlede om, da du læste ordet ”pension”.
Hvis du ikke tror på, at folkepensionen stadig eksisterer, når du bliver 70-ish (formentlig 72 år, hvis du er født efter 1979) og/eller, du ikke kan se pensionisttilværelsen udfolde sig, som du ønsker for 10.225 kr. pr. måned før skat, så har du næsten selv svaret på, hvorfor du skal interessere dig for det allerede nu.
Jeg kan tilføje, at de penge, du sparer op tidligt i livet, kan nå at blive til meget mere, end dem, du sparer op senere i livet. Vi har med renters rente-effekten at gøre. I stedet for at give dig lange forklaringer på den effekt, så vil jeg komme med tre tal-eksempler:
Hvis du sparer 1.000 kr./måned fra du er 25-70år og får 5% i rente, ender du med 1.916.794,07kr
Hvis du venter ti år, og sparer 1000kr./måned fra du er 35-70år og får 5% i rente, så ender du med og vel det HALVE nemlig 1.084.084,47kr.
Det er rimeligt overbevisende tal, ikke? Jeg ved godt, at det kan være svært at undvære bare 1.000 kr., når man har masser af udgifter til børn, institutioner, hus osv., så min pointe er netop, at jo yngre du er, når du begynder at spare op til pension, jo mere får du ud af dine penge og derfor kan du måske bedre tillade dig, at spare lidt mindre op i årene med børn og mange udgifter, hvis du allerede har startet din opsparing, inden du fik børn og økonomiske forpligtelser.
Hvor starter jeg så? Jeg aner ikke engang, hvor jeg har mine pensioner stående.
Et godt sted at starte er at gå på Pensionsinfo.dk. Her indberetter alle pensionsselskaber og banker til, så hvis du har en eller flere pensionsordninger, kan du finde dem her.
Hvis du har flere små pensionsordninger, kan det muligvis godt betale sig for dig at samle dem et sted, men det må vi tage op i et senere indlæg. Det vigtige er, at du nu kender navnene på det eller de selskab(er), hvor dine pensionsordninger er.
Det nemmeste er helt klart, at du ringer til dem og booker tid til en pensionsrådgivning. Det er inkluderet i den service, du betaler dine omkostningskroner for, så det er bare med at udnytte det. Det er som regel dygtige og veluddannede rådgivere, som har prøvet det mange gange før og du skal ikke være bange for at ringe og fremstå uvidende. Pension er en Black Box for mange, så du vil ikke skille dig ud.
Ofte booker man tid til en samtale og tit vil de gerne have en rapport fra Pensionsinfo tilsendt/have elektronisk tilladelse til at hente den. Så har de nemlig det samme overblik som dig over din samlede situation.
Tak Kathrine. Så er vi igang! Næste gang kommer vi rundt om hvorfor en pension skal passes (og om den overhovedet skal det) og hvordan man bedst forbereder sig inden en snak med en pensionsrådgiver. 
Mega fedt! Jeg glæder mig til, der kommer mere 🙂 Jeg har selv lige haft pensionsmøde gennem mit arbejde. Jeg synes desværre, det gik rigtig godt til mødet, og når jeg så står med papirerne i hånden bagefter, er det totalt volapyk..
Hvis du kommer ind på børneopsparing, så undersøg gerne omkring Nora hos Nordea, hvis du er kunde der. Det vil jeg gerne vide mere om 🙂 Min bankrådgiver sprang alt for hurtigt over mine Nora-spørgsmål.
Fedt indlæg og emne. Jeg glæder mig til at læse endnu flere af den slags fremover. Kh Katrine
Jeg sad den anden dag og tjekkede igennem dine indlæg om investering og håbede sådan der snart kom noget mere om økonomi. Så jeg er kæmpe fan af indlæg om pension! 🙂
Glæder mig til resten af føljetonen! Derudover ville jeg også synes, at børneopsparingstanker/-metoder ville være spændende læsning 🙂
Så fedt med de her indlæg om pension, økonomi og investering. Virkelig brugbare. Flere af dem
Mega relevant og spændende indlæg! Mer’ af det, tak!
Tak for et super godt indlæg , ser allerede frem til de næste. Ville være super hvis der kunne komme et indlæg for os der,af forskellige grunde, er kommet alt for sent igang med pensionsopsparing ( vi snakker som i 45-50 års alderen! )
Super godt emne at tage fat på. jeg glæder mig til at følge med.
Fedt indlæg og fed føljeton… Keep it coming!
Jeg har glædet mig til det her emne, så meget gerne mere om det ❤
Jeg glæder mig især til at finde ud af hvordan jeg “passer” min opsparing. Jeg er offentlig ansat (pædagog) og ikke særlig tilfreds med de afkast de opnår med deres investeringer + de virksomheder der bliver investeret i, men jeg føler mig enormt låst.
