Der er et spørgsmål, der klinger igen i min inbox og det handler om jeans. Hvilke jeans jeg køber? Hvilke modeller jeg synes bedst om?
Og når det ikke lige er Corona og/eller barsel er det i høj grad en del af min uniform, for nu at blive i retorikken fra det her indlæg. I starten af min karriere gik jeg også i jeans på kontoret, men med alderen og senioriteten skiftede min garderobe langsomt til i højere grad at være domineret af slacks. Sådan nogle holder jeg stadig af – omend jeg kan synes, at den perfekte model kan være svær at finde (har et par 7 år gamle fra Monki og de må a l d r i g gå i stykker).
Meeeen jeg må nok erkende, at min hverdag i dag passer bedre til jeans end til slacks. Ikke mindst, fordi jeg ikke er sådan en der sidder på et kontor – og så kan jeg synes slacks er svære vinteren, for hvad i alverden tager man på af fodtøj til slacks, hvis ikke det kan være pumps eller ballerinaer. Grove støvler går lidt imod hele idéen med slacks. Anyway og sikke et sidespor. Det skulle handle om jeans. Og mine favoritter af slagsen.
Og her er det jo iøvrigt værd at komme med en note om, at det jo er sindssygt subjektivt. Og ligesom ca. alle de damer jeg kender, har forskellige præferencer for deres mascara, så gør det samme sig i høj grad gældende for jeans. Så mine ord er altså ingenlunde lov eller det der ligner – blot mine egne enkeltstående erfaringer.
Og indledningsvist bør jeg nok nævne, at jeg de seneste år har været mest til modeller der er slim i snittet (ikke for skinny), har ankelkig og almindelig til mellemhøj talje. Sådan en god basis jeans, der ikke gør noget større væsen af sig, med andre ord.
De stretchy…
H&M Embrace Slim High Jeans
Måske de par jeg oftest griber ud efter, for stretch er bare behageligt. Jeg kunne godt ønske mig at de var lidt mere slim og lidt mindre skinny, men de har en god længde og holder pasform godt. Jeg har indtil videre slidt 2 par op og har dem både liggende i en vasket sort og en klassisk lys denim.
Hvad angår størrelse, synes jeg det veksler meget fra vask til vaske – og også fra batch til batch. Generelt synes jeg, at de er meget tts – de lyse kan være til den store side, og de mørke kan være til den lille side. Men det er vist meget klassisk.
De slim…
Ellos Lotta Vintage
De her er mere slim i modellen (modsat skinny), uden ret meget stretch og knaplukning fortil. Jeg har erfaret at det er en god kombination, når det kommer til at holde mor-maven i skak, så dem bruger jeg primært, når jeg gerne vil lave et ‘tuck’ på min skjorter eller bluser. De er liiiige til den korte side, men det er nok også fordi jeg er liiiige til den lange side, så er man 175cm eller derunder tænker jeg, at de er lige i skabet. Min erfaring er at de er lidt små i størrelsen.
De løse…
Ellos Kiara Mom Fit
Som navnet antyder er den her model mere en klassisk mom-jean, med et løsere og mere relaxed fit. De skriver på hjemmesiden at det er ‘stretchdenim’, men de indeholder altså kun 1% elastan og jeg synes nu også at strækken er til at overse. Men den løse pasform gør dem super behagelige. Min erfaring er, at de er lidt store i størrelsen.
Wildcardet…
Monki Kimono Vintage Blue Jeans
Dem her har jeg lige bestilt og det kan svinge flere veje – enten har jeg fundet en ny favoritmodel eller også ryger de retur. Men (!) jeg synes de ser gode ud – i særdeleshed på de billeder de feeder fra instagram af non-models der har dem på. Den slags kan jeg godt lide. De skulle blive leveret i dag, så jeg venter i spænding – og skal nok melde retur, hvis de er et hit!
(opdatering 02.03.2022: udover Kimono vil jeg gerne slå et slag for modellen Taiki – de er rigtigt gode og meget ‘mom-jeans’-agtige i faconen, hvis man går efter det look)
Verdens bedste post!!! Har endelig turde kaste mig ud i mom-jeans. Jeg er millenial så jeg synes jeg at skinny jeans er pænt på mig, men jeg begynder at synes, at det er mere og mere kikset i gadebilledet.
Købte dem fra Ellos i to farver og ÆLSKER det. Jeg er ikke på Tiktok, men ser reels. Kan vi ikke aftale, at du ser hvad Gen z har på af tøj og så translaterer det til noget, som os millenials DJØF’er med to børn og et realkreditlån kan bære? Er i gang med at afmontere min sideskilning, men er lidt bekymret for lavtaljede bukser. Kan du lige opdatere, når det bliver uundgåeligt?
