Jeg er akut ramt af forårskuller. Ikke mindst, når det kommer til min garderobe. Jeg glæder mig (!) til det bliver ægte sæson for trenchcoats og ballerinaer. Og blazere udendørs. Evergreens i min garderobe.
Jeg diskuterede den flotte trenchcoat-jakke fra Arket (nr 1 nedenfor) med Emily i sidste uge (altså diskuterede er så meget sagt – I ved, som man nu diskuterer noget med sine veninder). Hun har købt den i sort og den er vildt flot. “Men det duer ikke – sort er for hårdt til mig”, fik jeg sagt.
Og Emily forklarede så, at hun netop havde valgt den i sort, fordi hun har en lang i beige i forvejen. Og også var lidt bange for at komme til at ligne sådan en “plaster-farvet gammel dame, der går i beige fra top til tå”, hvortil jeg kun kunne svare at “DET ER JO PRÆCIS DET LOOK JEG GÅR EFTER!”. Lol.
Og det er det måske ikke helt. Men jeg har da fornyligt overvejet, om jeg skulle til at ønske mig en perlekæde, og så nærmer vi os vel noget?! Mangler bare lilla hår og lidt læbestift på tænderne, og så er den hjemme. Jeg vil således også blende totalt ind i dresscoden blandt det ældre segment her i postnummeret.
“Plasterfarvet”. Tsk. Har I hørt mage!? Jeg skal give hende plasterfarvet.
Anyways. Garderobe-inspirationen for marts ser I her. Feminine kraver, boucléjakker, blazere, striber, tweed. Den slags. Gode garderobeklassiker med et touch af Parisienne.
!Listen indeholder reklame!
- Jakke fra Arket
- Skjorte med fin krave
- Virkeligt nice suit i nice farve
- Løs blondekrave
- Min yndlingsjakke er kommet i en beige
- En klassisk hvid bouclésag – god til både sorte slacks eller blå jeans afhængig af dresscoden på job.
- Lyse grove støvler i ruskind. En mere feminim variant af sæsonens grove støvler.
- Smarte The Silver Mermaid
- ….. er det tydeligt, at jeg var træt, da jeg satte tal på collagen her?
- Klassiske striber
- En virkelig nice vest, som jeg fik tilsendt af Sofie Schnoor i sidste uge (så reklame) og som flere bad om link til – det får I her.
- Løs krave med broderie anglaise
- Blazer i uld – super god overgangsjakke, når det bliver lidt varmere
En reminder til mig selv (og andre, der kan have glæde af det):
… Husk altid “3-4 outfits”-reglen
… Har jeg allerede noget i garderoben, der fint kan bruges i de drømme inspirationen starter?
… Passer det overhovedet til min stil? Eller synes jeg bare det er smart (på andre)?
The H&M pieces are amazing !!
Miki x
https://www.littletasteofbeauty.com/
Ser SÅ lækkert ud! Nu vi er ved det- har du god inspiration til ballerinaer og/eller loafers…?
“Plasterfarvet” I’m loving it”! 😀 Men jeg er også 80 år indvendig, og mangler bare det lilla hår 😉
Tak for fin og brugbar inspiration!
Jeg ELSKER din stil og de her posts ❤️
(Ja og dig, men det er måske for creepy at skrive )