Du læser nu
Garderobeinspiration i april: skjortebluser, strikkede striber og oversize trenchcoats…

Garderobeinspiration i april: skjortebluser, strikkede striber og oversize trenchcoats…

Billede herfra

Som barn kan jeg huske, at min mor altid sagde, at jeg skulle have vinterjakke og -støvler på fra efterårsferien til påskeferien. Det var reglen.

Og det lever jeg egentlig nogenlunde efter stadig. Jeg plejer at sige til mig selv, at jeg må gå i de der lammefutter fra midt oktober til slut marts. Og så stop. Det er en rar vane, og komfortdyret i mig kunne sådan set gå med dem hele året, når jeg sådan henter børn og den slags. Men men.

Og så er det så, at vejret sender os sådan nogle skøre curveballs, som i år. Da der var 20 grader i marts. Og sne i april. Lige til at blive forvirret af. Tjekker vejr-appen hver morgen. Er det flyverdragt-vejr? Eller termodragt-vejr? Mit varme barn kommer hjem med hovedet fuld af krøller og røde opkogte kinder, hvis jeg er for langsom med at få byttet over til termotøj. Den mindste er omvendt en frossenpind.

Men jeg begynder at glæde mig gevaldigt til at det bliver ægte forårsvejr. Trenchcoat-vejr. Ballerina-vejr. Og det er altså også afsættet for april’s garderobe-inspiration – det her er den vibe jeg går efter lige nu:

  1. Skjortebluse
  2. Blød alpaca-strik
  3. Oversize trenchcoat
  4. Gode jeans i pæn vask
  5. De her espadriller jeg helt skudt i – og så er de nemme at tage af og på, når man fx skal hente børn.
  6. Fin blazer i bouclé
  7. Klassiske strikkede striber
  8. Og en fin skjortebluse med krave og snit i taljen

Er der mon noget april-listen mangler?

En reminder til mig selv (og andre, der kan have glæde af det):

… Husk altid “3-4 outfits”-reglen

… Har jeg allerede noget i garderoben, der fint kan bruges i de drømme inspirationen starter?

… Passer det overhovedet til min stil? Eller synes jeg bare det er smart (på andre)?

 Kommentarer (4)
  • Jeg leder stadig efter den der perfekte hvide/lyse sneaks – den der er den helt rigtige til det hele især til kjoler.
    Jeg får altid købt den der lidt for chunky eller lidt for flad nærmest uden sål. Den må ikke være for kompakt da mine fødder aldrig fryser og ikke gå for langt op på vristen.
    Hvem sagde det var nemt.

    • Det kender jeg også godt Jane – jeg er glad for et par jeg har købt hos H&M, men de er snart ved at gå fra hinanden, så jeg må på jagt igen. Og så havde jeg også et par fra Lidl jeg var glad for, men som druknede da vi havde vand i kælderen sidste efterår. Suk.

  • Lækker liste! Jeg savner lidt nogle sko, sådan til mellem støvler og sommersko, som ikke er sneaks.

    Ubevidst lever jeg faktisk efter samme regel, at vintergarderoben er fra efterårsferien til påsken, og det går ret fint. Problemet kommer, når det gælder fodtøj, for jeg mangler nogle sko (ikke sneaks), til at gå med mellem støvler og bare fødder i ballerinaer. Ønsket er hermed fremsat 🙂

Kommentér

Din email-adresse vil ikke være synlig.

© 2021 acie.dk / All Rights Reserved / A GreatSimple website

Scroll til top