Jeg har netop fået et par Curvy Highwaste jeggings hjem og de lover virkelig godt. Det skal lige nævnes at jeg ikke er så høj og de har god længde til mig, de har masser af stræk, god høj talje og lynlås som gør at maven holdes godt inde. Dem kunne jeg godt finde på at købe i flere farver
Gina Tricots “Molly”-jeans. Det er det absolut eneste jeg køber i Gina Tricot (hvorfor er de altid sure i den biks?!), men har slidt måske 5 par oder so af dem her op. De er lange (ingen problemer med strømper om vinteren), de er high waist (holder godt om maven uden at stramme) og med super meget stretch. De er mere skinny end slim, men det kompromis køber jeg gerne. Eneste irriterende element er, at de sælger SÅ mange af dem, at de også får dem syet mange forskellige steder – og derfor varierer størrelsen fra gang til gang.
Mine ubetingede favoritter er 7 for all mankind – især dem der hedder Gwenevere ankle. De er simpelthen så stretchy og bløde og behagelige, og så holder de både form og det pæne look i årevis. Jeg har flere af dem og ELSKER dem. Jeg har også et par virkelig gode fra Hudson, men jeg vil altid foretrække mine 7s…
Jeg synes bukser er så svært lige for tiden – nok primært fordi jeg _slet_ ikke kan det ankelkorte og det virker som om at det har været producenternes eneste go-to de sidste mange år.. Har kørt Levi’s i mange år, men efter graviditeten (for tre! år siden) er der bare intet der sidder ordentligt..
Har ledt længe efter pæne arbejdsbukser, og en sød Magasin-stylist foreslog mig noget hun kaldte gulerodsbukser, men det var ikke lige noget der var på mode pt., så de havde det ikke.. Så nu overvejer jeg en ny tur til Magasin-stylisterne for at få dem til at finde bukser til mig. Alternativt må jeg få det syet – overvejer Mette Bredahl Design 🙂
Acne climb sidder så godt og holder længe 🙂
Enig Climb er super gode, jeg var tidligere meget vild med Skin 5, men kan godt lide at Climb er knap så skinny.
COS’ skinny jeans er også gode, synes jeg.
Ellers er jeans en svær ting med en ny mor-krop, der er noget anderledes her anden gang end efter min første fødsel Især når der ikke rigtig er tid til at prøve dem i de fysiske butikker.
Jeg har arbejdet hos Day i en del år og vil altid være en Jolie pige De sidder perfekt på mig, er skinny og slim og virkelig bløde! Jeg overvejer embrace fra H&M…
Jeg er rigtig glad for jeans fra Pulz og Cheap Monday. De har en fornuftig talje, når man hverken er til lav eller høj talje, og passer mine 175cm fint i længden. Eneste minus er prisen, til gengæld bruger jeg dem til de er slidt (cyklet) op.
Kunne godt tænke mig at finde nogle løstsiddende, evt. tynde, som var til at holde ud at have på en sommerdag.
Jeg så ring med dig ift dem fra H&M de er virkelig behagelige og pæne, selvom de for min skyld også gerne måtte være mere slim end skinny. Dog synes jeg, at ankellængden gør dem svære at style, når temperaturen ikke er til bare ankler, eller jeg ikke lige føler for høje støvler – hvordan gør du fx ift. sneakers, strømper osv?
Jeg elsker disse fra PROMOD og køber dem igen og igen: https://www.promod.eu/women/gaspard-high-waist-jeans-black-R6230024001.html
De går godt op omkring “mormaven” og har godt med stretch 🙂
Jeg er så enig med din beskrivelse af dem fra H&M – kunne også ønske mig mere slim og mindre skinny, men de er jo så behagelige. Dog synes jeg , at de med ankellængden bliver svære at style, når det er for koldt til bare ankler. Hvad gør du, når du ikke har bare ankler eller lange støvler?
Tak for god inspiration. Med mine korte 160 cm er de ankelkorte også en favorit hos mig – så slipper jeg for at skulle til skrædderen for at få dem lagt op 😉 Jeg har været heldig at finde enkelte gode jeans i Zara og har slået til med at købe et ekstra par, hvis de er virkelig gode i pasformen. Ellers er jeg blevet positivt overrasket af Mangos Isa Jeans (massere af stretch og blødt denim), som jeg efterhånden også har købt et par stykker af.