Samme her! Det ville være virkelig brugbart!
Som offentlig ansatte er vi ret låste af hvilket selskab der indbetales til. Det er en del af vores overenskomst – desværre. Så selvom man ikke er medlem af den pågældende fagforening vil dit pensionsbidrag blive indbetalt til den, i overenskomstens valgte pensionsfirma, måske har du i overenskomsten mulighed for at få en meget lille procentdel udbetalt som løn istedet for pension. For mit vedkommende er det 0,02 procent og jeg bliver beskattet ved udbetaling så det kan ikke betale sig for mig.
Tak for det blide spark! Jeg glæder mig til porteføljen.
En anden ting – når jeg klikker på dine links (både via telefon og computer) bouncer den tilbage til dit indlæg. Hvis jeg trykker “åben i ny fane” så kan jeg få adgang til linket. Sådan har det været siden du fik nyt site. Og – jeg kan godt skrive en kommentar via telefonen. Men når jeg klikker på kommentarfeltet på computeren så bouncer den også tilbage til indlægget, dvs. jeg får aldrig lov til at sætte tekstmarkøren i feltet. Blot lige feedback til din fine, fine site
Så mega relevant! Glæder mig til næste indlæg i “pensionsserien” 🙂
Mega godt og relevant indlæg! Jeg er så én af dem, der har fået rådgivning og taget stilling allerede (selvom man jo med fordel kan genbesøge og revurdere sine beslutninger, som årene går), men det er fint at blive mindet om de gode pointer i indlægget her. Jeg ved godt, at emnet er lidt et andet (omend jeg synes, det ville passe fint ind i den økonomiføljeton), men kunne man forestille sig, at du ville skrive lidt om børneopsparinger og måske lidt om jeres setup og til- og fravalg på det område? Jeg er helt blank ift., hvad der er den bedste løsning dér.
Dét ville jeg også synes var spændende læsning! 🙂
Vigtigt emne, som du meget gerne må skrive mere om 🙂
Synes man, det med “bliver syg” er lidt for abstrakt, kan man udskifte med “kommer ud for en (trafik)ulykke”. De fleste af os har en eller anden form for transport i dagligdagen, og vi hører alle sammen med mellemrum om, at nu er der sket en ulykke her eller der, man kan også komme ud for en ulykke hjemme eller ifm. en fritidsaktivitet, som gør, at man ikke kan blive ved med at arbejde.
Men dækningen gælder jo kritisk sygdom. Ulykker dækkes jo af ulykkesforsikringen som netop gælder i fritiden.
Hej Ida (og andre, der læser med i kommentar-tråden :-))
Den dækning, som jeg har skrevet om i dette blogindlæg, er en dækning mod Tab af arbejdsevne og det er super vigtigt, at den IKKE forveksles med hverken Forsikring mod visse kritiske sygdomme eller Ulykkesforsikring.
En Tab af arbejdsevneforsikring er en dækning, der går ind og erstatter en del af din løn, hvis du bliver for syg til at arbejde, uanset hvilken årsag, der ligger bag. Det kan være trafikuheld, hjernerystelse, psykisk sygdom, cancer osv. Du får altså en udbetaling hver eneste måned, så længe dit arbejdsevnetab består. Man skal som regel have et arbejdsevnetab på mellem 1/2 og 2/3, men det afhænger af det enkelte pensionsselskabs produkt og betingelser. Samtidig dækker forsikringen også ofte, at der fortsat bliver sparet op til din alderdom, selvom du ikke længere indbetaler pensionsbidrag.
En Forsikring mod visse kritiske sygdomme er en engangsudbetaling, som man kan få, hvis man bliver syg af lige præcis en af de sygdomme, som forsikringen omfatter. Det er en fast liste af sygdomme, som du kan finde i dit forsikringsselskabs betingelser. Det er mere at betragte som “et tilskud i en svær tid”, men ikke noget, du kan leve af i længden.
En Ulykkesforsikring er også en engangsudbetaling, som er et “plaster på såret”. Den kræver så, at der er sket en decideret ulykke, for den dækker lige præcis ikke sygdom. Erstatningen fastsættes som en %-del af den samlede forsikringssum, svarende til den grad af mén, man har fået ved ulykken. Den er altså rar at have, men den kan heller ikke gøre det ud for din løn i mange år, hvis du ikke længere kan arbejde efter ulykken.
God og uddybende forklaring Kathrine Normann Olsen! Min pointe var blot, at hvis man ikke kan forestille sig at blive syg, kan man måske nemmere forestille sig at komme ud for en trafikulykke med deraf følgende tabt erhvervsevne.
Ulykkesforsikring er ganske rigtigt noget helt andet, og kræver at man i det hele taget har tegnet en forsikring.