Jeg prøver, at være bedre til at tage billeder for tiden. På en eller anden måde kan jeg meget godt lide det lidt dogme-agtige, der er i at gå back to basics med mobilbilleder i spejlet (omend det i 2010 ikke var mobilbilleder, men derimod Canon Ixus, der knipsede løs. Ak ja. Those were the days).
Garderoben bærer klart præg af begyndende ferie-mood og varme dage – shorts, kjoler, sandaler. Og en blanding af gamle favoritter og nye fund. Og altså også nogle gengangere, for det er jo sådan virkeligheden er.
Og det er ikke fordi jeg på nogen måde føler mig ekstraordinært smart eller moderne – men nogle af jer plejer alligevel at kunne finde en idé eller to til noget I selv kunne tage på, og det er godt nok for mig, så here goes:
Helt almindelig hverdag
Tee: Fra H&M+ – jeg har bare nappet den i L. Stor og luftig – men med vin peplumdetalje. Stort hit.
Shorts: Gamle fra LA – disse fra H&M kunne være et alternativ
Sandaler: Elskede Hermés Oran Sandalar – jeg er gået en størrelse op.
Ude og spise
Kjole: Gammel favorit fra Zara, der desværre ikke fåes mere. Mit bedste alternative bud er denne.
Sandaler: Hermés Oran
Familiearrangement
Kjole: Gammel sag fra Baum & Pferdgarten (måske 3-4 år gammel?). Denne fra YAS er et godt alterntiv.
Jakke: Fra H&M
Taske: Chanel 19 – har siden lært at den bliver kaldt “Oreo bag” (hvor passende) og vist nok er lidt sjælden. Blind høne kan også finde korn, altså…
Frokostaftale
Jeans: Embrace Slim Ankle fra H&M
Bluse: Luftig sag fra Ellos (som jeg af uvisse årsager ikke kan linke direkte til, men den er i række to her)
Sko: Klassiske slingbacks fra Chanel
Fødselsdagsfest hos min Guddatter
Tog også sko på inden afgang… Formodentlig Oran’erne, men don’t hold me up on it:)
Jeg er, ligesom alle andre her i kommentarfeltet, helt vild med din stil. Jeg bruger også flittigt de links, du deler herinde. Så fortsæt endelig med det 🙂
Jeg stemmer i koret – er vild med formatet på indlægget, og er vild med din stil, som jeg skamløst kopierer i et væk!
Skønt indlæg, elsker også den dogmeagtige, gode gamle blogstil❤️ Som en der ikke er på insta (!), sætter jeg kæmpe pris på, at du stadig kører bloggen her så prof og flot. Det kan altså noget særligt, som mange andre før mig også har kommenteret.
Er især vild med frokost-looket, de Chanel sko er fantastiske. Du ser super godt ud
Jeg er vild med din stil! Og jeg tyvstjæler ofte fra dine links 😀 Kan forresten tippe om verdens fineste Broderi anglaise kjole i Føtex/Bilka (af alle steder?) jeg hapsede den med hjem i sidste uge i både hvid og lyseblå til sølle 179,- kr. kæmpe win!
https://avis.bilka.dk/bilka/vrs/?page=12
Du ser helt fantastisk ud
Ville ønske, jeg kunne være cool-kvali-basic, men kommer af uransagelige årsager altid hjem med endnu en blomstret/prikket/mønstret sag
Hyggeligt indlæg 🙂
Du har en super fin stil, som jeg ofte kopierer, og det kommer også til at ske denne gang. Især efter jeg blev “smittet”, og nu har købt en skjorte i broderi anglaise (det vill jeg have forsvoret) for første gang i mit voksenliv 😉 Broderi anglaise til jeans eller denim shorts har jeg tyvstjålet fra dig.
Jeg er vild med din fantastiske simple og meget elegante stil.
You’re a lady! Ment som det største kompliment.
God sommer