Du læser nu
April-listen: rejemadder, rosé, haveliv og damemiddag..

April-listen: rejemadder, rosé, haveliv og damemiddag..

Det er en syg høne, der har lavet den kylling;)

Den første April er altid en lidt farlig dag, at bevæge sig ud på nettet på. Jeg er på konstant vagt. Er det mon en aprilsnar?

For egen regning overvejede jeg kort, om jeg skulle drive gæk med jer og fortælle, at jeg havde besluttet at indføre brugerbetaling. Men I slipper. Både for aprilsnar og betalingsvæg;) Istedet håber jeg, at I har lejlighed til at nyde et par afslappede påskedage. Herhjemme står den på oprydning i kælderen (seriøst et never ending project), en påskefrokost og et møde om placering af stikkontakter i det nye sommerhus (det er ikke kun sjove indretningsvalg, at være involveret i et byggeprojekt, ha). Jeg håber også, at vi kommer afsted på en lille familieudflugt jeg har i kikkerten, men jeg afventer lige og ser hvordan vejret bliver.

Resten af April-planerne får I her.

 

I April vil jeg gerne:

… Spise rejemadder!

… Parkere vinterfrakkerne i kælderen og hive overgangsjakkerne frem istedet.

… Starte sæsonen for rosé på havetrappen.

… Få gjort terrasserne sommerklar – jeg har været igang med at klippe lidt ned, men de er nu stadig noget triste.

… Et sving til Enø og se sommerhuset blive opført midt på måneden.

… Indvie ballerina-sæsonen – over 15 grader, så er det ballerina-vejr.

… Til min bedste venindes fødselsdag à la damemiddag. Med dugfriske corona-tests og krøller i håret. Der kommer en kok. Og jeg skal have drinks.

… Gå ture. I foråret. Med en lydbog i ørerne. Jeg brygger på et indlæg om, hvad jeg lytte-læser lige nu.

… Lege i haven med mine børn. Når det er sagt; i sidste weekend legede Elise alene og med sig selv ude i haven i en hel time. Er helt mindblown over at hun er så stor, at hun godt kan det.

… Lancere næste drop i mit samarbejde med VacVac – og denne gang også noget til mor<3

… Give én af jer en helt særlig gave. Det er lidt en teaser, det ved jeg godt, men jeg har splejset med et par damer om at lave et virkelig nice påskeæg, så hold øje i morgen. Det starter med C og slutter med HANEL, så altså. It’s pretty good.

 

Månedens craving:

Rejemadder, rosé, venindetid, carbonara, danske jordbær,

 

Månedens De-clutter:

Jeg var artig i marts og fik både taget tørvare skabet og også børnenes tøj. I April står kælder-rummet for tur. Pulterrummet. Det er en større mundfuld, men vi skal nok komme i mål.

 

 Kommentar (1)
  • Sikke fornuftige og dejlige ting du vil nå i påsken:-)
    Vi er selv i sving herhjemme.
    Uhadada det lyder for nice med den gave startende med C 🙂
    Ønsker du og familien en rigtig dejlig påske 🙂

Kommentér

Din email-adresse vil ikke være synlig.

© 2021 acie.dk / All Rights Reserved / A GreatSimple website

Scroll til top