Du læser nu
Majlisten: udstillingen Mother!, blødkogte æg og små jakker..

Majlisten: udstillingen Mother!, blødkogte æg og små jakker..

Maj plejer at være sådan noget med kirsebærtræer i blomst og tidlige sommer-vibes. I år er det en noget mere våd og grå omgang (ihvertfald her hos os), og jeg kan klart mærke, at det presser energi-niveauet. Så jeg sidder på hjemmekontoret i mit plasterfarvede loungesæt (jeg kunne ikke styre mig) og har gang i en eller anden accoustic playlist, mens regnen trommer på ruderne.

Min kontormakker er flyttet, iøvrigt. Efter over et år på fælleskontor kom vi til enighed om, at det var nok, ha. Ikke flere halve Teams-samtaler. Ikke flere irriterede blikke, når man synes den anden larmer. Ikke nogen at blive enig med playlisten om. Eller om vinduet skal være åbent eller lukket. Og hurra og goddag til mig og mit helt eget kontor. Det spiller. Men det kan vi komme tilbage til en anden dag.

I dag skal det handle om maj. Og om planerne, intentionerne og den slags.

 

For i maj vil jeg gerne:

På Apollo og spise blødekogte æg og surdejsbrød med ost.

Forbi Louisiana og se udstillingen “Mother!”, der løber indtil d. 29/8.

… Begynde at indrette sommerhus – måske lidt optimistisk, men here’s to hoping.

… Spise frokost på Bistro Boheme med min mand.

… Få taget mig sammen til at komme til skomager med alle de sko, der trænger til en kærlig forårs-hånd. Især mine ballerinaer trænger til forsåling inden sæsonen for alvor går i gang.

… Klog af skade fra sidste år (hvor nattefrosten holdt ved indtil midt i maj), har jeg ventet med at plante blomster i alle mine krukker, men nu må det snart være tid!

… Indvie sæsonen for bare ben! Er det for ambitiøst mon? En lille kjole?

… Lyttelæse bogen “Kvinde set fra ryggen” af Jesper Wung-Sung.

 

Månedens cravings:

Brunch, frokost, cocktails – anything, der kan foregå på en café eller restaurant… Derudover: grillmad og rosévin. Og nye danske kartofler.

 

Månedens uniform:

Ballerinaer (juhuuu!!), jeans, skjorter med store kraver og små jakker.

 

Månedens Declutter:

Vitrineskabet i spisestuen. Og badeværelsesmøblet i kælderen. I april fik jeg gjort et rigtigt godt indhug på kontoret, i tørvareskabet i køkkenet og i børnenes sko og tøj. Langsomt men stille forsvinder rodet, også under overfladen. Omend det jo klart er sådan en 3 skridt frem og 2 tilbage-proces, der ikke går vildt hurtigt, fordi… well…. fordi livet også leves samtidigt.

 Kommentar (1)

Kommentér

Din email-adresse vil ikke være synlig.

© 2021 acie.dk / All Rights Reserved / A GreatSimple website

Scroll til top